Hvorfor er jeg afhængig af mad?

Kære brevkasse

Jeg har i mange år været klar over, at jeg led af BED. Jeg prøver at grave en masse fra min barndom frem, men ved ikke hvad det er, jeg prøver at flygte fra.

Sådan skriver en kvinde, der ønsker svar på hvorfor, hun er afhængig af mad og hvorfor, hun forsøger at “please” sin mand.

Hej Louise

Jeg har de sidste par dage studeret din hjemmeside og læst en masse. Jeg er blevet klar over, at jeg er meget sensitiv, da jeg kunne sige sandt til alle spørgsmålene i testen.

Jeg prøver for tiden at tage “en kold tyrker” for afhængigheden af usunde ting, sukker osv. Min logik siger mig, at jeg må føle mig som en ryger, og at jeg skal have mit “fiks” (min mad).

Jeg har i mange år været klar over, at jeg led af BED (af det engelske Binge Eating disorder. På dansk: tvangsoverspisning, red.), men har ikke haft råd eller følt overskud til de store behandlinger af professionelle.

Min store søgen er: Hvorfor har jeg brug for den trøstende spisning?! Jeg kan simpelthen ikke finde frem til det!

Jeg har spist i smug siden, jeg var ca. 15 år gammel (i dag er jeg 31). Jeg prøver at grave en masse fra min barndom frem, men ved ikke hvad, som giver mig ubehaget.

4 dage uden overspisning giver fysisk ubehag

Pt. er det min 4. dag uden overspisning, og jeg får det i perioder fysisk dårligt. Usikkerhed, irriteret, tvivlsom, uro i hele kroppen, kan ikke fokusere, har svært ved at trækket vejret normalt og afslappet.

Jeg graver frem i mit hoved, men ved ikke hvad det er, jeg prøver at flygte fra. Min teori er muligvis, at det er mig selv og mine følelser, jeg flygter fra, men jeg er ikke sikker.

Det næste problem for mig er, at jeg som teenager altid har haft et sygeligt behov for at gøre min far det godt, at blive set og anerkendt.
Det er ikke længere min far men min mand, jeg pleaser

Efter jeg er flyttet hjemmefra, er mit behov blevet mindre og næsten væk i dag, MEEEN nu har min mand overtaget det. Ikke fordi han beder om det, men jeg har forfærdelig travlt med at please ham hele tiden.

Hvis han beder mig ændre nogle ting, vurderer og analyserer jeg med det samme.

Jeg vil så gerne gøre tingene på MIN måde

Hvad kan jeg gøre for at komme af med dette?! Jeg har ikke lyst til at lade mig skille fra ham, selvom jeg nogle gange ser det som den eneste udvej. Jeg ville så gerne kunne være ligeglad med, hvad han mener og føler og i stedet gøre tingene på MIN måde.

Hvorfor har jeg brug for hans positive accept hele tiden? Og ikke i forhold til sex. Jeg har virkelig svært ved at åbne mig og være afslappet over for ham intimt. Jeg lukker helt af oppe i mit hoved.

Puha det var meget.

Jeg håber virkelig, at du kan svare på mine spørgsmål og ikke mindst mit forhold til min mand. Det er hårdt ikke at have mig selv med hele vejen, når jeg kommer hjem fra job.

Knus fra Michelle

Kære Michelle

Tak for dit spørgsmål til brevkassen. Jeg ved, at der er mange, der kan relatere til de udfordringer, du beskriver og ligesom dig, stiller sig selv spørgsmålet, “hvorfor er jeg afhængig af mad?”.

Du spørger både til hvorfor, du føler dig afhængig af mad og hvorfor, du i den grad forsøger at please din mand.

Det kan jeg godt forstå, at du gerne vil vide. Det er ikke tilfredsstillende at føle sig afhængig af mad, og det er muligt at ændre. Som du selv efterspørger, er de første skridt at forstå hvorfor, du har det sådan. Dernæst handler det om at du, skridt for skridt, erstatter maden med det, du i virkeligheden har brug for.

Det lyder til, at du og din mand glade for hinanden, men at det er udfordrende for dig at være sammen med ham, fordi du forsøger at please ham, og derved forsømmer dine egne behov.

Du overvejer derfor at lade dig skille fra ham, men giver samtidigt udtryk for, at det du reelt ønsker, det er at kunne tage udgangspunkt i dig selv og hvad, du ønsker. At stå ved dine behov og at kunne være afslappet og nærværende, når i har sex.

Hvis du og din mand er glade for hinanden, tænker jeg, at det vil være synd, at du lader dig skille fra ham. Jeg tror heller ikke, at det vil løse dit problem, men føre til at du sandsynligvis at tager pleaser-rollen med dig videre ind i et nyt forhold. 

