Binge Eating Disorder

Kære brevkasse

“Lider jeg af Binge Eating Disorder? En spiseforstyrrelse som ikke er anerkendt i samfundet? Jeg skal jo bare tage mig sammen og komme i gang med kuren igen”.

Sådan skriver en ung kvinde, der ønsker svar på, om hun lider af Binge Eating Disorder (også kaldet BED og på dansk tvangsoverspisning) og hvad, hun i så fald skal gøre.

Kære brevkasse

Det har taget mig dage at komme hertil, hvor jeg kan skrive dette. Det er nogle dage siden, måske faktisk 14 dages tid siden, at jeg blev stærkt påvirket af mine følelser. Jeg ved ikke af hvad, men jeg følte mig så klam, grim og tyk.

Tanken slog mig at der måske er mere bag mine tanker omkring mig selv, min krop som den er nu og det, at jeg bare ikke kan lykkedes med at tabe mig.

Har jeg måske en spiseforstyrrelse? Jamen jeg spiser jo og træner ikke helt uhensigtsmæssigt – for slet ikke at nævne, at jeg pt. ikke træner igen. Kunne det så være bulimi? Jamen jeg kaster jo heller ikke op, når jeg har spist.

Men jeg spiser for meget, og jeg har perioder, hvor jeg spiser helt vildt! Men jeg er overvægtig, så jeg har jo slet ikke en spiseforstyrrelse?

Eller har jeg?

Det var her jeg læste lidt mere ind i spiseforstyrrelserne. Jamen jeg passer jo på BED, men jeg kan da ikke have en spiseforstyrrelse, eller kan jeg?

Derfor skriver jeg nu her, har jeg BED?

Jeg vil give dig et indblik i mit liv, som jeg ser det i forhold til mad, krop og selvværd .

D. 28.05.2018:
Så skete det igen. Jeg spiste og spiste, og så tog jeg lige lidt mere mad. Jeg spiste mere end, hvad to unge kvinder normalt ville gøre på en café. Jeg drak intet imens, jeg spiste bare. Det er ikke altid slik eller andet sødt men ofte almindelig mad. Mine tanker kører rundt:

“hvornår kan jeg tillade mig at spise det?”
“hvor meget kan jeg tillade mig, at spise?”

Mine tanker forsætter hele dagen, hvor jeg tænker på det næste måltid, og så kommer de sekundære tanker:

“hvordan kan du have lyst til mad, når du ser sådan ud?”
“du burde ikke spise så meget”
“du havde jo tabt dig, og så på Sense, det var så let”
“se hvor tyk du ser ud”

Tankerne fylder mere og mere. Tankerne om hvordan jeg ser ud og tankerne om, at jeg har taget på igen. Så kommer flere tanker:

“hvad tænker andre ikke om dig?“
“det er da ikke underligt, at folk aldrig roser dig for at se godt ud, når nu du har taget på”
“hvorfor tager du ud i offentligheden?”

Disse tanker fylder mere og mere, mens jeg sidder med tårerne trillende ned af kinderne. Jeg havde tabt mig tæt på 10 kg og var stadig overvægtig. Jeg er i dag 22, er 158 høj og vejer næsten de 90 kg igen.

Det har jeg været siden, jeg var teenager. Allerede dengang kunne jeg spise mere end mine jævnaldrende. Jeg begyndte også der at skjule hvad og hvor meget, jeg spiste.

Jeg elsker i dag stadig chips og dip, almindelig mad bare, det ikke er dansk. Men mad og mine tanker ender ofte med et fokus på, hvad jeg har lyst til af mad og ikke mindst hvordan, jeg kan styre mit mad forbrug.

Men igen sker det, at jeg mister kontrollen og mærker lysten til, at føle, at alt er godt igen. Lysten til at glemme alle de dumme tanker om mig selv og være hende med overskuddet, hende den glade og smilende selvom hun inderst inde er bange for aldrig at være god nok igen.

Men det er kun et øjeblik, for efter jeg er færdig med mit orgie af mad, så kommer tankerne og ubehaget tilbage. Jeg sidder tilbage med ondt i maven, kvalme fordi jeg jo faktisk ikke var sulten og en følelse af at være fed, uduelig og uværdig til at blive elsket.

Jeg tror måske, jeg ved, at det stammer fra min barndom, hvor jeg blev mobbet med at være tyk, selvom jeg på mange måder lignede de andre piger fra årgangene.

