Er det en spiseforstyrrelse?

Kære brevkasse

Jeg har siden jeg var 12 år været meget fokuseret på krop, mad og udseende. Er jeg spiseforstyrret? Eller er jeg bare en ung med fokus på kroppen ligesom alle andre?

Sådan skriver en ung kvinde, der oplever, at mad og udseende fylder alt.

Kære brevkasse

Jeg har, siden jeg var 12 år, været meget fokuseret på krop, mad og udseende. Jeg har flere gange snakket med læger, sygeplejersker og psykologer. Men ingen har rigtig ville sætte ord på mit problem. Den ene psykolog sagde, at hun ikke vidste, om jeg var spiseforstyrret nok til at sige, at jeg havde en spiseforstyrrelse.

Det har gået op og ned i mange år, med sultning, opkastninger og afføringsmiddel. Jeg er nu 20 år, og mad og udseende fylder stadig alt, og jeg græder dagligt over mig selv. Jeg synes, det er pinligt hver gang, jeg propper noget i munden, da jeg ved jeg burde lade vær.

Er det en spiseforstyrrelse? Eller er jeg bare en ung med fokus på kroppen ligesom alle andre? Hvad skal jeg gøre herfra?
 

Kære Laura

Jeg bliver ærligt både trist og vred på dine vegne, når jeg læser din mail.

For det første fordi du, som du skriver, har det svært og længe har fokuseret alt for meget på krop, mad og udseende. I en sådan grad at du sulter, kaster maden op og tager afføringsmiddel. 8 år er alt alt for længe at gå med de tanker, følelser og problemer uden at få taget hånd om det!

For det andet at du har henvendt dig til både læger, psykologer og sygeplejersker med dit problem uden at få anvist den rette hjælp eller behandling.

Hvis du har udtrykt dig klart om dine udfordringer, som du gør her til brevkassen, bliver jeg simpelthen vred på dine vegne. Og jeg undrer mig over, hvorfor ingen har hjulpet dig på vej.

Du spørger, om du lider af en spiseforstyrrelse eller “bare er en ung med fokus på kroppen ligesom alle andre?”.

Ud fra din korte beskrivelse her lyder det til, at du lider af en spiseforstyrrelse.

Hvad er spiseforstyrrelser?

En spiseforstyrrelse er, når ens tanker og adfærd i forhold til mad, vægt og udseende fylder og styrer i en sådan grad, at det begrænser ens livsudfoldelse og går ud over livskvaliteten.

Hvad tænker du selv her? Lider du i så fald af en spiseforstyrrelse?

Jeg vil her understrege:

• En spiseforstyrrelse går ikke over af sig selv
• Der er brug for professionel hjælp til at slippe en spiseforstyrrelse
• Det er absolut ikke tilfredsstillende af have det sådan
• Det er muligt at komme ud af en spiseforstyrrelse.

Jo hurtigere der bliver sat ind jo bedre. Derfor er det så frusterende, at du ikke har fået hjælp tidligere, når du nu har opsøgt den. Dermed ikke sagt, at det ikke er muligt for dig at slippe spiseforstyrrelsen igen – det ER muligt.

At lide af en spiseforstyrrelse er ikke et enten-eller.

Enten lider man af en spiseforstyrrelse eller også, er man rask.
Sundhedsstyrelsen* opererer med 5 grader af spiseforstyrrelser fra risikoadfærd til svære og livstruende spiseforstyrrelser:

1. grad: Rask til lettere risikoadfærd – når man er meget optaget af sundhed, vil spise sundt og være slank.
2. grad: Udpræget risikoadfærd/ lettere spiseforstyrrelse – når man går på slankekur og føler sig tyk (uden nødvendigvis at være det, red.)
3. grad: Middelsvær spiseforstyrrelse – tvangsmæssige slankekure, spise- og motionsvaner
4. grad: Diagnosticerede spiseforstyrrelser – sygdomstilstande
5. grad: Aggressive, invaliderende sygdomstilstande – livstruende sygdomstilstand

Det er min oplevelse at MANGE, måske flertallet af unge, særligt piger, udviser lettere risikoadfærd til lettere spiseforstyrrelser. Altså det Sundhedsstyrrelsen her beskriver som sværhedsgrad 1 og 2.

Du kan overveje hvor, du befinder dig på denne skala? Ud fra din beskrivelse lyder det til, at dine tanker om mad, vægt og udseende er mere styrende for dig end beskrevet under 1. og 2. sværhedsgrad.

Læger benytter sig af diagnoser, og der er forskellige diagnosekriterier for spiseforstyrrelser. For spiseforstyrrelserne anoreksi, bulimi og overspisning.

Du kan læse her, om du falder ind under diagnosekriterierne for bulimi.

Reelt er der mange, der har svært ved at genkende sig selv i diagnosekriterierne. At deres spisemønster og forhold til mad ikke rigtig kan placeres i de her “diagnosebokse”.

Er diagnoser vigtige?

Hvorvidt dit spisemønster og forhold til mad matcher diagnosekriterierne har betydning for, om du kan få tilbudt behandling i offentligt regi.

Jeg oplever, at det er her mange går “galt i byen” ved at tro, at hvis ikke man falder ind under nogle af diagnosekriterierne, så er det ikke en spiseforstyrrelse. Hvis ikke det er en diagnose, kan eller bør man ikke gøre noget ved det, bliver konklusionen. Det er i den grad en misforståelse.

Det er måske her, der er sket en misforståelse hos dem, du tidligere har henvendt dig til?

En spiseforstyrrelse handler udadtil om mad, krop og vægt. Indadtil handler spiseforstyrrelser om følelser, man har svært ved at rumme og håndtere. Spiseforstyrrelser er løsning på problemer, men bliver i sig selv et problem.

Man har brug for hjælp til at undersøge, hvad spiseforstyrrelsen er løsning på, og hvordan man kan erstatte den med andre og bedre løsninger.

Hvis du lider af en spiseforstyrrelse, bør du søge professionel hjælp. Hvis ikke du kan få behandling gennem henvisning fra din læge, kan du få behandling i det private f.eks. hos mig eller en anden specialiseret behandler.

Du kan her læse nogle af de typiske tegn på spiseforstyrrelser.

Du kan få yderligere hjælp til spiseforstyrrelser i min video-serie og mini e-bog, hvor kan du hente information, inspiration, og støtte på din vej.

Held og lykke på din vej ♥

De kærligste hilsner
Louise Stokholm

*Sundhesstyrelsens rapport fra 2005: Spiseforstyrrelser – anbefalinger for organisation og behandling.