Ortoreksi

Din guide om ortoreksi

af Louise Stokholm

Er sundhed blevet besværligt og noget, du skal overholde? Går dit ønske om at leve sundt forud for andre interesser og behov, der tidligere har været vigtige for dig?

Så kan det være tegn på spiseforstyrrelsen ortoreksi, der er kendt som den 4. Spiseforstyrrelse. Her får du 7 gode råd til,hvordan du ændrer dit forhold til sundhed – fra tvang til trang.

For nyligt talte jeg med en kvinde, der går i behandling for spiseforstyrrelsen ortoreksi. Hun sagde:

“Jeg ved egentlig godt, at det reelt ikke er sundt, selvom jeg har så meget fokus på at leve sundt. Jeg tror faktisk, at der er noget, min krop har brug for, som den slet ikke får, fordi jeg ikke tillader mig selv det.

Men det er ligesom om, at jeg ikke kan finde ud af at ændre på det. Det er også blevet meget besværligt”.

Kvinden oplever, at ønsket om at leve sundt faktisk går ud over hendes livskvalitet.

Sundhed bliver vigtigere end livskvalitet

Men hvordan kan det nu gå ud over livskvaliteten (og helbredet) at leve sundt. Det skulle jo netop være så godt?

Mere end nogensinde bliver vi gjort opmærksomme på at passe godt på kroppen gennem sund kost og motion. Der er stort set ikke det medie – tv, aviser, ugeblade, bøger hvor vi ikke ustandseligt bliver præsenteret for diverse sundhedsbudskaber om, hvordan vi ved at holde os sunde kan styre uden om forskellige livsstilssygdomme.

Ønsket om at leve sundt. At værne om sin livskvalitet ved at passe godt på kroppen er naturligvis godt. For flertallet er det godt, men samtidig bliver sundhedsbuskaberne for nogle mennesker til et must.

Det er mennesker, der får overdrevet de herskende sundhedsbudskaber og følger dem uden den fleksibilitet, der hører med til en god livskvalitet.

Ligesom for kvinden i eksemplet er der flere og flere mennesker, der udvikler et tvangspræget forhold til sundhed. Spiseforstyrrelsen ortoreksi bliver stadig mere udbredt.

Ortoreksi er sundhedsskadelig

Ofte er det budskaber om sundhed, der er plukket fra diverse og ofte modstridende sundhedstrends og kostreligioner. Det bliver til en personlig sundhedscoctail, der reelt ikke er særligt sund. Nogle fødevarer undgås helt ,og andre indtages i store mænder.

Ønsket om at leve sundt går på den måde hen og bliver indskrænkende for ens livsudfoldelse og hæmmer livskvaliteten. Vigtige behov og interesser bliver nedprioriteret for en livsstil præget af (sund) mad og ofte overdreven motion, som reelt ikke er sund.

For nogle går det hen og bliver decideret sundhedsskadelig, da kroppen udvikler en række mangler, ubalancer og funktionsforstyrrelse, som f.eks. nedsat fordøjelse eller hormonubalancer.

Ortoreksi den 4. spiseforstyrrelse

Der er endnu ikke tal på, hvor mange der lider af spiseforstyrrelsen, der bliver omtalt som den 4. spiseforstyrrelse (efter spiseforstyrrelserne anoreksi, bulimi og tvangsoverspisning). Spiseforstyrrelsen, der har været kendt i kortere tid end de øvrige spiseforstyrrelser, bliver mere og mere udbredt.

Ortoreksi kan være svær at opdage

Modsat personer med spiseforstyrrelserne anoreksi og bulimi er personer med ortoreksi ikke specielt optagede af deres vægt. Vægten er ofte inden for normalområdet hvilket, kombineret med en livsstil der (udadtil) kan synes sund, gør det vanskeligt at opdage spiseforstyrrelsen. Både for vedkommende selv og pårørende.

En spiseforstyrrelse er ikke et enten-eller. Det vil sige, at enten er det en spiseforstyrrelse eller ikke en spiseforstyrrelse. Sådan er det også for ortoreksi, der udvikler sig fra det sunde til det sygeligt sunde.

