Din guide om bulimi

Sådan bryder du bulimiens negative cirkel i 5 trin

Er dit liv domineret af mad og slankekure og dit spisemønster præget af enten-eller tænkning? Kommer du ofte til at overspise og kompenserer du efterfølgende for overspisningerne ved for eksempel at faste, dyrke overdreven motion eller kaste maden op?

I denne guide kan du blive klogere på spiseforstyrrelsen bulimi – på kendetegn, symptomer, årsager og behandling. Du får også 5 trin til, hvordan du bryder den negative cirkel.

Hvad er bulimi?

De fleste mennesker kender til det at spise på sine følelser, når man f.eks. er stresset, ked af det, ensom eller keder sig. For mennesker med bulimi er overspisning gået hen og blevet tvangspræget og forbundet med en følelse af at miste kontrollen over maden.

Efter overspisningerne forsøger man at kompensere blandt andet ved at faste, dyrke overdreven motion og kaste maden op. Det er et spisemønster præget af enten-eller-tænkning.

Bulimi handler dybest set ikke om mad men om følelser. Det handler om, at man bruger mad til at håndtere intense og smertefulde følelser som vrede, angst, ensomhed og ked-af-det-hed.

”Når følelser bliver for intense og smertefulde, og vi ikke ved, hvad vi skal stille om med dem, kan vi forsøge at flygte fra dem. Det er det, bulimi handler om. Det er en mestringstrategi, hvor man enten afviser mad for at føle, at man har kontrol eller for at straffe sig selv, og overspiser blandt andet som trøst og for at sætte de svære følelser på pause”.

Den negative cirkel slider alvorligt både på kroppen og livskvaliteten. Det positive er, at du har gode muligheder for at bryde den negative cirkel og få et godt liv.

Gennem erkendelse af spiseforstyrrelsen, med indsigt og den rette støtte er det muligt for dig at få et naturligt, afbalanceret forhold til mad og lære at håndtere dine følelser på andre og bedre måder end med spiseforstyrrelsen.

Al erfaring viser, at jo tidligere du erkender spiseforstyrrelsen og søger professionel behandling, jo bedre mulighed er der for, at du bliver rask igen.

Lider jeg af bulimi?

Stil dig selv følgende spørgsmål. Jo flere hvor du kan svare “ja”, jo mere sandsynligt er det, at du lider af bulimi eller en anden spiseforstyrrelse:

• Styrer mad og slankekure dit liv?
• Er du overoptaget af din krop og din vægt?
• Er du bange for, at du ikke kan stoppe, når du først begynder at spise?
• Spiser du nogle gange, til det bliver fysisk ubehageligt?
• Føler du skyld, skam eller bliver deprimeret, når du har spist?
• Kompenserer du/straffer dig selv for overspisning ved f.eks. at faste, kaste maden op, dyrke overdreven motion eller bruge afførende midler?

Du kan læse diagnosekriterierne for bulimi her.

Ifølge Sundhedsstyrelsen er der 30.000 danskere, der lider af bulimi. Spiseforstyrrelsen er hyppigst blandt teenagepiger og unge kvinder. 9 ud af 10 med bulimi er kvinder.

Mennesker med bulimi er oftest normalvægtige, og derfor er lidelsen også sværere for omverdenen at opdage.

Husk på at det ikke er et enten-eller. Dvs. enten en spiseforstyrrelse eller ikke en spiseforstyrrelse. Spiseforstyrrelser kan komme til udtryk på mange forskellige måder og være mere eller mindre styrende.

På den måde kan man tale om forskellige sværhedsgrader fra lettere til middelsvære og svære spiseforstyrrelser.

Oplever du, at tanker om mad, vægt og udseende fylder og styrer for meget i dit liv, er der grund til at gøre noget ved det. Også selvom du ikke helt kan genkende dig selv i diagnosekriterierne for bulimi.

Bulimiens negative cirkel

Bulimi starter oftest med en slankekur, der efterfølgende udvikler sig til en ond cirkel, hvor overspisning bliver efterfulgt af opkastning (eller andre former for uhensigtsmæssig vægtregulerende adfærd, som nævnt i diagnosekriterierne):

Jo mere restriktiv en slankekur/diæt/kostreligion etc. jo større er sandsynligheden for, at du får alt for meget fokus på mad. Jo mindre du spiser, jo mere sulten bliver du, og jo større er sandsynligheden for, at du kommer til at overspise. Har du mange regler om mad samtidig med en overvældende sult, kommer du nemt til at bryde en regel.

