Slankekur og overspisning

Overspiser du? Få svar på hvorfor du skal droppe slankekuren

Har du prøvet at følge en eller talrige slankekure og kostreligioner, kender du det formentlig godt. Det at have fulgt en plan med kostråd i en periode med oplevelsen af at tabe dig – og på et eller andet tidspunkt er kiloene kommet snigende på igen.

…Tiden går og utilfredsheden breder sig. Du prøver en ny kur, andre kostråd, du taber dig måske – og på et tidspunkt tager du på igen. Det kan være, at du nogle gange oplever, at du mister kontrollen over maden, og at dit spisemønster bliver stadigt mere ubalanceret. Det bliver til enten-eller: Enten følger du kostreglerne eller overspiser.

Tankerne om mad, krop og vægt er sat på repeat.

Få ren besked om slankekur og overspisning:

• Hvorfor slankekure og diverse kostregler fakstisk medvirker til og fastholder dig i overspisningerne og et spisemønster præget af enten-eller tænkning.
• Hvorfor du overspiser – eller bare nogle af grundene til, at du (og mange andre mennesker) overspiser.
• Hvorfor det netop ikke handler om, at du “bare skal tage dig sammen” og hvorfor, det er så svært.

Hvorfor virker slankekure ikke?

I en tid hvor mediebillet er domineret af budskaber om sundhed og vægttab, er spørgsmålet nærliggende. Vi kan vel næppe åbne et magasin eller blad for kvinder uden at møde artikler, der fortæller os, hvordan vi holder os sunde, og hvordan vi kan tabe os.

Alligevel oplever mange igen og igen, at de ”falder i” og overspiser i stedet for at spise det, de ved er godt og rigtigt for dem.

Som terapeut møder jeg mange, der er uendeligt trætte af at høre om HVAD, de skal spise og har mere brug for at finde ud af HVORFOR, de overspiser.

Det er mennesker, der oplever, at tanker om mad fylder og styrer for meget i deres liv. Og som oplever, at de ofte helt mister kontrollen over maden og overspiser.

Netop de mange (og skiftende) budskaber om sund og slankende kost kan blive medvirkende årsag til overspisning. Budskaberne bliver, hos nogle, optaget som regelsæt, de SKAL overholde.

Ofte har de mange regler, der er vanskelige at opretholde i længden. Og kommer de til at bryde en regel, f.eks. ved at spise et stykke kage eller en flødebolle, så fortæller de sig selv, at ”Nu er det gået galt. Nu kan jeg lige så godt spise hele pakken af flødeboller. Så starter jeg på kuren igen i morgen”.

Det er en tankegang, som rigtig mange, særligt kvinder, kan relatere til i forskellig grad. For nogle bliver det til enten-eller tænkning: ”Enten har jeg kontrol eller ingen kontrol. Er stærk eller svag”.

I en (indre) verden af regler og kontrol er der behov for en ventil et sted, hvor de kan ”slippe”, trodse og opgive de regler, de i bund og grund er SÅ trætte af.

Overspisningerne kan også være udløst af slankekure – i sagens natur indebærer en slankekur et lavere energiindtag, end hvad kroppen forbrænder. I løbet af dagen kommer kroppen i stadigt større underskud af energi fra maden, og man er snublende nær en overspisning.

Kender du det??

Derfor overspiser du (og mange andre mennesker)

Når mennesker overspiser, er det nu ikke så enkelt, at vi kan udpege slankekuren og kostreligioner som ”synderen”. Overspisning handler om både følelser, biologi og vaner – og samspillet mellem dem.

For nogle mennesker er det fint og tilstrækkeligt at arbejde med kosten (biologien), men for rigtig mange er det ”toppen af isbjerget”. Her er overspisningerne et åbenlyst fysisk symptom på underliggende psykiske problematikker. Uden at se på de følelsesmæssige aspekter når man ikke langt – i hvert fald ikke ret længe af gangen.

Det kan være, at du, i perioder og i forskellig grad, ”spiser på dine følelser” i forbindelse med stress, ked-af-det-hed, sorg, ensomhed mv. Det kan også være, at du oplever, at mad styrer så meget i dit liv, at du i diagnostisk forstand lider af spiseforstyrrelsen bulimi eller tvangsoverspisning.

Man kan se din adfærd i forhold til mad ud fra et spektrum, der bevæger sig fra risikoadfærd, til en lettere og mellemsvær spiseforstyrrelse og til sygdomstilstand (diagnosticeret spiseforstyrrelse).

Uanset hvilke grunde – jo mere du føler dig styret af maden – des mere går det ud over livskvalitet og slider på kroppen.

Når det handler om mad og følelser, er det vigtigt at sige, at der er mange grunde til, at du og mange andre mennesker overspiser – men der er temaer, som går igen.