Her er nogle af de tegn, du kan være opmærksom på:

Tegn på ortoreksi

• Når dit ønske om at leve “et sundt liv” fylder meget i dine tanker, og det begynder at være tidskrævende. Du går meget op i at følge de seneste sundhedstrends.
• Når du føler skam, skyld eller angst, hvis ikke det er muligt eller lykkes dig at overholde den “sunde livsstil”.
• Du begynder at være mindre social. Dels fordi dit fokus på sundhed er tidskrævende og dels fordi, det sociale gør det svært at følge de regler, du har for hvad, der er sundt. Det er problematisk for dig at spise mad, du ikke selv har tilberedt. Du kan
  finde på at tage din egen mad med til sociale sammenkomster eller helt blive væk.
• I starten giver “den sunde livsstil” dig en god følelse af at have kontrol med dig selv og din krop. Efterhånden oplever du det mere som om, at det er livsstilen, der styrer dig.
• Det er blevet mere vanskeligt for dig at deltage i og leve et normalt liv.
• Et sundt liv er blevet vigtigere end et godt liv.

Ingen vandtætte skodder mellem spiseforstyrrelser

Det er almindeligt, at personer med anoreksi og bulimi også udviser tegn på ortoreksi.

Det der kan starte som ortoreksi, udvikler sig hos nogle mennesker til andre former for spiseforstyrrelser.

En undersøgelse peger desuden på, at anoreksi eller bulimi, der ikke bliver behandlet tilstrækkeligt eller tilfredsstillende, kan udvikle sig til langvarig ortoreksi.
 

Årsager til ortoreksi

Der kan være mange og komplekse årsager til ortoreksi. Som det gælder for alle spiseforstyrrelse, er ortoreksi et samspil mellem biologi, følelser og vaner.
Udadtil handler ortoreksi om mad, krop og udseende. Indadtil handler ortoreksi om følelser, man har svært ved at rumme og håndtere.

Ortoreksi er løsning på problemer, men bliver i sig selv et problem. Man har brug for hjælp til at undersøge, hvad spiseforstyrrelsen er løsning på, og hvordan man kan erstatte den med andre og bedre løsninger.

Et lavt selvværd er ofte en væsentlig underliggende årsag til ortoreksi. Kontrollen over maden og kroppen kan være et forsøg på at undertrykke svære følelser, der opstår som følge af det lave selvværd.

Spiseforstyrrelsen er på den måde en overlevelsesstrategi og et forsøg på at opnå sikkerhed og bedre selvfølelse.

Ortoreksi og sensitivitet

Andre årsager kan også spille ind. Mange af dem der udvikler ortoreksi også mennesker, der er særligt sensitive. Et personlighedstræk der betyder, at man er mere åben og modtagelig over for indtryk.

Når man er særligt sensitiv, vil ens livshistorie og erfaringer have sat sig dybere spor på godt og ondt. Har man svære og traumatiske oplevelser med i rygsækken, kan det være så overvældende, at man er nødt til at flygte og fortrænge sine følelser.

Det er her kontrollen over mad, krop og udseende kommer ind som en måde at håndtere de svære følelser på. Ved at aflede sit fokus på noget andet og mere håndterbart. Ved at søge kontrol med noget og dermed opnå en følelse af sikkerhed.

Læs mere om spiseforstyrrelser og sensitivitet her.

Sundhed er den nye religion

Det fokus der er på sundhed i samfundet, er åbenlyst. En form for sundhedsfanatisme præger mediebilledet, som ustandseligt kommer med budskaber om hvad, der er sundt. Budskaber der hele tiden skifter, og som ofte er modstridende.

Flere af de landsdækkende dagblade har ligefrem udviklet sig til en form for lægejournal. Daglige avisoverskrifter fortæller om farlige livsstillssygdomme, og hvad vi kan gøre for at undgå dem.

I ugebladende bugner det af glitrede billeder med ugens sundhedsbudskaber, der signalerer det gode liv. Det er et medielandskab, der afspejler det kulturelle syn på mennesker med en sund livsstil som et tegn på overskud, styrke og success. Sundhed er blevet den nye religion.

Det er klart, at det smitter af på mennesker, der mangler et fast holdepunkt i sig selv og som savner et sted at parkere de svære følelser.

Når livet af forskellige grunde føles forkert, kan det synes nærliggende at forbedre noget, som er håndgribeligt og kontrollerbart. En sund krop som vejen til et godt liv ligger lige for.

Men hvad er sundhed egentlig?

Hvis du oplever, at ønsket om at leve sundt er blevet mere præget af tvang end af trang. At dine, i udgangspunktet, gode intentioner om at passe godt på dig selv har udviklet sig til en form for usynligt fængsel, der begrænser din livsudfoldelse.