Har du f.eks. besluttet dig for ikke at spise frokost, og du så alligevel kommer til at spise en lille smule til frokost, – så er du snublende nær en overspisning, for “nu er det jo gået galt, og så kan det også være lige meget”. Så begynder du måske at spise store mængder mad. Det bliver en tankegang og et spisemønster præget af enten-eller.

Det kan også være, at du har en regel om, at du ikke må spise brød, kartofler, ris, kage, slik, is osv. Når du, på grund af din store sult, kommer til at spise en lille bid af det, du har sat dig for, at du ikke må spise, kan det efterlade dig med en følelse af, at du har fejlet.

At det er gået galt, og nu er det ligemeget. At overspise kan give et øjebliks lettelse, men bliver hurtigt afløst af skyldfølelse, skam og selvkritik, der vender tilbage med fornyet styrke.

For at undgå at du tager på, kan det være, at du kaster maden op igen, beslutter dig for, at “nu skal det være slut med at overspise, – jeg starter på en frisk (genoptager slankekuren) i morgen”.

Kender du det?

Jeg kender selv til slankningens onde cirkel fra de mange år, hvor jeg led af bulimi, og den er genkendelig for de mennesker med spiseforstyrrelsen, som jeg ser i klinikken.

Årsager til bulimi

Der er mange, både psykologiske og biokemiske årsager til bulimi. Der er årsager, der har lagt kimen til spiseforstyrrelsen, årsager der har udløst den og årsager, der vedligeholder den negative cirkel.

Meget tyder på, at sygdommen er kulturelt betinget og hænger sammen med samfundets og mediernes skønhedsideal, hvor idealet er en vægt, der ligger væsentlig lavere end det, der for de fleste er naturligt.

Et lavt selvværd, en higen efter at være perfekt, utilfredshed med krop og vægt og vanskeligheder ved at håndtere sine følelser på en sund måde er kendetegn, der går igen hos mennesker med bulimi.

Ofte har de svært ved at rumme og acceptere deres følelser og en oplevelse af, at de ikke har ret til at sige ja eller nej. Overspisningerne og den efterfølgende udrensning kan opfattes som et billede på de følelser, der fylder for meget, og som der ikke er plads til.

At tage imod noget (maden) og efterfølgende afvise det (at skille sig af med maden igen) kan ses som et billede på vanskeligheder ved at sætte grænser, at sige “ja” og “nej”.

Der er også mange med en spiseforstyrrelse, der er særligt sensitive.

Der er en overrepræsentation af mennesker spiseforstyrrelser, som har været udsat for sexuelle overgreb, eller er vokset op med forældre, der har forskellige former for misbrug eller psykisk sygdom.

Nogle professioner eller aktiviteter øger desuden risikoen for at udvikle bulimi. Personer der arbejder som modeller, balletdansere, gymnaster, skuespiller mv. møder store krav til deres udseende, hvilket gør dem sårbare i forhold til at udvikle en spiseforstyrrelse.

Forskellige forskningsresultater peger på, at der kan være genetiske og biokemiske årsager til bulimi. Blandt andet har man hos bulimikere fundet mangler på de signalstoffer, der regulerer sult-mæthedsfølelsen, og man har fundet tegn på, at bulimi kan være arveligt.

5 trin til at bryde den negative cirkel

Uanset hvor længe du har lidt af bulimi, er det vigtigt at understrege, at forandring er mulig. Du kan lære at bryde den negative cirkel og udvikle et sundere forhold til mad og din krop. Ser vi på tallene er langtidsprognosen (over 10 år) god. Hele 70% bliver helt raske, mens ca. 10 – 15% får et kronisk forløb. Jo tidligere du sætter ind jo bedre.

Når du vælger at opsøge behandling for din spiseforstyrrelse, giver du dig selv de bedste forudsætninger for at blive helbredt, når du er indstillet på, at det er et arbejde, du skal igang med.

Samtidig er det er almindeligt at være ambivalent i forhold til at skulle give slip på spiseforstyrrelsen, også selvom du har besluttet dig for, at du gerne vil arbejde på at blive rask. Til gengæld er det et arbejde, der giver dig så meget igen!

