Afhængig af træning og spiseforstyrrelse?

Kære brevkasse

Hvornår er man afhængig af træning og hvornår, er der tale om en spiseforstyrrelse?

Det er nogle af de spørgsmål, jeg kommer ind på i svaret til en ung kvinde. Til brevkassen skriver hun, at hun dyrker motion flere timer hver dag. Af lyst og fordi hun ellers får det dårligt i kroppen. Samtidig lever hun meget sundt, men oplever episoder med overspisning.

“Bør jeg søge professionel hjælp og i så fald hvilken?” spørger hun.

Hej Louise

Jeg har læst lidt på din blog og har et spørgsmål.

Jeg er 18 år gammel, har altid været en utrolig aktiv pige og arbejder som fitnessinstruktør, spiller masser af fodbold og elsker generelt at være aktiv.

For et par år siden begyndte jeg at ville “leve sundere”, jeg var i en periode på 5/2 kuren, bare for sjov og fik der åbnet øjnene for, hvad kalorier egentlig er for en størrelse.

Jeg lever meget meget sundt til hverdag og dyrker flere timers motion, både fordi jeg kan lide det, men også fordi det hjælper mig med at slappe af, og giver mig en dejlig ro. Dog er det ikke bare fordi, jeg har lyst. Jeg får det dårligt i kroppen, hvis jeg ikke er aktiv og træner gennemsnitligt et par timer om dagen – plus minus.

Jeg tabte mig meget og fik grundet min spinkle fysik problemer med at fuldføre andet træning end kondition.

Jeg begyndte i perioder at leve efter meget strenge kostregler for at blive glad for min krop. Jeg tabte mig meget, og det hele spillede.

Men pludselig fik jeg “tilbagefald”. Jeg spiste pludselig alt, hvad jeg kunne finde i køkkenet af usunde ting, hvilket resulterede i opkastninger og en følelse af, at jeg skulle træne endnu mere for at kompensere.

Jeg ved, at jeg har haft bulimi, men det er der ikke så mange, der ved.

Jeg har aldrig fortalt mine forældre det, da jeg ikke ønsker, at de skal få dårlig samvittighed over ikke at have set det.

Dog har jeg nogle gange tilbagefald, og det sidder altid i baghovedet, hvad jeg spiser og hvor meget, og jeg får stadig anfald af overspisning. Dog kun meget sjældent med opkastning.

De fleste ville sige, at jeg skulle fortælle det til mine forældre, men efter så lang tid så kan jeg ikke. Jeg har i dag taget en del på i muskelmasse og er meget stærk, men jeg får stadig tilbagefald. Dog er jeg i tvivl, om jeg et sted kan søge noget professionel hjælp og i så fald hvilken?

Håber meget at høre fra dig.

Kære Theresa

Tak for dit spørgsmål til brevkassen – og godt at du skriver.

I dit brev beskriver du de udfordringer, du oplever i forhold til mad og dit forhold til træning. Du spørger, om du kan søge noget professionel hjælp et sted og i så fald hvilken.

I udgangspunktet er din glæde ved at være aktiv og dit ønske om at spise sundt vældigt positivt.

Som du beskriver, kan det være dejligt at bevæge sig, det kan give ro og aflapning. Samtidig fortæller du også, at du bruger flere timer dagligt på at træne, og at du får det dårligt i kroppen hvis ikke, du træner.

Du beskriver hvordan, ønsket om at leve sundere har ført til et stort vægttab. At din krop er blevet så spinkel, at du har svært ved at træne andet end kondition.

Kost og træning – et spørgsmål om balance

Nu er det at træne og spise sundt altid et spørgsmål om at finde den rette balance. Når jeg læser dit brev, får jeg indtryk af, at den balance er tippet hos dig:

• Du kommer ikke nærmere ind på hvordan du får det dårligt i kroppen, når du ikke træner, men det lyder til, at dit forhold til at være aktiv, til at træne ikke kun er præget af trang – også af tvang.
• Samtidig tænker jeg, at flere timers daglig træning kan komme til at optage tid fra andet, der er væsentlig for dig?
  Når dit ønske om at leve sundt har resulteret i et så stort vægttab, at det påvirker din træning, så lyder det ikke længere sundt
• Når du i perioder har levet/lever (?) ud fra meget strænge kostregler for at blive glad for din krop, og beskriver hvordan “det hele spillede”, så er der grund til bekymring.
• Overspisning eftefulgt af opkastning og yderligere træning for at kompensere for overspisningen er, som du selv nævner, tegn på spiseforstyrrelsen bulimi.

Du kommer ikke nærmere ind på hvordan, dit spisemønster er nu. Du fortæller, at du fortsat overspiser en gang mellem. Og at tanker om hvad og hvor meget du spiser fylder.

Et bud kan være, at det blandt andet er en reaktion på, at du fortsat spiser restriktivt. Det vil sige, at du sætter begrænsninger for hvad og hvor meget, du spiser. Blandt de absolut hyppigste kilder til overspisning er slankekure og regler om mad, Med andre ord: restriktiv spisning.

