OM SPISEFORSTYRRELSER OG FØLELSER

Bliver du også vred på din veninde, når hun er ked af det?

”Nej, selvfølgelig gør jeg ikke det”, tænker du måske. Men hvordan behandler du dig selv, når du er ked af det? Ofte oplever jeg, at mennesker med spiseforstyrrelser reagerer ved at blive vrede på sig selv, når de er triste eller kede af det. Og at ‘det med følelser’ i det hele taget er svært.

 
Et træk, jeg oplever, der går igen hos mennesker med spiseforstyrrelser, det er, at det med følelser, kan være svært. De kan have vanskeligt ved at mærke, at skelne, at sætte ord på og stå ved deres følelser. Ofte bliver følelserne mødt med modstand.

Når vi møder vores følelser med modstand, sker der ofte det, at følelserne bliver mere intense og svære at rumme. Det er her spiseforstyrrelsen kan komme ind i billedet som løsning. Lad mig forklare ved at komme med et eksempel:

En kvinde, der har gået i behandling her på klinikken i 4 måneder, oplever et mønster gentage sig. Kvinden er 35 år og går i behandling for spiseforstyrrelsen bulimi. Vi kan her kalde hende for Gitte*.

Ofte, når Gitte kommer hjem fra arbejde, er hun ked af det og udkørt. Hun er meget glad for sit arbejde men ikke for samarbejdet med sin chef, som hun oplever chikanerer hende. Hun er ikke i tvivl om, at chefen har et alkoholmisbrug.

At misbruget påvirker hans adfærd, så han agerer uforudsigeligt og er ubehagelig for Gitte at arbejde sammen med. Hele arbejdsdagen er hun vagtsom. Afventende. Og når hun kommer hjem, er hun udkørt og føler sig ofte følelsesmæssigt ramt af sin chef.
 

Følelserne bliver mødt med modstand

Det er her Gitte genkender et reaktionsmønster hos sig selv. Når hun mærker, at hun bliver følelsesmæssig ramt af chefen, bebrejder hun sig selv. Et eller andet sted ved hun godt, at chefens opførsel intet har med hende at gøre.

Det er en konsekvens af hans alkoholmisbrug. Her bliver Gitte vred på sig selv over, at hun alligevel føler sig ramt:

”Hvor er jeg dog dum, at jeg lader ham få ram på mig”, fortæller hun sig selv.
”Det kan da ikke være rigtigt, at jeg lader mig påvirke af ham”
 

En negativ spiral

Hun fortsætter kritikken af sig selv. Fortæller sig selv hvor utilstrækkelig hun er på forskellige måder. Bebrejder sig selv for, at hun lider af en spiseforstyrrelse. Kritiserer sig selv for, at hun ikke har en kæreste: ”Det med forhold, det dur jeg åbenbart heller ikke til”.

Hun fortæller sig selv, at hun også er dårlig til at tage sig af sin hund, som ellers betyder så meget for hende. Den har det ikke godt i lejligheden, fordi der er så meget larm for tiden (Metro byggeri lige over for lejligheden).

”Den kan jeg heller ikke passe godt på”, og, fortsætter Gitte, ”Det er en belastning for min mor, at hun skal hjælpe mig”
 

Følelsernes intensitet bliver for svære at rumme

Gitte føler sig stadigt mere utilstrækkelig, skamfuld, forkert. Følelsernes intensitet bliver for svære at rumme. Hun begynder at spise. Afleder sig selv fra de dømmende tanker og svære følelser. Hun overspiser og finder ro for en stund. Kaster maden op og føler sig lettet. Og så udmattet at der ikke er plads til flere tanker lige der.

I klinikken taler jeg med Gitte om episoden og om reaktionsmønsteret. Jeg spørger hende, om hun også ville behandle en god veninde på samme måde, hvis veninden var i hendes sted og følte sig ramt og ked af det?

Nej! Absolut ikke. Det står meget klart for Gitte. For man skælder jo ikke ud på sin veninde, når hun er ked af det. Eller andre mennesker for den sags skyld.

Spørgsmålet er, hvorfor hun så behandler sig selv sådan? Når hun er ked af det, starter hun en sønderlemmende kritik af sig selv. Indtil følelserne bliver så svære at rumme, at spiseforstyrrelsen tager over. Et kortfristet helle indtil selvkritikken vender tilbage med fornyet styrke.
 

