Tegn på ortorexi?

Kære brevkasse

“Hvad jeg kan gøre for at stoppe med at fokusere så meget på kalorier, tilsætningsstoffer, økologi osv.?

Sådan spørger en ung kvinde, der synes, at tankerne om mad, vægt og sundhed er kommet til at fylde og styre for meget.

Kære Louise

Mit navn er Kathrine, jeg er 20 år, 170 cm høj og i morges vejede jeg 55.2 kg.

Jeg flyttede sidste sommer til New York og har været her i snart et år. I næste uge drager jeg hjemad – min bekymring er, at jeg undervejs i mit ophold er blevet alt for fikseret på mad, kalorier og hvad der end måtte høre til.

Jeg har sat mig en maximum vægt, der lyder på 60 kg. Nu er jeg fem kg under, men det svinger alt efter, om jeg er stresset osv. Jeg tror, at jeg var virkelig bange for at tage på, da jeg kom til USA, “de overvægtiges land”, og nu er det muligvis ved at tage overhånd.

Jeg fik for nyligt målt min fedtprocent hos min kiropraktor her i New York, og de målte den til 12,9. De sagde, at den var meget lav for en kvinde, og så blev jeg bange!! Jeg har ikke lyst til at være syg og vil bare være sund og rask og glad.

Jeg var glad indtil de sagde, at den fedtprocent var under det normale, for nu tænker jeg ENDNU mere over, hvad jeg spiser. Jeg prøver alt, hvad jeg kan for at tage på men aner ikke hvad, jeg skal gøre.

Jeg får ondt i maven, når jeg spiser for meget, og det er som om, min mave ikke kan rumme mega mængder af mad…. Og jeg ELSKER mad, så det er rigtig træls!!!

Jeg har aldrig ville sulte mig selv eller lignede og har aldrig gjort det. Jeg spiser mindst tre måltider om dagen og er god til at snacke, men jeg spiser helt ekstremt meget grønt, mange bønner, ikke særlig meget kød, og hvis jeg spiser kød, er det kylling eller fisk.

Derudover har jeg en mega kærlighed til Haagendasz Belgian Chocolate is og spiser i hvert fald et godt scoop mindst en gang om ugen.

Jeg kan godt se, når jeg kigger mig selv i spejlet, at min overkrop er meget tynd, men resten af min krop synes jeg altså ser helt normal ud. Jeg har lår og arme, men nej, ingen mavedelle. Jeg har hele tiden troet, at mit fedt bare satte sig sådan på mig, men nu er jeg begyndt at blive bekymret.

Jeg håber, at det da i det mindste er en god ting, at jeg er fuldstændig klar over, at jeg IKKE vil have, at det udvikler sig til sygdom, tværtimod. Jeg har så meget at leve for, og jeg elsker ‘mors mad’ 🙂

Jeg er ikke helt sikker på, hvad mit spørgsmål er, udover hvad jeg kan gøre for at stoppe med at fokusere så meget på kalorier, tilsætningsstoffer, økologi osv.

Hvad kan jeg spise for at tage på, og hvordan kan jeg vænne min mave til at rumme mere mad uden at blive helt oppustet og få ondt???? 🙁

Kærlige tanker og TAK af hjertet på forhånd.

Ha’ en glad dag!!!!

Kære Kathrine

Tak for dit spørgsmål til brevkassen.

Hvor er det godt, at du reagerer på de ændringer, du oplever i dit forhold til mad. At du stopper op og overvejer, hvordan du kan vende den negative cirkel, det lyder til, at du er inde i.

Du skriver, at du mener, at du under dit ophold i USA er blevet alt for fikseret på mad og kalorier. At du spiser ekstremt meget grønt og fokuserer for meget på tilsætningsstoffer og økologi.

At du ikke ønsker, at det skal udvikle sig til en sygdom og at du “bare gerne vil være sund, rask og glad”. “Jeg har så meget at leve for og elsker ‘mors mad’”, skriver du.

