Mor med spiseforstyrrelse

Kære brevkasse

Min søn er begyndt at udvise samme tegn som mig, når jeg har svært ved at rumme maden.

Som voksen mor med en spiseforstyrrelse er jeg bekymret for min søn, som jeg ikke ønsker at præge i en forkert retning.

Sådan skriver en mor, der efterspørger gode råd til hvordan, hun tackler madsituationen med sin søn.

Kære Louise

Jeg følger din side anonymt i håb om, at jeg en dag får overskuddet til at tage kampen op. Jeg har lidt af en spiseforstyrrelse siden, jeg var 16 år og er idag 33.

Idag da jeg hentede min søn fra dagpleje, fortalte min søns dagplejemor, at han er begyndt at vise de samme tegn, som jeg udviser, når jeg i de svære perioder ikke kan rumme maden. Han kopierer simpelthen min adfærd med at skubbe maden rundt, nægter at smage og skubber maden væk.

Som voksen mor med en spiseforstyrrelse er det virkelig hårdt at modtage sådan en besked.

Jeg har ikke lyst til at “præge” min søn i en forkert retning og den eneste løsning, jeg kan se, er, at jeg ikke spiser sammen med ham.

Dagplejens råd var, at jeg skulle spise sammen med ham, men det er simpelthen for uoverskueligt. Når jeg sidder til bords sammen med min familie, så blir jeg vred, hidsig, blir enormt stresset og har lyst til at stikke af.

Jeg kan ikke finde roen i at sidde stille og spise, enten så sluger jeg maden på 10 min., bare så jeg kan slippe væk, eller også så holder jeg mig helt væk.

Der er ikke nogen mellemting, eller jo, hvis jeg blir tvunget til bords med veninder eller andre, så blir der skubbet rundt med maden og spist enormt langsomt. Og det er desværre den adfærd, som min søn har opfanget.

Jeg har ikke råd lige nu til at gå i behandling, og søger derfor et råd til at tackle en spisesituation sammen med min familie bedst muligt, så min lille søn ikke bliver påvirket.

Jeg ved godt, at din brevkasse ikke henvender sig til børn under 18 år, men ved at jeg måske “smitter” min søn med dårlige spisevaner, så håber jeg måske, at du kan hjælpe.

Min frygt er også, at de 9 lange mdr. i min krop måske har påvirket ham? At være gravid og ha’ en spiseforstyrrelse, og samtidig ikke kan få hjælp, er en frygtelig oplevelse.

Som mor sidder jeg nu og er rigtig skræmt ved tanken om, at min søn måske bliver påvirket af mig.

Jeg håber også, at mit brev måske kan kaste fokus på gravide og mødre med en spiseforstyrrelse.

Med venlig hilsen

Tiger Mom

Kære bekymrede mor

Tak for dit spørgsmål til brevkassen og hvor er det godt, at du søger hjælp til de udfordringer, du oplever som mor med en spiseforstyrrelse.

De problematikker du beskriver ved jeg, at der er mange, som kan genkende, og mange der, ligesom dig, går med en frygt for at påvirke sit barn negativt. At være mor eller gravid med en spiseforstyrrelse er oftest forbundet med dyb skam og omgærdet af tabu. Som du selv nævner, er dit brev samtidig med til at skabe fokus på gravide og mødre med spiseforstyrrelser.

I dit spørgsmål til brevkassen fortæller du om den besked, du har modtaget fra din søns dagplejemor. At din søn tilsyneladende kopierer måden, du spiser på. Jeg kan godt forstå, at du synes, det er hårdt at modtage en sådan besked. Det kan være et tegn på, at det du frygter, også er det, der sker: At din spiseforstyrrelse påvirker din søn.

Spiseforstyrrelser kan “gå i arv”

Ud fra dit brev kan jeg selvfølgelig ikke med sikkerhed vurdere, om det er sådan, det forholder sig. Det jeg kan sige, det er, at det er sandsynligt. En række undersøgelser peger samstemmende på, at flere børn der har en forælder, som lider af en spiseforstyrrelse, udvikler et anstrengt forhold til mad og krop. Nogle udvikler deciderede spiseforstyrrelser.

