Spiseforstyrrelser behandling 1:1
Kom godt på vej
Fra spiseforstyrrelse til et naturligt forhold til mad. Et skræddersyet individuelt forløb på 10 sessioner, der hjælper dig med at sige FARVEL til din spiseforstyrrelse og JA til livet.
Ønsker du (igen) at opleve, hvordan livet også kan være?
Behandlingsforløbet “Kom godt på vej” er velegnet til dig, der ønsker at sige FARVEL til din spiseforstyrrelse og JA til livet. Et forløb der hjælper dig godt på vej mod et afbalanceret, naturligt spisemønster. Undervejs finder du svar på, hvad du forsøger at løse med mad (eller manglen på mad) og lærer at erstatte med bedre løsninger.
Forløbet strækker sig over 10 sessioner med kombineret psykoterapi og psykoeducation, dvs.undervisning om spiseforstyrrelser og grundlæggende psykologiske mekanismer.
Forløbet indeholder
En kombination af terapi, undervisning, redskaber, din egen mappe med materiale og hjemmeopgaver. Et forløb der rummer mulighed for personlig udvikling, og hvor du lærer at håndtere livet på andre måder end gennem maden – i mange små skridt og et tempo, der passer dig.
Du lærer om temaer, som går igen på tværs af de forskellige spiseforstyrrelser: anoreksi, bulimi, overspisning og ortoreksi. Viden om årsager, symptomer, veje til at slippe en spiseforstyrrelse og forebygge tilbagefald. Undervisningen har til formål, at du lærer dig selv bedre at kende. At du får konkrete redskaber til at håndtere og forebygge.
Vi kommer omkring temaer som:
- Selvværd
- Sensitivitet
- Kontrol og kontrol slip
- Identitet – hvem er jeg?
- Det splittede sind
- Relationer
- Grænser
- Krav til dig selv og andre
- Samspil mellem fysiologiske og psykologiske mekanismer
- Vaner.
Behandlingen er et samarbejde mellem dig og psykoterapeut Louise Stokholm ud fra hvor, du er i livet nu. Der sker kun det, du er klar til og kan være med til
Målet med forløbet er, at du får:
- Bevidsthed om hvad du bruger mad (eller fravær af mad) til
- Du finder andre og mere hensigtsmæssige løsningsstrategier
- Du bliver mere bevidst om dine følelser og behov
- Bedre kontakt til dig selv og dine ressourcer
- Du bliver bedre til at mærke og sætte grænser
- Du lærer dine værdier bedre at kende og lærer at stå ved dem
- Du lærer hvordan du kommunikerer, så andre ikke går i forsvar.
- Mere nære og givende relationer
- Du får styrket din evne til nærvær – at være til stede her og nu
- Større accept af dig selv
- Energi og overskud til alt det livet også handler om
- Indblik og retning mod et liv der, også på sjæleligt plan, giver mening for dig.
Evig direkte sparring med Louise
Udover de individuelle samtaler med Louise kan du hver 2. uge få Louises feedback og sparring i 1 time, hvor du kan stille alle de spørgsmål, du har brug for. På de live online spørgetimer vil personer fra samme forløb og andre forløb have mulighed for at deltage.
Du kan være med helt anonymt og uden billede, hvis du ønsker det. Det er helt op til dig.
Bemærk: Du kan deltage i online spørgetimene også efter, at du har gennemført forløbet. Det kan f.eks. være en støtte, hvis du skulle falde tilbage i gamle mønstre. Louise er klar med feedback, så du kan få vendt mønsteret igen.
Gratis forsamtale
Et forløb starter altid med en første samtale (visitation) hos Louise, så I sammen kan sikre jer, at forløbet vil være det rette for dig. Du er selvfølgelig velkommen til at ringe eller skrive til Louise inden, du beslutter dig for at bestille tid til en første samtale.
Kom bedre på vej – med professionel vejledning om kost
Giv dig selv de bedste forudsætninger for at slippe spiseforstyrrelsen varigt ved at kombinere det terapeutiske behandlingsforløb med vejledning om kost.
Ved en spiseforstyrrelse bliver spisemønsteret ofte kaotisk, kosten ensidig og energiindtaget enten for lavt eller for højt. Klinisk Diætist mm. Christina Bendix kan hjælpe dig med at slutte fred med maden.
I et diætistforløb vejleder Christina dig i at lytte og forstå dit spisemønster, lytte til din sult og mæthedsfornemmelse, og til hvordan du kan sammensætte en struktur og rytme for din mad og dine vaner, som passer ind i dit liv.
Fokus i forløbet indeholder også at genetablere en kontakt til din krop, og at stabilisere dit spisemønster så du igen kan spise i frihed herunder med fokus på variation og mængder.
I kan bl.a. arbejde med, hvordan du får bedre balance i forhold til din sult og mæthed, hvordan du skaber madro, og hvordan du kan give slip på enten/eller tænkning, forbud og restriktioner.
En proces der kan understøttes i det terapeutiske forløb hos Louise Stokholm, hvor I arbejder med de følelsesmæssige aspekter, der evt. spiller ind undervejs. Forløbet sker i et samarbejde mellem Christina Bendix og Louise Stokholm, så du kommer bedst muligt på vej. Skridt for skridt i det tempo som du kan og vil være med til.
Bemærk: Du kan opnå tilskud fra Sygesikringen Danmark eller få tilskud via en sundhedsordning til et forløb hos klinisk diætist. Spørg Christina for nærmere info.
Online forløb er en mulighed
Behandlingsforløbet “Kom godt på vej” hvor du mødes med Louise online, er en mulighed for dig der bor langt fra klinikken i Hellerup.
Du kan selvfølgelig vælge at kombinere onlinesessioner med sessioner i klinikken i Hellerup, hvis det er muligt.
Gratis forsamtale
Du kan booke en tid via onlinebookingen til en gratis forsamtale. Du er selvfølgelig velkommen til at ringe eller skrive til Louise inden, du beslutter dig for at book en tid.
Læs om spiseforstyrrelser:
- Fakta: Hvad er en spiseforstyrrelse?
- Din guide om anoreksi
- Din guide om bulimi
- Din guide om overspisning
- Din guide om ortoreksi
- Den store guide om træningsafhængighed
* Har du mistanke om, at du lider af en spiseforstyrrelse, bør du tage kontakt til din læge.