Madfrihed forløb

For dig der har været på 100+ slankekure

Fra overspisning og evige slankekure til madfrihed – på 14 uger

Et forløb for dig der vil være fri af madstress, yoyo vægt og kropskritik. 

  • Vil du vide, hvordan du ændrer overspisning til overskud – uden at du hverken skal forsøge at “tage dig sammen” eller følge en slankekur?
  • Ønsker du et naturligt forhold til mad, hvor mad bare er mad?
  • Vil du lære metoden, der ændrer dit forhold til mad for altid?
  • Kan du se fordelene i et forløb, hvor du både har andre, ligesindede at følges med, 1:1 sessioner OG undervisning online?

Få ro på dit forhold til mad

Forløbet “Fra overspisning og evige slankekure til madfrihed” er velegnet for dig, der ønsker at få ro på dit forhold til mad. Dig der har indset, at du må gøre noget andet end det, du plejer for at bryde din evige pendlen mellem slankekure og overspisning.

For hånden på hjertet så ved du godt, at du ikke har brug for flere budskaber om HVAD, du skal spise men indsigt i HVORFOR, du har det forhold til mad. Du kan godt se det fornuftige i at finde en balance i dit spisemønster i stedet for “enten eller” – men i praksis, har du svært ved at finde den balance.

I dette forløb får du indsigt i årsagerne til dit spisemønster og redskaberne til at ændre det.

Forløbet strækker sig over 14 uger med individuelle sessioner, fælles onlinemøder og undervisning i 7 moduler.

Du bliver fulgt tæt af psykoterapeut Louise Stokholm, som guider dig gennem processen med udgangspunkt i Livsappetit Metoden™ – hendes egen metode udviklet gennem mange års arbejde med spiseforstyrrelser og forstyrrede spisemønstre.

Sådan arbejder vi – 7 moduler i Livsappetit Metoden™

Gennem forløbets syv moduler arbejder du med både de biologiske, psykologiske og vanemæssige årsager til dit spisemønster.
Hvert modul bygger oven på det forrige og hjælper dig med at skabe forståelse, struktur og reelle forandringer.

Modul 1: Afklare
Du tydeliggør, hvad du ønsker at opnå, og hvorfor det er vigtigt for dig. Det giver dig et klart udgangspunkt og en retning for hele forløbet.

Modul 2: Planlægge
Du lærer, hvorfor slankekure ikke virker – og hvordan du i stedet hjælper kroppen i balance, så den bliver din medspiller frem for din modspiller.

Modul 3: Prioritere
Du styrker din følelsesmæssige robusthed og lærer at håndtere enten/eller-tænkningen, der ofte fører til overspisning og kontrol.

Modul 4: Engagere
Du opdager sammenhængen mellem mad og følelser og får redskaber til at forstå, hvad spisningen forsøger at fortælle dig.

Modul 5: Tilegne
Du lærer nye måder at regulere dig selv på – og erstatter maden med det, der reelt nærer og beroliger dig.

Modul 6: Integrere
Du arbejder med dine vaner og lærer at skelne mellem biologiske, følelsesmæssige og adfærdsmæssige reaktioner – så du ved, hvor du skal sætte ind.

Modul 7: Tilrettelægge
Du samler din læring, evaluerer din udvikling og laver en plan for, hvordan du holder fast og forebygger tilbagefald.

(Du kan læse mere om Livsappetit Metoden™ her.)

Forløbet indeholder

  • 4 individuelle 1:1-sessioner med Louise (online eller i klinikken)
  • Ugentlige fælles onlinemøder (torsdag kl. 15:30–16:30)
  • Undervisning online (videoer og øvelser) hver anden uge – i alt 7 moduler
  • Personlige arbejdsdokumenter og refleksionsøvelser

Før du starter

Forløbet indledes med en afklaringssamtale med personlig plan (værdi 1.750 kr.).
Her udfylder du en kort test, mødes med Louise og får en plan, der danner udgangspunkt for dit videre forløb.

Samtalen indgår som en del af det samlede kombiforløb, og forløbet afrundes med en tilsvarende test og evaluering, så du tydeligt kan se din udvikling.

Målet med forløbet

  • Balance i dit spisemønster og et naturligt forhold til mad
  • Indsigt i, hvorfor du ikke længere behøver følge kure
  • Ro i tankerne om mad, krop og vægt
  • Større kropsaccept og selvaccept
  • Energi og overskud til alt det, der betyder noget i livet

Din investering

Prisen for forløbet er kr. 15.500,-
Du kan betale samlet eller i rater.

100% tilfredshedsgaranti

Hvis du efter forløbet ingen konkrete forandringer oplever i dit spisemønster, tilbyder Louise dig op til 4 1:1 samtaler yderligere (gratis). Hvis du fortsat ingen konkrete forandringer oplever, returnerer hun din investering.

