Hjælp til overspisning
Fra overspisning til overskud – Online forløb
For dig der ved, det handler om at forstå HVORFOR, du spiser.
Et onlineforløb til dig der ønsker et mere roligt og afbalanceret forhold til mad.
Måske har du prøvet at tage dig sammen mange gange. Måske har du været på slankekur efter slankekur. Måske har du lovet dig selv, at “nu bliver det anderledes”.
Og måske har du samtidig efterhånden opdaget, at problemet ikke nødvendigvis handler om manglende viljestyrke.
At det svære ikke kun handler om HVAD, du spiser. Men også om hvorfor, du spiser.
For mange mennesker bliver mad over tid en måde at håndtere noget andet på: uro, træthed, ensomhed, stress, selvkritik, høje krav, følelser eller længslen efter bare kortvarigt at få ro.
Og derfor hjælper det sjældent bare at spise “mere korrekt”.
I onlineforløbet “Fra overspisning til overskud” guider psykoterapeut Louise Stokholm dig til en dybere forståelse af dit spisemønster og hjælper dig trin for trin med at skabe et mere naturligt, afbalanceret forhold til mad.
Ikke gennem kontrol, regler og quickfixes. Men gennem forståelse, regulering og mere bæredygtige måder at være i livet og i dig selv på.
Online forløbet er for dig, der:
- oplever, at tanker om mad, vægt og spisning fylder for meget
- pendler mellem kontrol og overspisning
- ofte spiser mere, end kroppen har brug for
- føler skyld, skam eller selvkritik efter overspisning
- længes efter mere ro og frihed omkring mad
- er træt af at starte forfra igen og igen
- kan mærke, at du har brug for noget andet end endnu en slankekur
- ønsker et mere nænsomt og holdbart forhold til dig selv og din krop
Det handler ikke om at tage sig sammen
Noget af det vigtigste, du kommer til at opdage i forløbet, er, at overspisning sjældent er tilfældig.
Spisemønsteret forsøger ofte at hjælpe med noget.
Måske hjælper maden dig med at:
- dæmpe uro
- lukke ned for følelser
- skabe pauser
- håndtere pres
- trøste dig selv
- holde svære tanker på afstand
- eller skabe et kort øjeblik af lettelse.
Når du begynder at forstå, hvad maden hjælper dig med, bliver det også muligt gradvist at skabe andre og mere bæredygtige løsninger.
Det er netop dét, vi arbejder med i forløbet.
Det får du i onlineforløbet
10 online moduler
Du bliver guidet gennem 10 moduler med undervisning, refleksioner og konkrete øvelser, som hjælper dig til at forstå og ændre dit forhold til mad skridt for skridt.
Konkrete redskaber og øvelser
Du får redskaber til blandt andet:
- at skabe mere stabilitet omkring mad
- at forstå sammenhængen mellem mad og følelser
- at regulere uro og trang på andre måder end gennem mad
- at mindske selvkritik og enten/eller-tænkning
- at bryde gamle vaner og skabe nye mønstre
Personlige cases og refleksioner
Gennem hele forløbet deler Louise eksempler og refleksioner fra arbejdet med mennesker, der har kæmpet med overspisning og et svært forhold til mad.
Bonusmateriale
Du får desuden adgang til interviews, lydfiler, meditationer og øvelser, som støtter dig videre i processen.
Modulernes temaer
Modul 1 – Bliv skarp på dine mål og din motivation
Du tydeliggør, hvad du ønsker at opnå, og hvorfor det er vigtigt for dig.
Modul 2 – Fra slanketyranni til samarbejde med din krop
Du lærer, hvorfor slankekure ofte fører til overspisning, og hvordan du i stedet hjælper kroppen i balance.
Modul 3 – Sådan gør du dig selv mere robust
Du lærer, hvordan du styrker dit fundament og mindsker trangen til overspisning.
Modul 4 – Hvis maden er din løsning, hvad er så problemet?
Du arbejder med sammenhængen mellem mad og følelser.
Modul 5 – Sådan erstatter du maden med andre og bedre løsninger
Du lærer nye måder at regulere og støtte dig selv på.
Modul 6 – Mindre selvkritik, mere selvstøtte
Du arbejder med din indre kritiker og styrker en mere venlig tilgang til dig selv.
Modul 7 – Fold dine kvaliteter ud
Du arbejder med grænser, behov, selvansvar og relationelle mønstre.
Modul 8 – Hvorfor blev maden din strategi?
Du undersøger de bagvedliggende årsager til dit spisemønster.
Modul 9 – Bryd vanens magt
Du lærer at forstå og ændre de vaner, der vedligeholder spisemønsteret.
Modul 10 – På ret kurs
Du samler din læring og laver en plan for, hvordan du holder fast fremadrettet.

Sådan foregår det
Forløbet foregår online og kan følges fra computer, tablet eller telefon.
Du modtager modulerne løbende og kan arbejde med materialet, når det passer ind i din hverdag.
Det betyder, at du:
- kan gennemføre forløbet hjemmefra
- kan arbejde i dit eget tempo
- kan vende tilbage til materialet igen senere
- og kan følge forløbet helt anonymt.
Du har adgang til materialet for altid.
Onlineforløbet er ikke for alle
Forløbet er ikke en ny smart metode til hurtigt vægttab.
Det er ikke et quickfix.
Målet er ikke mere kontrol. Målet er et mere naturligt, afbalanceret og bæredygtigt forhold til mad.
Forløbet er heller ikke det rette for dig, hvis du lider af anoreksi, svær bulimi eller en svær depression.