Jeg ved ikke hvorfor, jeg blev kaldt tyk dengang, for når jeg ser billederne, er det tydeligt. Jeg var måske ikke den kønneste, men man kan se det andet, som var galt:

Jeg havde i en periode anorektiske træk. Jeg spiste ikke i løbet af dagen, først til aften og så ud og løbe på rulleskøjter eller ned og hoppe på en stor trampolin sammen med de andre unge i byen. Men alligevel blev jeg kaldt tyk.

Jeg fik et minde på min Facebook den anden dag, det var en gammel folkeskole bekendt. Han skrev på min væg i 2009 – “lad vær med at lyv dig tyndere på billeder end du er”.

Den ramte mig lige i hjertet. Jeg græd længe, da jeg læste den. Men bestemte mig for at slå det væk igen. Der gik nogle få dage og endnu et minde dukkede op. Det var en anden fra min folkeskole Det værste var, at jeg følte mig jo sådan: en tyk, klam og ja måske en følelsesluder.

Jeg spiste begge gange en masse, ja unormalt meget chips og dip, det fjernede følelserne kort, men blev erstattet af ubehaget ved at spise for meget. Især når man ikke er sulten. Så fulgte tankerne om, at jeg jo faktisk er tyk – nej faktisk ikke bare tyk men direkte fed.

Og nu sidder jeg her, og overvejer igen, om jeg kan have en spiseforstyrrelse? Også en som ikke på samme måde er anerkendt i samfundet? En spiseforstyrrelse mine forældre vil nægte, der findes? Jeg skal jo bare tage mig sammen og komme i gang igen.

Så hvad gør jeg nu?

Jeg håber, at du/I kan hjælpe mig.
Jeg vil ikke have det dårligt med mad, mine tanker om mig selv eller min krop mere!
Jeg vil ikke være syg, selvom jeg godt ved, at det ikke bare forsvinder nu.
Jeg er indstillet på, at der skal arbejdes for at tingene bliver bedre.

Håber I kan svare mig på mine spørgsmål:

Har jeg BED?
Hvad gør jeg, hvis jeg har?

Mvh Laura.

Kære Laura

Tak for dit spørgsmål til brevkassen og hvor er det godt, at du søger hjælp.

I dit brev beskriver du hvordan, dine tanker og adfærd i forhold til mad og vægt fylder og styrer alt for meget. Du giver også klart udtryk for, at du ikke længere vil have det dårligt med mad og din krop. At du ikke længere ønsker at tænke negativt om dig selv, og at du er indstillet på, at der skal arbejdes for, at du får det bedre.

Godt for dig at du har truffet den beslutning! Det er den allervigtigste beslutning, der skal til for at noget kan ændre sig. Med det valg har du taget det allerførste og vigtige skridt på vej til et mere naturligt, afbalanceret forhold til mad, en mere venlig indstilling til dig selv og din krop.

Du spørger, om du lider af BED – en forkortelse af det engelske Binge Eating Disorder. Spiseforstyrrelsen bliver på dansk kaldt for tvangsoverspisning eller overspisningsforstyrrelse.

Du spørger også hvad, du skal gøre, hvis du lider af BED (Binge Eating Disorder). For en god ordens skyld skal det siges, at det er læger, der stiller diagnoser. Men jeg kan svare dig på, om det ud fra din beskrivelse tyder på, at du lider af BED og hvad, du så kan gøre.

Og så vil jeg i øvrigt takke dig for din beskrivelse af dit forhold til mad, din krop og din selvkritik. Med dit brev sætter du meget præcist og detaljeret ord på, hvor svært det kan være. Jeg er sikker på, at mange kan genkende sig selv i det, du skriver, og jeg ved, at det kan være en hjælp for andre at læse.

Er det en spiseforstyrrelse?

Det første der er relevant at forholde sig til, det er hvorvidt, der er tale om en spiseforstyrrelse. Det er væsentlig for at kunne afgøre karakteren af den hjælp, du har brug for.

Der er tale om en spiseforstyrrelse,…
…når tanker og adfærd i forhold til mad, vægt og udseende fylder og styrer i en sådan grad, at det forringer livskvaliteten og begrænser livsudfoldelsen.

Du kan selv overveje om du i så fald selv vurderer, at det er en spiseforstyrrelse?

