Tegn på bulimi?

Kære brevkasse

Er det tegn på bulimi, når jeg overspiser og kaster maden op igen? Jeg er begyndt at få en utrolig trang til at spise, og når jeg først går igang, kan jeg slet ikke stoppe.

Sådan skriver en ung kvinde, der oplever ændringer i sit spisemønster siden, hun startede på Højskole.

Hej Louise

Jeg er en pige på 19 år. Her for en måneds tid siden startede jeg på højskole, og jeg synes, det er super fedt. Jeg går på danse-linjen, og det er jeg rigtig glad for.

Jeg har dog på det seneste ind i mellem haft en utrolig trang til at spise, og når jeg først går igang, kan jeg slet ikke stoppe. Det har så resulteret i, at jeg efterfølgende har kastet maden op igen.

Jeg har altid været ret slank og føler ikke, at jeg som sådan er bange for at blive tyk. Jeg føler mere at grunden til, at jeg kaster op, er fordi, jeg synes, det er ubehageligt at have så meget mad i maven, og fordi det jo ikke er sundt.

Ind til videre har jeg kastet op 5 gange. Jeg forstår ikke, at jeg pludselig har fået de her problemer, da jeg jo er glad for at være her på højskolen.

Dog er jeg en sensitiv pige, så jeg kan godt føle mig lidt overstimuleret af, at der hele tiden sker noget. Det værste er, at jeg nogle gange går og forestiller mig, at det bliver opdaget, at jeg kaster min mad op, og tanken om de andres medlidenhed (specielt den dreng jeg føler mig tiltrukket af) gør mig glad.

Det er noget, jeg skammer mig helt vildt over. Hvorfor har jeg sådan brug for andres sympati? Jeg føler, at det er ved at komme ud af kontrol, og jeg tager mig selv i mere og mere at prioritere at sidde på mit værelse og overspise frem for at være sammen med de andre på skolen.

Jeg håber du kan hjælpe mig 🙂

Ser frem til at høre fra dig.

Kære dig

Tak for dit spørgsmål til brevkassen. Hvor er det godt, at du reagerer på de ændringer, du oplever i dit spisemønster og dit forhold til mad. Jo tidligere du får forholdt dig til hvorfor, du er begyndt at overspise og hvorfor, du nogle gange kaster maden op igen, jo bedre stillet er du. Det gør det relativt nemmere at få vendt den negative cirkel, det kan udvikle sig til.

Du skriver, at du får ”en utrolig trang til at spise”, og at det føles som om, at du ikke kan stoppe igen, når du først går i gang. At du nogle gange kaster maden op. Ikke fordi du er bange for at blive tyk, men fordi det simpelthen føles ubehageligt med så meget mad i maven og fordi, det ikke er sundt.

Samtidig giver du udtryk, for at du prioriterer overspisningerne mere og mere frem for at være sammen med de andre på din højskole.

Tegn på bulimi?

Du spørger, om det er tegn på bulimi, når du overspiser og kaster maden op. Og ja, det kan være tegn på bulimi, der netop bliver defineret som overspisning med efterfølgende udrensning. Ifølge diagnosekriterierne for bulimi sker overspisningerne inden for et afgrænset tidsrum, hvor personen oplever at miste kontrollen over spisningen. Ofte er det store mængder mad, der bliver spist.

Den efterfølgende udrensning og vægtregulerende adfærd kan blandt andet ske ved, at man kaster maden op.

Samtidig giver du også udtryk for, at du ikke er meget optaget af din vægt, hvilket ellers er et af kendetegnene ved bulimi. De fleste mennesker med bulimi har et lavt selvværd og er bange for at tage på i vægt.

Diagnosekriterier for bulimi

Du kan læse diagnosekriterierne for spiseforstyrrelsen bulimi og vurdere, hvorvidt du kan genkende dig selv.

Oplever man tegn på bulimi er det relevant at få stillet en diagnose, hvis man ønsker behandling i det offentlige regi.

En nærmere afklaring af om du i diagnostisk forstand lider af spiseforstyrrelsen bulimi, kan du få hos din læge. Det er lægen, der stiller diagnoser.

