Blog

Jagten på den perfekte krop

Når jeg har tabt mig, så vil jeg…

Ønsker du brændende at blive slank nok/ sund nok/ fit nok? Hvis dine tanker hele tiden kredser om hvordan, du kan opnå “den perfekte krop”, kan jeg anbefale, at du at tænker over hvorfor, det er så vigtigt for dig.

For dækker jagten på den perfekte krop reelt over en række dybereliggende behov?
Det kan en øvelse her gøre dig lidt klogere på.

Øvelsen her er til dig der oplever at dine tanker kredser om hvordan, du kan opnå “den perfekte krop”.

Den er også til dig, der har indset, at den perfekte krop er et utopisk mål, men som alligevel brændende ønsker dig, at din krop ser anderledes ud. Lidt mindre, meget mindre, mere trænet, mere muskuløs, mere sund, mere… xx.

Øvelse til dig der søger den perfekte krop

 

Forestiller du dig f.eks., at du med den lidt mere “rigtige” eller “den perfekte krop” vil…

  • være tilfreds med din krop?
  • være tilfreds med dig selv?
  • være mere selvsikker?
  • være mere udadvendt?
  • være mere sjov?
  • være mere glad?
  • være mere social?
  • have mere overskud?
  • gå i det tøj du har lyst til?
  • få et naturligt forhold til mad?
  • slappe af og nyde det mad du spiser?
  • finde en kæreste?
  • få det job du ønsker dig?
  • få fred for alle tankerne om mad krop og vægt?
  • være fri til bare at være dig?
  • Eller noget helt andet?

 

Jeg kan anbefale dig, at skrive det ned.

Overvej så engang:

Er det realistisk, at en mere “rigtig” krop er løsningen på (alt) det? Hvis du skal være sådan helt fuldstændig ærlig over for dig selv?

Hvor mange af de punkter du har noteret, vil realistisk set ændre sig, når du bliver slank nok/ sund nok/ fit nok?

Kunne det være tilfældet, at det faktisk IKKE fører til det, du ønsker dig – tværtimod? Faktisk er det min erfaring, at jagten på den perfekte krop fører til det stik modsatte. F.eks. at man…

  • bliver mindre tilfreds med sig selv
  • bliver mindre glad
  • får mindre overskud
  • får et mere og mere forstyrret forhold til mad
  • får flere tanker om mad, krop og vægt
  • bliver mindre social
  • etc.

Overvej om det kan være tilfældet for dig også. Hvis du før har tabt dig, så ved det du godt. Når du er helt ærlig over for dig selv.

 

den perfekte krop - for enden af regnbuen

 

Men hvis jagten på den perfekte krop ikke er vejen til at opnå det, du ønsker dig – hvad så??

For det første kan du bruge dine overvejelser her til at blive opmærksom på hvad, det er for behov, du i virkeligheden søger at opnå ved at jagte den rigtig krop. At du indser, at jagten på den perfekte krop ender blindt.

Det næste er at finde andre veje – andre løsninger. Hvordan bliver du f.eks. mere tilfreds med dig selv? Hvordan slutter du fred med mad, krop og vægt?

Ja, hvordan i alverden opnår man liige det???

Løsningen her er straks mindre håndgribelig end projekter med kroppen.

Min erfaring og bedste råd til dig det er, at løsningen findes hos dig selv og ikke uden for dig selv. Det handler om, at du arbejder med dit forhold til dig. Vejen er indefra og ud.

Den bedste vej jeg kender er – ikke så overraskende – terapi. For det der sker, når du arbejder med at ændre dit forhold til dig.

I takt med at du accepterer dig, med de sider du indeholder, sker der også det, at dit forhold til mad, krop og vægt ændrer sig.

Stille og roligt.

Der er selvfølgelig også mange måder, du kan arbejde med dig selv på end terapi (hvis du lider af en spiseforstyrrelse, vil jeg anbefale dig specialiseret behandling/terapi for din spiseforstyrrelse).

Du kan øve dig i at lytte til dig selv. Lytte til din egen indre stemme der fortæller dig hvad, du har brug for. Hvad du ønsker dig af dit liv? Hvad der føles sandt og meningsfuld for dig?

Jo mere du er tro mod dig, jo mere vil du holde af dig selv.

Pas godt på dig ❤

PS: Jagten på den perfekte krop er også en del af min personlige historie. 

Du kan læse om min egen jagt på den perfekte krop:

jagten på den perfekte krop kan lede til spiseforstyrrelser

Kærligst,

Louise

Blog