Kan et onlineforløb virkelig gøre en forskel?
Mere end 500 deltagere har gennemført forløbet gennem årene, og tilbagemeldingerne er meget positive.
Mange beskriver, at de:
- får en langt dybere forståelse af deres spisemønster
- oplever mindre skam og selvkritik
- får mere ro omkring mad
- og begynder at møde sig selv på en anden måde.
Forløbet kræver ikke perfektion. Men det kræver din villighed til at være nysgerrig på dig selv og arbejde aktivt med materialet undervejs.
Din investering
Prisen for onlineforløbet er 3.700 kr.
Du kan vælge at betale:
- samlet
- i 3 rater á 1.233 kr.
- eller i 6 rater á 617 kr.

100% tilfredshedsgaranti – min personlige garanti til dig
Hvis du gennemfører hele forløbet og arbejder aktivt med øvelserne, men ikke oplever, at forløbet har levet op til det, jeg har lovet dig, tilbyder jeg at refundere din investering.
Det er vigtigt for mig, at du føler dig tryg ved at investere i hjælpen.
Næste skridt
Du behøver ikke have styr på det hele. Du behøver ikke være “klar nok”.
Måske er det vigtigste bare, at du kan mærke, at du ikke længere ønsker at blive ved med at kæmpe alene.
Det siger tidligere deltagere om online forløbet:
“Kære Louise. Jeg er så taknemmelig for dig og forløbet. Det har gjort en kæmpe forskel. Jeg er forundret over, hvor præcist du rammer, og hvor godt jeg kan genkende mig selv i det, du siger. Meget at det, jeg har fået ud af onlineforløbet, er egentlig ret indlysende, men jeg har bare aldrig tænkt over det eller været bevidst om det.
Jeg har været på slankekur det meste af mit liv. Selvom jeg godt har vidst, at det ikke var en holdbar løsning, har jeg ikke anet hvad, jeg ellers skulle gøre. Nu ved jeg med mig selv, at jeg aldrig skal på en slankekur igen. Det er en stor lettelse.
Mine overspisninger har på en måde været ligesom at gå rundt med en stor sandsæk på ryggen – fuld af negative tanker om mig selv, fuld af dårlig samvittighed og overvægt.
Nogle gange har jeg alligevel bildt mig selv ind, at det ikke var en sandsæk men en krykke. At jeg ikke kunne klare mig uden maden. Sådan tænker jeg gudskelov ikke mere!
Sandsækken er der stadig, men den er blevet en hel del mindre, og jeg har en ret god idé om hvad, jeg skal arbejde videre med.
Det har fungeret godt for mig med de samtaler, vi havde undervejs i forløbet, hvor jeg var gået lidt i stå. Hvis jeg på et tidspunkt går i stå igen eller får et tilbagefald, hører du fra mig. Jeg tror det nu ikke, men det er rart at vide, at du er der”.
Charlotte, 46 år.
Book din plads!
Men hvad nu hvis….
Hvad nu hvis det ikke er almindelig mad, jeg overspiser i, men slik, søde sager, kager, hvidt brød osv. Henvender forløbet sig også til mig?
Ja, det gør det. For mange er det netop sådan, at det er slik, kage osv. man overspiser i.
Hvad hvis jeg har gået i behandling før, men ikke synes, at det har hjulpet mig – kan dit forløb så alligevel være relevant for mig?
Jeg synes helt afgjort, at du skal overveje det, for der kan være så mange grunde til at det, du har prøvet før, ikke hjalp dig. Det kan handle om din motivation og hvor parat, du er til forandring, det kan handle om behandlerens tilgang, jeres kemi mv. Læs modulerne igennem og overvej om ikke det giver mening for dig at deltage.
Hvor længe har jeg adgang til online forløbet?
Du har adgang til ALT materialet ALTID. Din adgang til forløbet udløber altså ikke. Det gælder også, hvis der kommer nyt materiale eller opdateringer til det eksisterende.
Hvad nu hvis jeg har opgivet håbet?
Hvis du synes, at du har prøvet ALT for at slippe din overspisning, og du har en oplevelse af, at det her aldrig kommer til at lykkes for dig – så tænker du præcis det samme som flertallet af dem, jeg arbejder med.
Jeg tænkte selv sådan i de år, jeg led af en spiseforstyrrelser, og jeg VED, at det er muligt, for det er min helt klare erfaring. Det er forskelligt, hvor lang tid det tager, og processen er forskellig fra person til person – men det ER muligt, når du aktivt arbejder med det.
Jeg er overbevist om at du, når du har fulgt forløbet, vil have et væsentligt andet syn på dit spisemønster og se hvorfor, det tidligere ikke er lykkedes dig at slippe din overspisning.
Hvad nu, hvis jeg fortryder, at jeg tilmeldte mig forløbet?
Når du først har tilmeldt dig forløbet, kan jeg desværre ikke give dig dine penge retur. Selvom du fortryder dit køb, har du jo stadig fuld adgang til alt materialet, og så kan du gennemgå det på et senere tidspunkt, hvor det måske passer bedre ind i dit liv.
Bemærk at du, når du tilmelder dig, accepterer, at du betaler for forløbet. Vilkårene er de samme, når du betaler beløbet samlet eller i rater.
Jeg kan anbefale dig at lytte til nogle af de gratis online foredrag, videoserien eller noget af det andet gratis materiale og “mærke efter” inden, du beslutter dig for, om du ønsker at tilmelde dig forløbet. Du er også velkommen til at ringe eller skrive til mig, hvis du har nogle afklarende spørgsmål.