Det handler om at bevidstgøre og ændre dine mønstre

I stedet handler det om, at du får bevidstgjort årsagerne til mønsteret og arbejdet med at ændre din dominerende trang til at gøre ham tilfreds, altså det der ofte bliver omtalt som en pleaser-rolle. Så der i højere grad bliver plads til at mærke og anerkende dine egne behov.

Du er selv inde på, at det er noget du genkender fra din relation til din far i dine teenageår. Sådan er det gerne, at vi tager roller og mønstre med os fra vores opvækst og gentager dem i vores relationer som voksne. Indtil vi stopper op og tager stilling til vores mønstre og arbejder med at ændre dem, hvis vi ønsker det.

Når du, som teenager, har haft et “sygeligt behov for at gøre din far det godt”, som du skriver, og “at blive set og anerkendt”, så tænker jeg, at det må hænge sammen med, at du ikke har følt dig set og anerkendt af din far. 

At blive set som den man er

Det er et fundamentalt behov, at blive set som den man er og blive spejlet kærligt tilbage af sine forældre. At blive elsket på egne præmisser. Når man ikke bliver set, som den man er og spejlet forkert tilbage, kan man nemt føle sig skamfuld. Skam handler om den man er og derved om at være god nok.

Skam kommer ofte til udtryk ved, at man føler sig forkert, uvigtig eller anderledes. Det er følelser fra vores opvækst, vi kan tage med os ind i voksenlivet. De mønstre og roller, vi også tager med os, er gerne vores forsvar mod at mærke de smertefulde følelser.

Med en pleaser-rolle kan man eksempelvis forsøge at være vellidt af den/de personer, man forsøger at please og på den måde undgå at komme i kontakt med følelsen af at være forkert. 

Spiseforstyrrelser er i deres essens baseret på skam.

Du skriver, at det muligvis er dig selv og dine følelser, du flygter fra med med mad. At du, når du i nogle dage ikke overspiser, kommer i kontakt med følelser af usikkerhed, irritation og tvivl. 

At være afhængig af mad handler om følelser

Jeg tror, at du har ret. At være afhængig af mad kan på mange måder sidestilles med andre former for misbrug. Man bruger mad til at flygte fra svære følelser og kompenserer for det, man er i underskud af ved at spise. Der er altså et “væk fra – hen imod”.

Er man f.eks. ked-af-det, kan man søge omsorg og trøst med mad. Er man utryg, kan mad bruges til at finde tryghed. Er man ensom, kan man søge trøst og underholdning ved at spise. Er man urolig kan maden give en ro.

Er man i underskud af gode oplevelser, eller hvis man ikke finder sit liv relevant og meningsfuldt, kan maden være en form for kompensation. Længes man efter kærlighed, kan man fylde sig med mad i stedet. Osv.

Den mest effektive vej til at finde ud af hvad du bruger mad til, det er at lade være. Så vil du komme i kontakt med de følelser, du plejer at bruge maden til at undgå. Præcis som du oplever efter 4 dage uden sukker eller overspisning.

Jeg håber, at det giver mening.

Samtidig kan der være biologiske årsager til det ubehag, du oplever i kroppen, når du på den måde tager en “kold tyrker” fra sukker. Det kan være en form for abstinenser.

Der er formentlig ikke ét men mange forklaringer på, hvorfor du føler dig afhængig af mad. Det kan, som du selv er inde på handle om biologi. At din krop f.eks. er afhængig af sukker.

Det kan også handle om følelser og vaner. Typisk vil det være biologi, følelser og vaner i et kompliceret samspil. 

Når du gerne vil arbejde med dit spisemønster og forhold til mad, vil jeg anbefale dig at…

1) Hjælpe din krop i balance.

Du skriver, at du forsøger at tage “en kold tyrker” ved at afholde dig fra sukker. Jeg tænker, at du skal gøre dig dine egne erfaringer med, hvad der fungerer for dig. For nogle er det den rette løsning, og for andre fører det blot til nye, voldsomme overspisninger.

Min erfaring er, at det i langt højere grad handler om indsigt end om viljestyrke. Altså indsigt i hvorfor du har så meget lyst til sukker og mad. Det er “brainpower” mere end “will power”.

I forhold til biologien kan du med fordel fokusere på at holde dit blodsukker stabilt, så du ikke har den samme trang til sukker. Du kan læse mere om sukkerafhængighed i mit brevkassesvar om emnet.

De biologiske årsager til overspisning kan også handle om søvn, stressniveau, hvordan din krop er dækket ind med de vitaminer og næringsstoffer, den har brug for, din rytme i kosten mm.