Det glæder mig at læse, for jeg tænker, at det er et positivt signal om, at du er meget motiveret for at vende den uhensigtsmæssige udvikling i dit spisemønster, og at du grundlæggende er glad for livet.

Det er et sundhedstegn ♥

Med en højde på 170 cm og en vægt på 55,2 kg ligger dit BMI på 19. Vægtmæssigt er du derfor inden for normalområdet i den lave ende. En fedtprocent på 12,9 er, som du selv er inde på, lavt og bør ifølge de officielle anbefalinger være mellem 20 og 25%.

Du spørger til, hvad du kan spise for at tage på, og hvordan du kan vænne din mave til at rumme mere mad uden at blive helt oppustet og få ondt. Du fortæller også, at din mave ikke kan rumme ‘mega mængder af mad’.

Det er nu heller ikke meningen, at du skal spise store mængder af mad, og derfor er det naturligt, at du får ondt i maven, hvis du ad den vej forsøger at øge din vægt.

Ensidig kost påvirker fordøjelsen

Det er klart, at det påvirker din fordøjelse, hvis du i en periode har spist en ensidig kost, der overvejende består af grøntsager, bønner og en smule kylling eller fisk. Jeg vil anbefale dig at du, i stedet for at skrue op for volumen, skruer op for energitætheden i det, du spiser.

At du tilsætter nogle sunde fedststoffer til din kost, der vil hjælpe din fordøjelse bedre på vej. Det er rigtig fint, at du har faste hovedmåltider så bliv endelig ved med det.

Ud fra din beskrivelse lyder det til, at det er sammensætningen af din kost og variationen, du har brug for at arbejde med. Stille og roligt vil du/ din krop vende sig til igen at få en mere alsidig kost.

Du oplyser ikke noget om, hvor meget du spiser. Hvis du har har vænnet din krop til reelt af få for lidt mad/ små portioner mad, så har du også brug for at vende kroppen til, at du spiser lidt større portioner mad.

Kroppen skal vænne sig til igen at få en mere alsidig kost

Jeg anbefaler, at du starter med at arbejde med sammensætningen af din kost, og så efterfølgende vurderer, om du bør skrue op for portionsstørrelsen. Det gør du, på samme måde som med kostsammensætningen, stille og roligt over en periode.

Nu er jeg ikke uddannet inden for kostvejledning, så ønsker du mere specifik rådgivning i forhold til kost/ernæring, vil jeg anbefale dig at søge en diætist eller ernæringsterapeut.

Det kan f.eks. være hos mine samarbejdspartnere, der har stor erfaring med spiseforstyrrelser og hvordan, du hjælper kroppen i balance.

Min samarbejdspartner, mentor og diætist, Christina Bendix har skrevet en artikel om hjælp til vægtøgning, hvor du kan finde gode råd og vejledning.

Kan ‘ondt i maven’ handle om følelser?

Noget du kan overveje, det er, om de smerter du oplever i maven også kan skyldes svære følelser. Det er faktisk ikke ualmindeligt at man, når man har et anstrengt forhold til mad, krop og vægt, vil opleve at de svære følelser, man kan have, når man har spist, sætter sig som ‘ondt i maven’.

Det kan f.eks. være tanker om, at “nu har jeg spist for meget”, “nu bliver jeg tyk”, “det burde jeg ikke have spist” og som gør, at man føler sig ængstelig eller utryg f.eks.

Du kan derfor lægge mærke til, hvordan du har det, når du har spist. Oplever du på samme måde, at et måltid kan være efterfulgt af negative tanker? Tanker der kan udløse nogle følelser, der sætter sig i maven?

Det er ikke sikkert, at du har det sådan, men det er værd at undersøge, om det kan være medvirkende årsag til de smerter du oplever i maven.

Tegn på ortorexi?