Restriktiv spisning fører til overspisning

Hvis dine overspisninger er en reaktion på, at du generelt spiser meget restriktivt, så kan en overvejelse være, om der reelt er tale om en overspisning – eller nærmere at din krop forsøger at regulere for et energiindtag, der er for lavt? Det kan selvfølgelig være ubehageligt, hvis du har en oplevelse af kontroltab, når du (over)spiser. Det forstår jeg.

Af dit brev fremgår det, at du er bekymret over dine overspisninger og (sjældne episoder med) opkastning. Jeg er ikke sikker på, at du ser kontrollen, den restriktive spisning, som et problem? Det kan være, at jeg tager fejl. Uanset er det væsentligt at se på restriktionerne og overspisningerne som en del af den samme problematik.

Overspisning er en reaktion på noget

Da restriktioner har det med at lede til overspisning, og overspisning leder tilbage til restriktionerne, så er det væsentligt at arbejde med begge dele. At finde en balance i dit spisemønster så det ikke er præget af enten-eller tænkning.

Afhængig af træning?

At arbejde med at finde en balance gælder også i forholdet til træning.

Når du beskriver hvordan, træningen fylder, kan det være tegn på, at du er blevet afhængig af træning. Du kan overveje, om du genkender dig selv i nogle af de tegn, der kan være på, at forholdet til træning har udviklet sig til en afhængighed:

Tegn på at man er afhængig af træning – blandt andet at…

• Træningen er blevet styrende for ens hverdag og noget, der SKAL passes ind
• Man prioriterer træningen højere end andre livsområder, der før har været vigtige for en
• Man overhører kroppens signaler om hvornår, den har fået nok
• Man oplever uro eller får symptomer på angst, hvis man ikke kommer afsted til træning.

Du kan læse mere om træningsafhængighed i blogindlægget her.

Ud fra din beskrivelse af dit spisemønster og forhold til mad kan det tyde på, at du lider af en spiseforstyrrelse. Du kan overveje, om du kan genkende dig selv i beskrivelsen af, hvornår der er tale om en spiseforstyrrelse:

En spiseforstyrrelse er, når ens tanker og adfærd i forhold til mad, vægt og udseende fylder og styrer i en sådan grad, at det begrænser livsudfoldelsen og forringer livskvaliteten.

Du kan læse om tegn på spiseforstyrrelser her.

Spiseforstyrrelser og træningsafhængighed følges ofte ad

Ofte er træning en del af symptombilledet hos mennesker, der lider af en spiseforstyrrelse. Det kan være en måde at regulere ens vægt og noget, der SKAL passes uanset hvilken tid og energi, der er til rådighed.

At være afhængig af træning er ligesom spiseforstyrrelser et symptom på underliggende problematikker. Begge dele kan være forsøg på at aflede og regulere svære følelser.

En del af det arbejde der kan ligge i at finde en balance i dit spisemønster og din træning, er derfor at undersøge og forholde sig til hvad, det er, dit forhold til mad og træning eventuelt er symptom på. Oftest inviterer det til et indre arbejde, der handler om forholdet til dig selv.

Og ja, det mener jeg, at du bør søge professionel hjælp til. Hvis du kan genkende dig selv i det, jeg skriver. Hvis du lider af en spiseforstyrrelse, og hvis du er afhængig af træning, så bør du søge hjælp. Al erfaring viser iøvrigt, at jo tidligere indsats jo relativt hurtigere vil det være at (gen)finde balancen.

Spiseforstyrrelse og afhængig af træning? Jeg anbefaler at….

Som det første vil jeg anbefale dig at tale med dine forældre. Fordi spiseforstyrrelser og andre former for afhængighed trives bedst i hemmelighed. Derfor skal du sige det højt. Desuden er det vigtigt, at de kan bakke dig op i dit behov for at søge professionel hjælp og i det arbejde, der ligger forude i et behandlingsforløb.

Dernæst vil jeg anbefale dig at tale med din læge. En spiseforstyrrrelse efterlader ofte kroppen med en række næringsmangler, ubalancer, fordøjelses- og energiproblemer.

Derfor bør du få lægen til at undersøge, om din krop er dækket ind med det, den har brug for. Desuden vil lægen kunne fortælle dig, om du har mulighed for behandling af din spiseforstyrrelse via det offenlige system.

Jeg anbefaler, at det er specialiseret behandling for din spiseforstyrrelse. Der er desværre ikke mulighed for at få behandling via det offentlige for træningsafhængighed. Men det kan indgå som en del af behandlngen for din spiseforstyrrelse, hvis der er en sammenhæng mellem træning og spiseforstyrrelse.

Hvis ikke du kan få behandling via det offentlige, eller hvis du af forskellige grunde ikke ønsker at tage imod det tilbud, du får, så vil jeg opfordre dig til at søge behandling i det private. Igen anbefaler jeg, at det er specialiseret behandling.

Jeg ønsker dig held og lykke fremover. At du finder den rette behandling, der kan gøre dig klogere på årsagerne til dit spisemønster og forhold til træning. Behandling der samtidig støtter dig i at tage de skridt, der skal til for at genfinde en bedre balance.

Pas godt på dig.

Kærligst,
Louise Stokholm