Når din krop er i balance, vil det mindske din trang til at overspise. Ihvertfald kan du så udelukke de overspisninger, der skyldes biologi. 

2) Støtte dig selv med sunde vaner

På den måde gør dig selv mere robust over for svære følelser. Læs mere om sunde vaner der gør dig robust i blogindlægget om overspisning. 

3) Få indsigt i de følelser der ligger til grund for dine overspisninger

Desuden at du lærer hvordan, du håndterer dine følelser på andre måder end med mad.

Overspisning kan udspringe af de erfaringer og oplevelser, du har med dig i rygsækken gennem livet og som på den måde har lagt kimen til dit spisemønster. Det kan handle om, hvad der har udløst din spiseforstyrrelse og de følelser, der er med til at vedligeholde det negative mønster.

Det kan indebære et arbejde med de følelser, roller og mønstre du har med dig fra din opvækst. Samtidig vil det være et arbejde med din rolle i ægteskabet og dybest set et arbejde med dit forhold til dig selv.

Du skriver, at du har det svært ved at slappe af, når du og din mand har sex, og at du “lukker helt af oppe i hovedet”. Måske hænger det sammen med, at dit ægteskab er et sted, hvor du føler, at du skal præstere ved at gøre din mand tilfreds?

Når vi ikke føler os trygge i en relation, får vi meget svært ved at give os hen.

Mange, der lider af en spiseforstyrrelse, har det svært med intimitet og nærhed. En af grundende kan være, at man har vanskeligt ved at nyde berøring og nærhed, når man har det svært med sin krop, og at man mere eller mindre har lukket af for kontakten til kroppen. Måske du kan genkende dig selv i det?

At arbejde med din spiseforstyrrelse kan potentielt også ændre din lyst til at have sex med din mand. Fordi du i dit arbejde med at slippe din spiseforstyrrelse vil kunne arbejde med relationen til din mand, din indstilling til dig selv, at give dig selv mere plads til dine følelser og behov og ved at lytte til dine grænser.

Det kan være, at det forholder sig sådan. Jeg kender ikke svarene for dig, men nævner nogle sammenhænge, der muligvis kan være ud fra det, du har skrevet til brevkassen. Svarene finder du ved at lytte til og anerkende dine følelser, dine behov og dine grænser.

Forsøg at kile tid ind mellem impuls og handling

Sammenhængen mellem mad og følelser kan du arbejde med, ved at du stopper op, når trangen til at overspise, den opstår. Ved at kile lidt tid ind mellem din impuls til at spise og til at du forfølger den impuls. 

I stedet for at spise lige med det samme giver du dig selv mulighed for at overveje hvad din trang til at spise, den handler om:

• Ligger der biologiske årsager til grund for eksempel i form af søvnunderskud eller for lidt mad i løbet af dagen?
• Er det en vane?
• Eller er det følelser? Stop op og spørg dig selv hvordan du har det? Hvilke følelser er det, du får lyst til at spise på?

Hvordan kan du give dig selv det, du har brug for, hvis nu ikke det skal være mad, du bruger til at håndtere dine følelser? 

Særligt sensitiv og afhængig af mad

Som du selv er inde på, kan der også meget vel være en sammenhæng mellem det at være særligt sensitiv og at være afhængig af mad. Mange af de mennesker der udvikler en spiseforstyrrelse, har et sensitivt sind.

Når man er mere åben og modtagelig for indtryk, er man samtidig også mere sårbar over for stress og overstimulering

Er du særligt sensitiv, er det vigtigt, at du lærer dine egne behov og grænser at kende og finder måder til at mindske overstimulering, så det ikke bliver maden, der er din løsning.

Læs mere om spisning og sensitivitet her. 

4) Arbejde med de vaner der fastholder dig i at være afhængig af mad

Det er klart, at når du i mere end halvdelen af dit liv har følt dig afhængig af mad, bliver det også en vane.

Det kan blive en vane at håndtere sine følelser med mad, og det kan blive en vane at have et bestemt spisemønster. På samme måde som med andre vaner kan de brydes ved, at du begynder at gøre noget andet, skridt for skridt.

Når det er indgroede mønstre, man har haft med sig i mange år, er det klart, at det kan kræve noget tid, tålmodighed og vedholdenhed.

Ønsker du at slippe dine overspisninger, vil jeg anbefale dig, at du får noget professionel hjælp til det. Al erfaring viser, at en spiseforstyrrelse sjældent går over af sig selv. Det er dig selv der går vejen, men du har brug for en, der kan følge dig på vej.

Jeg ønsker dig alt det bedste ♥

Kærligst,
Louise