Et tegn på at man er ved at udvikle en spiseforstyrrelse, det er blandt andet, at ens tanker begynder at kredse meget om mad, vægt, udseende eller sundhed. Du nævner, at du synes, du er blevet for optaget af mad, kalorier, tilsætningsstoffer og økologi. At din bekymring, for hvad du spiser, er blevet forstærket af din lave fedtprocent.

Nogle af tegnene på spiseforstyrrelsen ortorexi er netop det forstærkede fokus på at leve sundt. Mennesker med ortorexi lever ud fra en lang række regler for, hvad sund mad er, spiser ekstremt mange grøntsager og undgår andre såkaldt “usunde fødevarer”.

I modsætning til andre former for spiseforstyrrelser handler orotexi ikke nødvendigvis om at være tynd men om at være sund.

Ortorexi – når sundhed står før andre behov

Problemet er blandt andet, at fleksibiliteten kommer til at mangle. At ønsket om at være sund kommer til at stå før andre behov, og det bliver vanskeligt at opretholde et normalt liv som følge af spiseforstyrrelsen.

Reelt har ortorexi ikke meget med sundhed at gøre hverken ud fra et fysisk, mentalt eller socialt perspektiv.

Fysisk belaster spiseforstyrrelsen kroppen, fordi sammensætningen af kosten bliver ensidig og sammensat ud fra en personlig ‘sundhedscoctail’ bestående af budskaber, man har plukket fra forskellige, ofte modstridende sundhedsbudskaber eller at man overdriver sundhedsbudskaberne.

Sundhedsbudskaber om at skære ned på kulhydrater bliver ofte til ‘ingen kulhydrater’, og budskaber om at dyrke moderat motion kan blive overdrevet til ‘ekstremt meget motion’.

Ortorexi bliver populært kaldt for den 4. spiseforstyrrelse

Jeg kommer til at tænke på spiseforstyrrelsen ortorxi, når jeg læser din mail. Du giver dog samtidig udtryk for, at du fokuserer meget på kalorier, hvilket er mere udtalt for andre spiseforstyrrelser.

Nu er jeg ikke specielt optaget af, om dit spisemønster og forhold til mad opfylder kriterierne for en bestemt diagnose som ortorexi, anoreksi eller atypisk spiseforstyrrelse. Det er læger, der stiller diagnoser. Jeg er mere optaget af hvorfor, du har det sådan med mad, krop og vægt.

Du kan spørge dig selv:

• Hvornår ændrede mit forhold til mad sig?
• Hvordan havde jeg det på det tidspunkt, hvor mit spisemønster blev mere spiseforstyrret?
• Hvad forsøger jeg at opnå ved at leve sundt/tabe mig?
• Hvordan har jeg det med mig selv, når jeg overholder mine regler for sundhed/taber mig?

Jeg hæfter mig ved, at du beskriver hvordan dit spisemønster og fokus ændrede sig, da du flyttede til USA. Det er ofte, at spiseforstyrrelser netop udløses i forbindelse med, at man rejser eller flytter – f.eks. til udlandet.

Du nævner ikke, hvordan du har det med at være flyttet til USA, og hvad der er årsag til, at du har boet der det sidste år. Jeg tænker at det, samtidig med at være spændende, måske også har været/er udfordrende?

Et andet sprog, kultur, mennesker, bolig, væk fra din familie, venner og vandte, trygge rammer? Det er måske første gang, du bor for dig selv?
 

Ortorexi starter, når livet udfordrer

Ofte udløses ortorexi og andre spiseforstyrrelser på et tidspunkt i livet, hvor vi kan føle os mere udfordret end ellers. Når følelser bliver for svære at rumme, og vi ikke ved, hvad vi skal stille op med dem, kan vi forsøge at regulere eller lukke af for dem ved at søge kontrol på andre måder.

At søge kontrol over maden og kroppen kan altså være en mestringstrategi – en vej til at håndtere de svære følelser. Det kan f.eks. være en vej til at søge ro, tryghed og bedre selvværd.

At opnå en form for kontrol over noget når så meget andet (følelserne) føles kaotisk. “Så har jeg da (trods alt) styr på det”, kan være en nærliggende tankegang.