For dig er det væsentligt at tage stilling til, hvad egentlig er sundt.

Hvad er sundhed i bund og grund? Handler sundhed om fravær af sygdom eller at blive 100 år?

Kan sundhed indskrænkes til en form for kontrol med kroppen? Et regelsæt der skal overholdes? Er det i virkeligheden sundt, eller er der andre dimensioner af sundhed?

Ifølge sundhedsorganisationen WHO defineres sundhed noget bredere som fysisk, psykisk og socialt velbefindende. Det er altså en mere holisitsk tilgang til sundhed, der inkluderer et sundt sind, glæde og et godt liv.

Ortoreksi – eller sundhed som livsglæde og balance

Der er flere svar på, hvad sundhed er, og det er indviduelt hvad, vi forbinder med sundhed. I mit blogindlæg “hvad er sundhed?”, kan du læse om sundhedstress og perspektiver på, hvad sundhed kan være.

En række gode råd kan hjælpe dig på vej til et mere afbalanceret forhold til mad og krop:

7 gode råd til dig der lider af ortoreksi

1) Overvej hvordan dit forhold til sundhed påvirker dig. Hvordan påvirker det…
Dine tanker: hvor meget tid bruger du f.eks. hver dag på at tænke på mad, sundhed, træning og på at købe ind, forberede, spise og træne?
Dit humør og dit selvværd?
Din fritid?
Dit arbejde/studie?
Dit sociale liv med familie og venner?
Din sundhed?

2) Overvej hvorvidt måden du lever på harmonerer eller adskiller sig fra det, du virkelig mener er sundt. Det betyder også, at du tager stilling til, hvad sundhed er for dig. Er sundhed et spørgsmål om fysik eller rummer sundhed også andre aspekter? Handler sundhed også om et sundt sind, glæde og et godt liv?

Ortoreksi hæmmer livskvaliteten og livsglæden

3) Beslut dig for at du ønsker at ændre på dit forhold til sundhed. Det kan lyde banalt, men det er det allervigtigste. Det er helt normalt at være ambivalent i forhold til at skulle arbejde med at slippe en spiseforstyrrelse. At have en modstand på det fordi spiseforstyrrelsen samtidig også er en ven, en løsning.

Beslut dig for at holde fast i din beslutning også selvom du nogle gange vil opleve, at du får lyst til at holde fast i spiseforstyrrelsen.

4) Fortæl det til nogen. At skjule en spiseforstyrrelse bidrager til følelser af skyld og skam, som igen kan forværre spiseforstyrrelsen. Derfor er det et vigtigt skridt på din vej ud af en spiseforstyrrelse at fortælle andre, hvordan du har det. Det kan være dine forældre, en ven eller veninde, partner eller andre personer, du har tillid til.

5) Overvej hvilke følelser der kan ligge til grund for dit spisemønster og dit forhold til sundhed. Hvad giver det dig positivt?

Jeg er helt med på, at det er et stort og svært spørgsmål, og du skal måske/formentlig have noget professionel hjælp til at undersøge hvad, der ligger til grund.

Det kan være, at du synes, det lyder lidt provokerende, at spiseforstyrrelsen skulle give dig noget, som er positivt, hvis du samtidig oplever, at ortoreksien virkelig invaliderer og ødelægger dit liv.

Det er også sådan, det er. Ortoreksien går ud over din livskvalitet samtidig med, at den giver dig noget. Det er et formål med al adfærd, og sådan er det også med spiseforstyrrelser.

Og det er det, der er så vigtigt, at du finder frem til, så du kan begynde at erstatte ortoreksien med andre og bedre løsninger.

6) Accepter hjælp fra andre. En spiseforstyrrelse går meget sjældent over af sig selv. Tag kontakt til din læge og få tjekket om din krop er dækket ind med det, den har brug for og søg proffesionel hjælp hos en specialiseret behandler.

Jo tidligere du sætter ind jo relativt nemmere er det at slippe spiseforstyrrelsen.

7) Hav vilje, tro og tålmodighed. Din vilje og dit mod skal du bruge til at vove at gøre noget andet end det, du plejer. Troen og tålmodigheden har du brug for til at holde ved og vide, at forandringen er mulig, og at det oftest tager tid.

Til gengæld ligger muligheden for, at du kan (gen)finde glæden ved livet på den anden side af spiseforstyrrelsen.

Kærligst,

Louise