Når det desværre kan være det, der sker, skyldes det, at børn altid er involverede i det, der foregår omkring dem. Både i det vi taler om og det, der vi ikke taler om. Det vi forsøger at holde skjult for at beskytte dem. Børn lægger mærke til det, der sker omkring dem og forsøger at finde en sammenhæng.
 

Mange mødre med spiseforstyrrelser er udfordret

Når du er mor, bliver det derfor endnu mere aktuelt, at du får hjælp til at slippe din spiseforstyrrelse. Undersøgelser peger iøvrigt på, at det samme gælder for ca 1/3 af dem, der modtager ambulant behandling for en spiseforstyrrelse. Så mange er enten mødre eller gravide med en spiseforstyrrelse. De udfordringer du oplever, er du altså langt fra alene med.

At være mor med en spiseforstyrrelse kan blandt andet være udfordrende…

• i løbet af graviditeten
• i den første tid som mor
• i madsituationer
• fordi, mange mødre med spiseforstyrrelser ofte har en oplevelse af ikke at være “en god nok mor”
• pga. en indre splittelse og konflikt mellem barnets behov og spiseforstyrrelsen
• på grund af abstinenslignende symptomer, som nogle mødre oplever, hvis de bliver forhindret i at følge
• spiseforstyrrelsens behov.

Du kan overveje, om der er nogle af de udfordringer, du genkender udover madsituationen og graviditeten, som du selv nævner.

I dit brev efterspørger du nogle gode råd til at tackle det at spise sammen med din dreng uden, at du påvirker ham negativt. Jeg kan godt følge din søns dagplejer, der anbefaler, at du spiser sammen med din søn. Det er selvfølgelig det mest ønskværdige.

Muligvis kunne det være en måde at støtte din dreng i at spise fremfor, at han, som nu, skubber maden rundt på tallerkenen, – hvis du altså selv spiser, og med din adfærd signalerer, at det er fint at spise.
 

At spise med din søn er ikke den bedste løsning – lige nu

Det, du beskriver, er imidlertid, at det er uoverskueligt for dig. At du bliver både vred, hidsig og stresset i situationen. Derfor lyder det ikke til, at dagplejerens anbefaling er den bedste løsning lige nu, hvor spiseforstyrrelsen tydeligvis fylder og styrer, som den gør.
 

Gode råd rækker ikke

At vælge ikke at spise med din søn mener jeg heller ikke, er en holdbar løsning. Desuden er det min vurdering, at konkrete råd til hvordan, du tackler madsituationen, vil være helt utilstrækkeligt til at hjælpe dig og din søn her.
 

Søg behandling for din spiseforstyrrelse – for dig og din søn

Jeg forstår godt, at det kan være en stor udfordring at søge behandling og arbejde på at slippe din spiseforstyrrelse. Alligevel er det det, jeg vil opfordre dig til. For din søn og for dig.

Hvis ikke du har råd til behandling, vil jeg anbefale dig at kontakte din læge for at undersøge mulighederne for behandling via det offentlige. Når du taler med din læge, er det vigtigt, at du er tydelig i forhold til hvordan, spiseforstyrrelsen fylder og påvirker dig og din søn. Fortæl det du fortæller her.

Som jeg ofte anbefaler her i brevkassen, vil jeg også anbefale dig, at den behandling du får er specialiseret. For dig er det væsentligt, at behandlingen blandt andet har fokus på det, der er relevant for dig som mor.

I flere regioner findes der desuden specialiserede tilbud til mødre og gravide med spiseforstyrrelser. Du kan undersøge, om det er en mulighed for dig, i den region hvor du bor.
 

Brug dit netværk

En sidste anbefaling er, at du bruger dit netværk. At du søger støtte hos din partner, din familie og venner, der kan være en vigtig støtte og aflastning.
Jeg ønsker dig alt det bedste fremover og håber for dig og din søn, at du får den hjælp du har brug for.

PS: Jeg kan anbefale dig at læse mit blogindlæg, hvor jeg giver 5 gode råd til mødre med spiseforstyrrelser.

Pas godt på dig,

Kærligst Louise