Hvad er bulimi

Kære brevkasse

Kan det være bulimi selvom, jeg ikke kaster op?

Sådan spørger en kvinde, der tidligere har været i behandling for anoreksi, men som stadig føler sig styret af en spiseforstyrrelse

Hej Louise

Jeg håber så meget, at du vil besvare mit brev, da jeg er så fortvivlet og ikke ved, hvad jeg skal gøre.

Først udviklede jeg anoreksi, som jeg havde i 3 år. De sidste 2 år har jeg stadig fokuseret meget på mad, og det er endt i mange overspisninger. Ca. 5-7 gange om ugen.

For at jeg ikke tager voldsomt meget på, så dyrker jeg sindssygt meget motion. Kan det her godt være bulimi, når jeg ikke kaster op, eller er det tvangsoverspisning?

Jeg føler ikke, jeg kan styre det længere, og det går galt om aftenen.

Jeg er i den lave ende for at være normalvægtigt, men kan ikke klare min klamme krop længere. Mit liv er et rent skuespiller liv, fordi jeg altså skal være glad og indeni, er jeg så smadret.

Jeg har været i behandling mange gange for min anoreksi, men synes stadig, jeg er styret af en spiseforstyrrelse, og det har ikke hjulpet.

Hilsen Sofia

Kære Sofia

Tak for din besked til brevkassen ♥ Hvor er det godt, at du skriver– at du reagerer på, at spiseforstyrrelsen fortsat fylder og styrer for meget, selvom du flere gange har været i behandling for anoreksi.

Det er ikke tilfredsstillende at leve med en spiseforstyrrelse, og det er muligt at ændre. 
     

I din mail giver du blandt andet udtryk for, at du:

• overspiser 5 – 7 gange om ugen
• har en oplevelse af kontroltab i forbindelse med maden og overspiser om aftenen (det er sådan jeg tolker det, når du skriver, at ”jeg føler ikke, jeg kan styre det længere, og det går galt om aftenen)
• dyrker ”sindssygt meget motion” for, at du ikke tager voldsomt meget på
• er i den lave ende af normalvægtig
• har det svært med din krop (du skriver ikke direkte, hvad årsagen er til dette, men ud fra al den motion du dyrker, formoder jeg, at det skyldes, at du mener, at du vejer for meget).

Du spørger, om det kan være bulimi eller tvangsoverspisning, du lider af.

Hvad er bulimi

Ser vi på diagnosekriterierne og Sundhedsstyrelsens beskrivelse, er det der kendetegner bulimi først og fremmest episoderne med overspisning, den vægtregulerende adfærd samtidig med en forstyrret kropsopfattelse.

Sundhedsstyrelsen beskriver desuden, hvordan personer med bulimi forsøger at tabe sig ved hjælp af slankekure eller faste.

Det begrænsede kalorieindtag fører oftest til, at man bliver meget optaget af mad, at man bukker under for sin store trang til at spise og har episoder, hvor man overspiser.

Oftest er personer med bulimi normalvægtige.

Det er ikke ualmindeligt, at personer, der lider af bulimi, tidligere har lidt af spiseforstyrrelsen anoreksi.
 

Hvad er tvangsoverspisning

Ifølge diagnosekriterierne og Sundhedsstyrelsens beskrivelse af tvangsoverspisning er overspisning forbundet med en følelse af kontroltab, men uden at man forsøger at kompensere for det høje energiindag umiddelbart efter overspisningerne. Det er her, spiseforstyrrelsen tvangsoverspisning adskiller sig fra spiseforstyrrelsen bulimi.

Mange mennesker, der lider af spiseforstyrrelsen, veksler mellem perioder, hvor de overspiser og perioder, hvor de er på slankekur. Ofte udvikler de overvægt som en følge af spiseforstyrrelsen.

Der er ikke helt det samme fokus på at skulle være tynd, som hos personer med bulimi. Oftest er der et ønske om at være slank eller normalvægtig.
 

Bulimi eller tvangsoverspisning?

Ud fra din beskrivelse af…

• din vægt som normalvægtig i den lave ende
• din utilfredshed med at du synes, at du vejer for meget
• omfanget af motion,

…lyder det til at være et bulimisk mønster og ikke tvangsoverspisning.