Begyndende spiseforstyrrelse

Bulimidiagnose eller ej. Det jeg mener, der er vigtigt af forholde sig til her, det er, at du oplever nogle ændringer i dit forhold til mad og dit spisemønster, der ikke er hensigtsmæssige og som, ud fra din beskrivelse, lyder til at være en begyndende spiseforstyrrelse.

Du har brug for at få taget dig af det – få taget dig af dig selv inden det udvikler sig til en virkelig negativ cirkel. Om vi kalder det tegn på bulimi eller atypisk spiseforstyrrelse, mener jeg, er mindre vigtigt.

Det væsentlige er, at der er noget, der ligger til grund for, at du har fået det sådan med mad.

Det giver dig noget, du er i underskud af eller minder om noget, du er i underskud af. Samtidig med at det faktisk ikke er særligt rart at blive så overmæt, som du giver udtryk for, at du bliver.

Overspisningerne og opkastningerne fungerer altså lige nu som din løsning på noget, men det er selvfølgelig en dårlig løsning.

Spiseforstyrrelser slider på både krop og livskvalitet, så det er vigtigt, at du får taget hånd om de årsager, der ligger til grund for mønsteret.

Ud fra dit brev får jeg indtryk af, at ændringerne i dit spisemønster og forhold til mad er noget nyere. At det er opstået siden, du startede på højskolen, som du både er glad for, men som også kan være lidt udfordrende fordi, der hele tiden sker noget. At du, som særligt sensitiv, godt kan føle dig overstimuleret.

Du beskriver også hvordan, det gør dig glad at tænke på, at andre (og særligt den dreng du føler dig tiltrukket af) vil reagere med medlidenhed, hvis de bliver bekendt med, at du kaster op.

Måske noget af forklaringen ligger her?
 

Det handler om følelser

Det kunne lyde som om, der ligger nogle følelser til grund for dit spisemønster. Når du skal undersøge, hvad der er årsag til de tegn på bulimi, du oplever, kan du overveje hvordan du har det, når trangen til at overspise den melder sig.

Hvilke følelser er du i kontakt med? Og hvordan har du det, imens du overspiser. Altså lige der imens overspisningen står på?
Når vi spiser på følelser, vil trangen typisk opstå på et tidspunkt, hvor vi er i kontakt med følelser, vi gerne vil væk fra.

Det handler om følelser, som vi kan have vanskeligt ved at rumme, eller som vi er i tvivl om, hvordan vi ellers skal håndtere.

Når vi så spiser, kan vi komme i kontakt med følelser eller behov, vi er i underskud af, eller som minder om det, vi har brug for. Det er jo reelt ikke mad, vi har brug for men noget andet.
 

Kan det være, at din trang til at spise opstår, når du føler dig overstimuleret ved at der sker så meget på Højskolen? Du giver netop udtryk for, at du kan føle dig overstimuleret samtidig med, at du er glad for at være på Højskolen.
 

Nogle spørgsmål du kan stille dig selv er….

• Giver overspisningerne dig en form for pause?
• Et tidsrum hvor du ikke skal forholde dig til noget eller nogen?
• Giver det dig en pause fra selvkritiske tanker – som måske netop eller blandt andet skyldes, at du overspiser og kaster op?
• Føles det som en trøst, belønning, omsorg?
• Eller noget andet?
• Når du søger andres sympati, andres medlidenhed, kan det da handle om, at du har brug for omsorg? Trøst? Opmærksomhed?
• Der kan måske, samtidig med at du er virkelig glad for Højskolen, også være noget som er vældigt svært?
• Måske du føler dig alene, fordi alting er så nyt? At du savner de mennesker, du normalt har omkring dig, og at du savner de vante, trygge rammer, samtidig med at det hele er nyt og spændende?
• Eller der kan være noget helt andet, du går og er ked af?

Svarene ligger hos dig

De spørgsmål jeg stiller, er dem, jeg umiddelbart kommer til at tænke på ud fra din beskrivelse og hvordan, jeg forestiller mig, at det kunne være at starte på Højskole. Svarene ligger hos dig, og måske handler det om noget helt andet, som jeg ikke kan læse ud af dit brev.

Du kan spørge dig selv:

• Hvordan har jeg det lige nu?
• Hvad er det for tanker, der fylder hos mig lige nu?
• Hvordan har jeg det i kroppen? (f.eks. en klump i maven, træthed, urolig etc.)
• Hvad føler jeg?