For at benytte dig af tilfredshedsgarantien skal du have fulgt forløbet: 1:1 samtalerne, de fælles onlinemøder og arbejdet med modulerne.

Sådan kan du starte

Der er to måder at tage første skridt på – alt efter hvad du har brug for:

1. Afklaringssamtale med personlig plan (1.750 kr)

En professionel og grundig opstart, hvor du udfylder en kort test og kommer til samtale – i klinikken eller online alt efter hvad, du foretrækker.

Du får en personlig plan, som danner udgangspunkt for dit videre forløb. Samtalen varer 1 time og er uforpligtende.

Hvis du vælger at starte et forløb, indgår denne samtale og plan som en del af det samlede forløb.


2. Kort online forsamtale
(gratis, ca. 20 min.)

Et trygt og uforpligtende møde online, hvor du kort kan fortælle om din situation, stille spørgsmål og få en fornemmelse af Louises måde at arbejde på.
For dig, der overvejer et forløb og ønsker at mærke, om det føles rigtigt.

Det her siger tidligere deltagere

Kombinationen af individuelle samtaler og fælles onlinemøder var virkelig god. De individuelle samtaler fokuserede på den enkelte, mens onlinemøderne fokuserede på vores mange ligheder, så vi åbnede utroligt hurtigt op og kunne hjælpe hinanden.

Louises empati gjorde det til et helt trygt forløb – jeg følte, at jeg kunne sige alt uden at blive dømt (det har jeg gjort rigeligt selv).

Jeg var så heldig, at overspisningerne nærmest stoppede med det samme, men selv uden det har jeg lært så meget om mig selv og mine mønstre samt fået forståelse for alt det bagvedliggende. På 3 måneder har det allerede betydet meget for min livskvalitet”.
Jette.

“Jeg startede i forløb hos Louise, efter at være kørt fast og tænkte, at det er det her eller en operation. Jeg gik faktisk ind i det med en tanke om, at det taber jeg mig nok af, men sikke en forandring.

Alle dage gik før med en indre hammer og had til mig selv over ikke at kunne styre mig selv og tage mig sammen. Nu spiser jeg det, jeg har lyst til og nyder friheden.

Den kombination forløbet har af individuel, hjemmeundervisning og fælles onlinemøder, har gjort, at jeg kunne mærke en forskel efter de første 2 uger.

Jeg har accepteret mig selv, for den jeg er og den måde, jeg ser ud. Jeg tænker ikke længere over, hvad andre tænker, når jeg tager en kage, for nu kan jeg også sige “nej tak”, hvis jeg ikke har lyst.

Louise guider en igennem på en tryghedsskabende måde og er ikke bange for at stille de svære spørgsmål. Hun er en god sparringspartner uden at påvirke med egen antagelser.

I dag er en verden til forskel fra mit gamle jeg”.
Katrine.

“Det giver noget helt særlig at arbejde med spiseforstyrrelse og kropsskam med Louise. Hun er dygtig til at facilitere, og det gør en kæmpe forskel, at hun kender til spiseforstyrrelse og et forstyrret kropsbillede på egen hånd – samtidig med at man møder og kan spejle sig i andre, der slås med nogle af de samme problemstillinger.

Jeg har fået rykket på mange ting.”
Anne (har deltaget i forløbet samt “Bryd med kropsskam – En workshop om kropsaccept”.

“Jeg har fået nogle nye og meget brugbare indsigter om årsagen til min overspisning, som er første skridt til at bryde mit mønster. Louises mange redskaber har understøttet processen mod øget madro, men den helt stort forandring er mit nye syn på mig selv, som skyldes Louise meget anerkendende tilgang.

I en periode, hvor jeg havde glemt værdien af mig selv, har det været helt fantastisk at blive grebet og forstået i min sårbarhed.

Louise får mine bedste anbefalinger”.
Dorte.
     
“Jeg har hele mit liv haft problemer med at overspise, og jeg har prøvet alt (også andre kognitive “mad-forløb”) – og hver gang taget det hele på igen og ikke kunne holde det. Viden havde jeg men at få den faciliteret til nye vaner, har ingen kunnet hjælpe mig med. Men det kunne Louise og hendes teori.

Nok fordi min viden blev skilt ad og delt op den nødvendige prioriterede rækkefølge, som i andre forløb har været mere overordnet. Det havde jeg brug for også for at kunne få større bevidsthed om hvad der skete med mig når jeg overspiser.

Og med den viden og opmærksomhed og kompetente støtte fra Louise, har det været muligt for mig, helt at slippe mine spiseforstyrrede symptomer for første gang i 40 år. Endelig lykkedes det for mig. Tak Louise”. 

Signe
Madfrihed forløb

Book en samtale

Du kan booke en tid via onlinebookingen til en uforpligtende samtale.