Du skriver dog ikke noget om, hvordan dit spisemønster er, når du ikke overspiser. I et bulimisk mønster vil det typisk være meget kontrolleret/restriktivt.

Du spørger, om man kan lide af bulimi, når man ikke kaster maden op igen. Ud fra Sundhedsstyrelsens beskrivelse så ja. Ofte er opkastning en del af det bulimiske mønster men ikke nødvendigvis. Overdreven motion kan også være en af måderne, man forsøger at kompensere for overspisningerne.

Jeg vil understrege, at jeg som psykoterapeut ikke stiller diagnoser. Det er din læge, du skal henvende dig til, hvis du gerne vil have afklaret, om der kan stilles en diagnose.
 

Hvorfor diagnose?

En diagnose er relevant for, at du kan få behandling i det offentlige system. Det kan for nogle mennesker også være en hjælp til afklaring og til at tage spiseforstyrrelsen alvorligt.
 

 
Modsat oplever jeg også, hvordan diagnoserne desværre kan blive en barriere mod at søge den hjælp, man har brug for.

Hvis man ikke helt kan genkende sig selv i diagnosekriterierne for f.eks. anoreksi, bulimi eller tvangsoverspisning, så bliver konklusionen hos nogle mennesker, at…

• ”så er det nok ikke en spiseforstyrrelse”,
• ”så er det ikke så slemt”,
• ”det er noget, jeg selv må klare”
• ”jeg skal bare tage mig mere sammen”
• ”en slankekur må være løsningen”.

Det er dybt problematisk, når diagnoser får den effekt. Diagnoser er altså ikke en forudsætning for, at det er tale om en spiseforstyrrelse og dermed, om det skal tages alvorligt, og om der er brug for professionel hjælp.

Diagnose eller ej. Det du kan overveje er først og fremmest, om det er en spiseforstyrrelse:

En spiseforstyrrelse er, når tanker og adfærd i forhold til mad og vægt fylder og styrer i en sådan grad, at det begrænser din livsudfoldelse og forringer din livskvalitet.

Ud fra din beskrivelse lyder det til at være en spiseforstyrrelse. Det er også sådan, du selv omtaler dit spisemønster og forhold til mad og vægt.
 

Det handler om mennesker frem for diagnoser

Derudover mener jeg, at det primære må være at undersøge hvordan, du bliver i stand til at slippe spiseforstyrrelsen igen.

For at du kan arbejde på at ændre dit forhold til mad, krop og træning er det nødvendigt at forstå årsagerne til, at du har det sådan. En spiseforstyrrelse handler udadtil om fysiske symptomer på underliggende psykiske problematikker. Det er en mestringstrategi, der vanemæssigt er blevet en livsstil.

Lidt firkantet sagt handler det derfor om at undersøge, hvad spiseforstyrrelsen er blevet din løsning på, så du kan arbejde med at erstatte den med andre og bedre løsninger.
 

Gode råd til at slippe spiseforstyrrelsen

Hvis du ikke allerede har gjort det, vil jeg anbefale dig at fortælle nogen hvordan, du har det. Det kan være dine forældre eller en anden person (en voksen), du har tillid til og føler dig tryg ved.

Smid masken og vær ærlig. Du skriver, at du ”lever et skuespiller liv” fordi, du skal være glad, men indadtil har det svært. Det er energikrævende at ”lade som om” og helt ok, at du er som du er – nogle gange glad, nogle gange trist, nogle gange vred, osv.
 

 
Tag kontakt til din læge der, udover at kunne tjekke din fysiske sundhedsstilstand, vil kunne give dig svar på, om du har mulighed for at få behandling igennem det offentlige system.

En mulighed er også, at du finder et privat behandlingstilbud. Det kan du vælge, hvis ikke du kan få behandling igennem det offentlige, eller hvis du af andre grunde foretrækker et privat behandlingstilbud. Uanset vil jeg opfordre dig til at søge specialiseret behandling.

Hav vilje, tro, mod og tålmodighed. Det ER muligt at slippe din spiseforstyrrelse og genfinde et naturligt, afbalanceret forhold til mad. Det kan lykkes for dig, også selvom du har været i behandling før. Ofte tager det tid at lægge en spiseforstyrrelse bag sig.

Jeg ønsker dig held og lykke på din vej mod et naturligt, afbalanceret forhold til mad ♥

Kærligst,
Louise