Det er dit liv, du vinder tilbage, og du vil opleve, at du har forandret dig undervejs. Det skyldes, at du på vejen får større indsigt i dig selv, dine tanke- og handlemønstre og fordi, du udvikler nye kompetencer.

Overvejer du at søge hjælp til spiseforstyrrelsen, har du allerede taget et stort skridt fremad.

Her er 5 trin, der hjælper dig på vej til at bryde den negative cirkel:
 

1. Fortæl det til nogen.

At skjule en spiseforstyrrelse bidrager til følelser af skyld og skam, som igen kan forværre spiseforstyrrelsen. Derfor er det et vigtigt skridt på din vej ud af en spiseforstyrrelse at fortælle andre, hvordan du har det. Find en person der er god til at lytte, og som vil støtte dig.

2. Søg professionel hjælp.

En spiseforstyrrelse går ikke over af sig selv og går ikke væk ved, at du forsøger at “tage dig sammen”. Det handler om at forstå hvad, der er årsag til den negative cirkel og indsigt i hvordan, du kan erstatte spiseforstyrrelsen med andre og bedre løsninger.

Du har brug for en specialiseret behandler, der kan hjælpe dig på vej. Som det første bør du tage kontakt til din læge for at få tjekket op på din sundhedstilstand og dine muligheder for behandling inden for det offentlige.

Hvis det ikke er muligt for dig at få behandling i offentligt regi, eller du ikke er tilfreds med behandlingstilbuddet, kan du søge behandling inden for det private.

Hvilken type behandling og indsatsniveau, der er det rette for dig afhænger blandt andet af din spiseforstyrrelses sværhedsgrad.

Jeg anbefaler et helhedsorienteret behandlingstilbud, der forholder sig til de fysiologiske og psykologiske årsager til spiseforstyrrelsen, og hvor du først og fremmest har en god kemi med behandleren/behandlerne.

3. Afhold dig fra de personer, steder eller aktiviteter der udløser din trang til at overspise.

Det kan være, at du skal holde dig fra at følge bestemte personer på Instagram, læse mode magasiner eller tilbringe tid med veninder, der taler meget om vægt og udseende.

Du kan også fortælle dine veninder, at de kan hjælpe dig ved, at I taler om andre emner. Det kan også være, at du i en periode har brug for at udelukke bestemte fødevarer fra dit køkken.
 

4. Drop slankekuren.

Du giver dig selv langt bedre mulighed for at blive rask, når du holder op med at være på slankekur. At forsøge at slippe en spiseforstyrrelse og samtidig være på slankekur er som at træde på speeder og bremse på samme tid. Du kommer til at fastholde dig selv i slankningens onde cirkel.

Når du beslutter dig for at spise normalt, giver du dig selv mulighed for for, at du efterhånden tænker mindre på mad og bryder mønsteret.

At blive helbredt fra bulimi er sjældent forbundet med større udsving i vægten. De fleste med bulimi er normalvægtige og forbliver normalvægtige, når de har sluppet spiseforstyrrelsen.

5. Lev dit liv nu.

Livet er nu, og skal leves nu. Ikke når du ser ud, som du drømmer om, eller noget andet har ændret sig. Bliver du ved med at vente med at ”leve det liv, du drømmer om”, til du har opnået dit vægttab eller på anden måde opnået det, du ønsker dig, sætter du livet på stand-by.

Hvor længe vil du vente? Har du lagt mærke til, at målet hele tiden er et sted derude?

Forestil dig hvordan du vil være, og hvordan du vil leve, når du har nået dit mål. Hvad udskyder du? Begynd at gøre det du afholder dig fra i små skridt.

At blive helt fri af din spiseforstyrrelse indebærer, at du lærer at:

• Lytte til din krop
• Lytte til dine følelser
• Tro på dig selv
• Acceptere dig selv
• Nyde livet igen.

Jeg ønsker dig held og lykke på din rejse ♥

Kærligst, Louise

*Kilder benyttet blandt andet:

Websites:
www.lmsos.dk
www.sundhed.dk 
www.bulimiahelp.org

Litteratur:
Stærk/Svag:Skårderud, Finn, Hans Reitzels Forlag, København, 2001.
Cognitive Behavior Therapy and Eating Disorders: Fairburn, Christopfher G, The Guilford Press, 2008.