Ud fra din beskrivelse mener jeg at det meget klart tyder på, at det påvirker din livskvalitet. Du fortæller, hvordan dine tanker de kredser om mad og hvordan, du kan forsøge at styre maden. At du igen og igen oplever at miste kontrollen over maden.
Du beskriver også hvordan det påvirker dine tanker om dig selv negativt.

Jeg kan ikke med sikkerhed vurdere, om dine tanker og adfærd i forhold til mad og vægt påvirker din livsudfoldelse. Ud fra din beskrivelse er det mit bud, at det gør den. Blandt andet på grund af dine tanker om, at du ikke bør gå ud i offentligheden, når du ser ud som du gør.

Dertil kommer kontroltabet over maden og de svære tanker og følelser, som du fortæller hvordan, du forsøger at dulme og glemme ved at spise. Det er også noget, der kendetegner en spiseforstyrrelse.

Spiseforstyrrelse – hvad nu?

Når det er en spiseforstyrrelse, har du brug for professionel hjælp. Det er meget sjældent, at en spiseforstyrrelse går over af sig selv, og det er ikke noget, du kan ”tage dig sammen” ud af. Tværtimod vil forsøget på at ”tage dig sammen” forværre spiseforstyrrelsen.
Det der er væsentlig for at kunne ændre på dit forhold til mad og krop er primært en forståelse af hvorfor, du har det sådan. Dernæst hvad du kan gøre for at ændre dit mønster.

Restriktioner i form af en slankekur, en kostreligion, diæt eller andet med vægttab for øje har aldrig nogensinde kureret en spiseforstyrrelse. Tværtimod vil et målrettet forsøg på vægttab højst sandsynligt fastholde dig i spiseforstyrrelsen eller forværre den.

Drop slankekuren!

Der er i øvrigt evidens for at slankekure og regler om hvad, vi må spise, er blandt de allerstørste kilder til overspisning.
Jeg vil derfor, som det første anbefale dig at slippe tanken om, at du skal arbejde målrettet på at tabe dig. Lige nu handler det om, at du arbejder på at slippe din spiseforstyrrelse.

Jeg ved, at det kan være svært at indstille sig på, at det primære lige nu ikke er et vægttab. Lige nu er det ikke det, der skal være i fokus. En slankekur virker i øvrigt heller ikke, når du har problemer med overspisning, men fører dig formentlig ud i flere overspisninger.

Det, der er væsentligst for dig at undersøge, det er, hvad det er for følelser, du håndterer med mad og hvordan, du erstatter maden med andre og bedre løsninger. Lidt firkantet sagt.

Overspisning – en negativ cirkel

Samtidig har du brug for at bryde den negative cirkel, det er, når du overspiser. Det der nemlig ofte sker, det er, at de selvkritiske tanker og ønske om at vægttab paradoksalt nok leder en ud i overspisning. Med overspisningen får man en kortvarig pause fra de selvkritiske tanker – så længe overspisningen står på.

Efterfølgende rammer selvkritikken igen men nu mere intens end før. Det gør en mere sårbar over for at overspise igen, så man opnår en ny, kortvarig pause fra selvkritikken.

Og sådan kan den negative cirkel fortsætte.

Nu kan jeg ikke med sikkerhed sige, om det er sådan, det forholder sig for dig. Ud fra din beskrivelse, min erfaring og erfaringen på området generelt er det mit bud, at det er det, du oplever.

Når du får hjælp til at vende den negative spiral, vil der formentlig ske det, at din vægtkurve knækker, så den ikke længere fortsætter opad.

Desuden at du muligvis vil tabe dig i takt med, at du ikke længere håndterer dine følelser med mad. I takt med at du opnår et forhold til mad, hvor mad bare er – mad.

Spiseforstyrrelse – hvorfor det?

Det er min erfaring, at det i arbejdet med at slippe spiseforstyrrelsen er givende blandt andet at arbejde med de psykologiske faktorer, der har….

…Lagt kimen til spiseforstyrrelsen,
…Der har udløst den,
…Og hvilke faktorer der vedligeholder mønsteret.

En spiseforstyrrelse er altid et forsøg på at håndtere noget, der er svært. Nogen god løsning er det ikke, – men det er væsentligt at se på hvad, det handler om.

De psykologiske faktorer der kan ligge kimen til en spiseforstyrrelse, er de tidlige erfaringer, du har med dig i rygsækken. I dit brev fortæller du om nogle svære oplevelser med mobning. Det kan meget vel være oplevelser, der har bidraget til og dannet grobund for spiseforstyrrelsen.

