Tvangsoverspisning

Mister du kontrollen, når du spiser?

Personer der lider af tvangsoverspisning overspiser uden udrensning, som hos personer med bulimi. Derfor er spiseforstyrrelsen ofte forbundet med overvægt.

Kendetegn ved tvangsoverspisning

Der er mange fælles træk med bulimi. Personen oplever et tab af kontrol i forhold til følelser og adfærd. Bl.a. ved at spise hurtigt, spise til personen bliver ubehageligt mæt, spise uden at være fysisk sulten, ofte spise ustruktureret uden faste måltider.

Mange med tvangsoverspisning har store udsving i vægt, mens andre formår at holde en nogenlunde stabil vægt. Mængderne af mad er kilde til enorm skamfølelse, og personen føler ofte væmmelse og bliver deprimeret efter overspisningerne.

Tvangsoverspisning diagnose

Tvangsoverspisning blev først i 2018 anerkendt som en diagnose i WHO’s diagnosesystem, ICD-11, som er ved at blive implementeret i Danmark.

Det er endnu ikke fastlagt hvordan og hvornår, de mange mennesker, der lever med spiseforstyrrelsen, kan få tilbudt behandling inden for det offentlige.

Man forventer at ICD-11 træder i kraft i januar 2022.

ICD-11 om tvangsoverspisning

Tvangsoverspisning er kendetegnet ved hyppige, tilbagevendende episoder med overspisninger. Overspisningerne skal forekomme minimum 1 gang om ugen over en periode på flere måneder.

En overspisningsepisode forekommer inden for en afgrænset tidsperiode, hvor personen oplever en følelse af kontroltab over spisningen, spiser markant mere eller anderledes end normalt, samt oplever, at han/hun ikke kan stoppe spisningen eller kontrollere hvad eller hvor meget, der indtages.

Overspisningerne er forbundet med et betydeligt ubehag og er ofte efterfulgt af negative følelser, såsom skyld og væmmelse.

I modsætning til bulimi er overspisningerne ikke efterfulgt af kompenserende adfærd (fx opkastning, misbrug af afføringsmidler eller anstrengende motion).  

Tvangsoverspisning en overset spiseforstyrrelse

Oftest har mennesker, der lider af spiseforstyrrelsen forsøgt at bekæmpe deres overvægt i mange år gennem talrige slankekure og motion. Der går lang tid inden, de søger terapeutisk behandling for lidelsen. Der er en lang række fysiske følgevirkninger. Bl.a. øget risiko for type 2 diabetes, hjerte-/karsygdom, nogle former for cancer, lungeproblemer og søvnforstyrrelser.

Behandling af tvangsoverspisning

Lider du af spiseforstyrrelsen, har du brug for hjælp – det er ikke noget, du “kan tage dig sammen ud af”. Afhængig af spiseforstyrrelsens sværhedsgrad kan du søge hjælp gennem litteratur om emnet, onlineforløb, individuelle sessioner eller i gruppeforløb.

Reelt er der mange former for overspisning, og det er ikke et enten-eller: Det vil sige enten et normalt, naturligt forhold til mad eller en svær spiseforstyrrelse (her tvangsoverspisning). Maden kan være mere eller mindre styrende og på den måde, kan man tale om forskellige sværhedsgrader fra lettere til middelsvære og svære spiseforstyrrelser.

Oplever du, at mad fylder og styrer for meget i dit liv, er der grund til at gøre noget ved det. Også selvom du ikke i diagnostisk forstand lider af spiseforstyrrelsen tvangsoverspisning.