Et af temaerne er, som nævnt, netop de mange (og skiftende) budskaber om sund og slankende kost, der kan blive medvirkende årsag til overspisning.

Det handler om selvværd

Kontrollen over maden bliver for nogle mennesker en måde at lappe på et lavt selvværd – men her oplever man, med overspisningerne, også at fejle. Det bliver nemt en negativ spiral, du måske kender. Konklusionen bliver at: ”Jeg kan ikke finde ud af at spise afbalanceret, som andre mennesker. Der er noget galt med mig”.

Konsekvensen bliver at ”tage sig sammen” og følge reglerne. Så kører den negative spiral, hvor forsøget på kontrol over maden, holder en fast i overspisningerne.

Med hovedet regner man ud, hvad man skal spise uden at mærke kroppen og hvad, den fortæller – er jeg sulten, eller er jeg mæt? Hvad har jeg lyst til? Tilliden til den menneskeskabte hovedregning er større end kroppens visdom og signaler.

At afskære sig fra at mærke kroppen kan der være andre umiddelbare gevinster ved. Den der overspiser kan undgå følelser, som hun/han ikke ønsker at mærke, og kan bruge maden som erstatning for følelser. 

Sjælen er sulten og har brug for næring

At overspise handler bl.a. om, at man ikke er i stand til at give sig selv næring i form af kærlighed og omsorg. Ofte har overspisning sine rødder i barndommen, hvor man ikke har lært at sætte ord på forskellige følelser og lært at skelne mellem dem.

Det kan skyldes, at det har været nødvendigt for en at have rettet sin opmærksomhed på andre, noget væk fra en selv. I voksenlivet kan man opleve følgerne af det bl.a. i form af en rastløshed i kroppen og fornemmelse af indre tomhed.

Mens overspisningerne står på, kan der være mindre plads til svære følelser og en oplevelse af et øjebliks accept. Det minder om det, man søger og savner. Problemet er selvfølgelig, at det er så kortvarigt, og at det dybest set ikke er mad, der er brug for.

Det er sjælen, der er sulten og har brug for næring. Efter overspisningerne kommer selvkritikken med fornyet styrke, og man sidder i en negativ spiral. 

Hvorfor handler det netop ikke om at tage sig sammen?

Svaret på det er jo helt enkelt, at du ikke bare kan ”tage dig sammen” og følge slankekuren eller den nyeste kostreligion. Hvis du forsøger, kan du allerhøjest opnå at blive symptomfri – for en tid. 

Men hvad så? Hvordan ”slipper jeg af med” overspisning?

Det indebærer, at du både ser på dine følelser, dit spisemønster og arbejder med dine vaner. Vaner i forhold til spisemønster og i forhold til at håndtere følelser på andre måder end gennem mad.

Det handler om at styrke kontakten til kroppen og lytte til kroppens signaler om, hvornår du er sulten og mæt. At genvinde tilliden til det kroppen fortæller og gradvist slippe junglen af kostregler og slankekure. At mærke og følge hvad du har LYST til, at spise og at NYDE den mad, du spiser.

Det er en proces, der måske vil være udfordrende for dig. Og hvor du i en periode, paradoksalt nok, kan hente støtte i en kostplan for at genfinde en rytme i kosten, hvor du kan få en fornemmelse af, hvad der er ”normalt”, hvor kroppen får tilstrækkeligt med næring gennem dagen, og blodsukkeret holdes stabilt. 

Modet til at mærke

Det handler om at turde mærke og rumme dine følelser. At lære dine følelser at kende, at kunne skelne dem fra hinanden og sætte ord på dem. At arbejde med dit selvværd og lære at give dig selv næring i form af kærlighed og omsorg.

At mærke dine behov og sine grænser. Det kan være ved at se på fortiden, hvor du måske lærte at bruge maden som mestringstrategi. Og ved at se kritisk på nutiden og det der evt. er med til at fastholde dig i overspisningerne.

Hvad er budskabet?

Det kræver mod at se indad og at mærke, men rummer også muligheden for at lære dig selv bedre at kende. Terapi er nødvendigt for dig, der lider af bulimi eller tvangsoverspisning og en støtte, hvis du ”blot”, i forskellige grad, oplever at ”spise på dine følelser”, og at tanker om mad fylder og styrer for meget i dit liv.

Tillader du dig selv at kigge nysgerrigt på, hvad overspisningerne er et symptom på og prøver at fortælle, er der mulighed for at finde ind til en anden livskvalitet.

Du har samtidig muligheden for at (gen)finde et naturligt, afbalanceret spisemønster, der ikke længere er styret af dine følelser, og hvor du lytter til kroppens behov og naturlige sult-mæthedssignaler.

Kærligst, 
Louise