Når du ønsker at dine tanker og din adfærd i forhold til mad, vægt og sundhed fylder mindre, handler det derfor om at du får set på, hvad det dybest set er din løsning på. At du overvejer hvad der ligger til grund.

• Kan du f.eks. genkende dig selv i noget af det, jeg nævner her i forbindelse med, at du er flyttet til USA?
• Eller er der måske noget helt andet, du finder svært?
• Hvordan kan du tage dig af dig selv på andre måder end ved at søge kontrol over din mad, din vægt og sundhed?
• Hvad vil føles rart?

Ortorexi – søg støtte hos andre

Det kan være, at du synes, det er vanskelige spørgsmål, du ikke umiddelbart kan finde svar på. Jeg vil anbefale dig at tale med nogen om dit forhold til mad og det, du synes, er svært – ved at bo I USA eller noget helt andet. Fortæl det til en du taler godt med og føler dig tryg ved.

Det kan være, at det hjælper dig til, bedre at kunne se, hvad der vil hjælpe dig på rette vej. Samtidig er det vigtigt, at du har nogen omkring dig, der kan bakke dig op i dit ønske om at genfinde et naturligt, afbalanceret forhold til mad, krop og vægt.

Udover at du undersøger og forholder dig til de underliggende, følelsesmæssige årsager, der kan ligge til grund for (den begyndende) spiseforstyrrelse(n), kan du arbejde konkret med at ændre dit spisemønster.

Det første jeg vil foreslå, det er, at du tager stilling til, hvad sundhed er for dig:

• Er sundhed et spørgsmål om fysik eller rummer sundhed også andre aspekter?
• Handler sundhed også om et sundt sind, glæde og et godt liv?
• Er dit spisemønster, din krop og måden, du lever på reelt sund ud fra den opfattelse, du har af sundhed?
• Hvad ønsker du eventuelt at ændre på?
• Hvad kan være dit næste lille skridt, du kan tage?

Vejen ud af ortorexi – et skridt af gangen

Sørg for at tage et lille skridt ad gangen så det ikke bliver for overvældende. Det må gerne føles en lille smule udfordrende, men hvis du oplever, at det er for svært, så gør dine skridt mindre.
 

 
Noget der ofte følger i kølvandet på spiseforstyrrelser, hvor spisemønsteret er meget restriktivt/kontrolleret, det er, at man afgrænser sig fra en lang række fødevarer. At man forbyder sig selv at spise fødevarer, der ikke er ‘sunde’ eller ‘lette’ nok.

På den måde går kosten hen og bliver mere og mere ensformig og kedelig. Glæden og nydelsen med maden erstattes med hovedregning og regler om, hvad der er ok at spise.

Hvis du genkender det, vil jeg anbefale dig, at du begynder at spise mad, som du har lyst til, simpelthen fordi det smager godt.
 

Giv plads til glæden ved mad

Skridt for skridt kan du arbejde med at introducere madvarer i din kost, du spiser fordi, du har lyst til dem. Hvor du tillader dig selv at forkæle dine smagsløg og mærker din glæde f.eks. ved ‘mors mad’, som du holder så meget af.

Selvfølglig kan du overveje, hvor meget du spiser af bestemte fødevarer ud fra et ønske om, at du gerne vil passe godt på din krop.

Det handler om at give plads til din glæde ved mad samtidig med, at du spiser en alsidig kost, så kroppen, ud fra en ernæringsmæssig vinkel, bliver dækket ind med det, den har brug for. At du behandler dig selv og din krop venligt.

Hvis du oplever at dine tanker og adfærd i forhold til mad, vægt og udseende bliver ved med at fylde og styre for meget, vil jeg opfordre dig til at søge professionel hjælp. Jo tidligere du sætter ind og får hjælp, jo relativt nemmere er det at slippe en spiseforstyrrelse.

Jeg ønsker dig held og lykke på din vej ♥

Kærligst,
Louise