Den omfattende selvkritik og følelsen af ikke at være ”god nok”, som du beskriver, er det fællesstræk, der oftest går igen hos personer, der lider af en spiseforstyrrelse. Uanset spiseforstyrrelsens karakter (anoreksi, bulimi, ortoreksi, tvangsoverspisning eller atypisk spiseforstyrrelse).

Ofte er en spiseforstyrrelse et forsøg på at håndtere de svære følelser, der er forbundet med den massive selvkritik, – men fører til yderligere selvkritik og ender med at forværre problemet.

At arbejde med dit forhold til dig selv vil formentlig være en del af det arbejde, spiseforstyrrelsen inviterer til. I takt med at du opnår en mere venlig indstilling til dig selv, vil dit forhold til mad og din krop også ændre sig. Sådan er det oftest.

Er det Binge Eating Disorder?

Du spørger, om du lider af BED.
Noget af det der karakteriserer Binge Eating Disorder, er blandt andet…

• At mad indtages i mængder, der er er helt klart større end, hvad andre ville indtage i en tilsvarende tidsperiode
• En følelse af kontroltab, når man spiser
• At man spiser alene fordi, man skammer sig over hvor meget, man spiser
• At man føler væmmelse, tristhed eller skyld efter overspisning.
• Det er alle karakteristika, der går igen i dit brev. Ud fra det tyder det på, at du lider af BED.

Diagnose eller ej

Om dit spisemønster og forhold til mad kan diagnosticeres, har ikke nogen betydning for, om du bør søge professionel hjælp. Er der tale om en spiseforstyrrelse, så har du brug for hjælp, – uanset om vi kan sætte et ”navn” på spiseforstyrrelsen.

En diagnose er derimod relevant for dine muligheder for behandling inden for den offentlige sundhedssektor.

Det der imidlertid er problematikken i forhold til Binge Eating Disorder, det er, at den først for nylig er anerkendt som spiseforstyrrelse i det diagnosesystem, ICD-11, vi benytter os af herhjemme og i resten af Europa.

Mulighederne for af få tilbudt eller få tilskud til behandling for spiseforstyrrelsen inden for det offentlige system er derfor endnu begrænsede.*
   

Søg specialiseret behandling

Konsekvensen er, at dem der søger behandling for Binge Eating Disorder, overvejende må søge behandling inden for det private. Det er også det, jeg vil anbefale dig at gøre, hvis det ikke lykkes at få behandling via det offentlige system. Eller at du af andre årsager foretrækker behandling i det private. Desuden anbefaler jeg, at du finder en behandler, der er specialiseret inden for spiseforstyrrelser.

Her på klinikken har du mulighed for individuel behandling, kombineret behandling og onlineforløb måltrettet overspisning. Den individuelle behandling og onlineforløbet kan følges hver for sig eller kombineres.

Jeg vil nu også opfordre dig til at kontakte din læge. Det vil jeg altid anbefale uanset hvilken spiseforstyrrelse. Måske er din læge orienteret om muligheder, jeg (endnu) ikke kender til. Men igen – hvis din læge kan henvise dig til behandling, bør det være specialiseret inden for spiseforstyrrelser.

Derudover kan det være givende at søge information om spiseforstyrrelsen. Det kan være givende at møde andre og høre om andre, der også har en spiseforstyrrelse inde på livet.

En mulighed er, at du opsøger LMS, Landsforeningen for Spiseforstyrrelser og Selvskade. De har en række tilbud, der i øvrigt er gratis. Blandt andet foredrag og støttegrupper hvor du kan møde andre, der også lider af Binge Eating Disorder.

Litteratur om spiseforstyrrelser kan også være en støtte. Jeg kan anbefale bøgerne her på klinikkens liste over litteratur.

Og så vil jeg som det sidste opfordre dig til at tale med nogen. En du kender godt og føler dig tryg ved. Hvis ikke du allerede har gjort det. Det er vigtigt, at du ikke går alene med dit problem men har nogen omkring dig, du kan tale med.

Jeg ønsker dig held og lykke fremover.

* OBS: Hos LMS om tvangsoverspisning kan du læse de seneste udmeldinger om udsigten til behandling af Binge Eating Disorder via det offentlige.

Kærligst,
Louise