På den måde kan du indkredse hvilke følelser, der eventuelt udløser din trang til at spise. Typisk vil man, når trangen til at overspise opstår være i kontakt med følelser, som man gerne vil væk fra.

På samme måde kan du lægge mærke til, hvordan du har det imens, du overspiser. Formentlig vil du, imens overspisningen står på komme i kontakt med følelser og behov, du længes efter – om end det kan være ganske kortvarigt.

Der vil altså være et væk fra noget – hen imod noget.

Jeg håber, at det giver mening.

Tilsvarende kan du overveje, når du kaster maden op. Jeg er helt med på, at det kan føles ubehageligt at kaste op. At det kan være anstrengende og give anledning til mange selvkritiske tanker efterfølgende. Men er der noget i det at kaste maden op, der alligevel giver dig noget?
At blive lettet for svære tanker og følelser

Du giver udtryk for, at du kaster maden op, fordi du tænker, at det ikke er sundt og fordi, det ikke føles rart med al den mad i maven. Jeg tænker, om der er andet end mad, du bliver lettet for, når du kaster op? Bliver du lettet for svære tanker og følelser?

Når jeg spørger, skyldes det, at der er mange med bulimi, der oplever det sådan. Ikke alle og det er heller ikke sikkert ,at du har det sådan. Men det er et spørgsmål, du kan stille dig selv, og hvis det forholder sig sådan, kan du overveje, hvad det er for tanker og følelser, du bliver lettet for.

Pyha – det er mange spørgsmål til dig ☺ Men måske det kan hjælpe dig med at blive lidt klogere på, hvorfor dit spisemønster har ændret sig. 

Tegn på bulimi – fortæl det til nogen

Jeg vil virkelig anbefale dig at tale med nogen om det. Det kan være rart at dele med en nær veninde eller ven – og vigtigst er det, at du fortæller en voksen om det, du har skrevet om her til mig/brevkassen. Det kan være en lærer på højskolen, dine forældre eller en anden du har en god kontakt til.

En du kan dele nogle af dine tanker og følelser med, og som kan støtte dig i, at du får taget dig af dig selv. Det kan være rart, og der er nogen der følger dig, og som du kan dele dine bekymringer og glæder med.

Når du er blevet mere bevidst om, hvad der ligger til grund for ændringerne i dit forhold til mad, kan du begynde at tænke i andre løsninger.

Hvis det blandt andet er et udtryk for, at du bliver overstimuleret, har du så brug for at tage hjem fra højskolen i nogle weekender for eksempel?

Eller har du brug for at trække dig tilbage på dit værelse ind i mellem – uden at du overspiser vel at mærke? Ofte kan det at få talt om sine tanker og følelser være en hjælp i sig selv.
 

Oftest en kombination biologi og følelser

Du kan også overveje, om der er nogle biologiske årsager til, at du har lyst til at overspise. Hvis du f.eks. bliver meget sulten i løbet af dagen, kan det også resultere i overspisning.

Du skriver, at du går til dans på Højskolen. Hvis dit aktivitetsniveau har ændret sig, så du bevæger dig mere, vil det være naturligt, at du føler dig mere sulten og har brug for at spise mere.

I så fald er det vigtigt at få skruet op for dit energiindtag i løbet af dagen, så du ikke går og opbygger en meget stor sult.

Søvnunderskud kan, blandt meget andet, også påvirke vores trang til at overspise.

Det er sjældent et enten-eller. Det vil sige enten handler det om følelser eller biologi. Oftest vil det være en kombination. 

Søg professionel hjælp hvis mønsteret fortsætter

Hvis dine overspisninger og opkastninger fortsætter, vil jeg anbefale dig at få noget professionel hjælp til det. Opsøg din læge og forhør dig om du har mulighed for behandling inden for det offentlige. Du kan også søge en privatpraktiserende behandler. En psykolog eller en psykoterapeut der er specialiseret inden for området.

Første skridt er, at du fortæller om dine tegn på bulimi. Hvis ikke du allerede har gjort det, vil jeg opfordre dig til det. Det er vigtigt, at du har opbakning fra nogen omkring dig.

Jeg ønsker dig held og lykke fremover.

Kærligst
Louise