 

Den indre kritiker fylder og styrer

Når jeg nævner kvindens eksempel her, er det fordi, det er et reaktionsmønster, jeg ser går igen hos mange af de mennesker, jeg møder i klinikken. For det første: Den indre kritiker fylder og styrer, og ofte får den ingen modspil. Kort sagt oplever jeg, at mennesker med spiseforstyrrelser er meget ukærlige over for sig selv.

For det andet oplever jeg, at mennesker med spiseforstyrrelser har svært ved følelser. De har ofte dårlig kontakt med sig selv og deres indre. De kan tænke på kroppen men have svært ved at mærke den. Eller som i Gittes tilfælde, have modstand mod følelserne og vanskeligt ved at regulere dem.
 

Intense følelser kan føre til misbrug

De svære følelser bliver meget intense, når vi ikke tillader dem, men møder dem med modstand, som her i eksemplet med Gitte. Det gælder følelser som angst, tristhed, ensomhed, vrede og skam.

Når intensiteten af de svære følelser stiger, er muligheden for misbrug nærliggende. Følelserne bliver simpelthen for svære at rumme, og spiseforstyrrelsen bliver et næsten uundgåeligt valg. Der er brug for en pause. Et helle.

En af de førende eksperter inden for spiseforstyrrelser, den norske psykiater Finn Skårderud, peger på den ringe kontakt med sig selv og sit indre som hovedproblematik.

På et af hans kurser, jeg netop har deltaget i, siger han bl.a.:

“Når man har vanskeligt ved at opleve sig selv indefra, kan man forsøge at ændre sig selv udefra. Man bruger det konkrete (f.eks. at ville ændre på kroppen, red.) for at flygte fra det følelsesmæssige kaos. Vi flytter fokus fra det, vi ikke kan holde ud” og videre fortæller han:

“Man kan f.eks. følelsesmæssigt lukke af og lukke sig inde. Som et eksistentielt nej til livet. Det er anoretikerens mønster. Og den næste dag lukke alle følelserne ud – hvor efter man lukker sig inde igen. Det er bulimikerens mønster. Projekter med kroppen kan ses som et udtryk for at ville kompensere for dårlig regulering af følelser”.

Når mennesker med spiseforstyrrelser kan have vanskeligheder ved følelser, skyldes det ikke en svag karakter eller ringe intelligens. Hvilket den spiseforstyrredes “indre kritiker” måske kunne finde på at påstå. Undersøgelser peger på, at det ofte handler om, hvad vi har lært i vores aller første leveår.

Det handler, ifølge undersøgelserne og teorier, ofte om den følelsesmæssige tilknytning til centrale personer i vores tidlige barndom. Det er altså ikke som sådan noget, vi selv har haft indflydelse på. Det er vigtigt at understrege, at der kan være mange årsager til spiseforstyrrelser og ikke muligt at udpege enkelte grunde.
 

Det handler om at tillade dine følelser

Hvis du lider af en spiseforstyrrelse, kan det være relevant for dig at overveje, hvordan du håndterer dine følelser. Er du i stand til at mærke, skelne og sætte ord på dine følelser? Hvordan reagerer du, når du er trist, ensom, vred, skamfuld, føler skyld eller angst?

Er du din egen bedste ven, eller møder du dine følelser med modstand, så de faktisk bliver mere intense? Hvordan påvirker det dit spisemønster?

Vejen ud af en spiseforstyrrelse indebærer, at du mærker og tillader dine følelser. At du kan rumme dem, skelne dem og forholde dig til dem, så spiseforstyrrelsen kan erstattes med bedre løsninger. Så enkelt og så svært – men bestemt ikke umuligt. For de fleste med en spiseforstyrrelse kræver det en del øvelse.

Tilbage til Gitte.

Gitte bebrejder ikke længere sig selv, når hun er trist eller ked af det. Hun giver følelserne lov at være der. I stedet for at gøre sig selv forkert, fortæller hun sig selv, at følelserne er normale. At arbejdsmiljøet er belastende og uacceptabelt. Og Gitte ved, at hun er særligt sårbar i et psykisk arbejdsmiljø, der klinger ind i hendes egen historie.

Hun har været udsat for mobning i barndom og som teenager. Oplevelser hun har fået bearbejdet i terapien.
 

At være sin egen bedste ven

Hun ved, at det hjælper at være venlig over for sig selv i stedet for at kritisere sig selv. Det hjælper også at tale med nogen. En ven eller veninde. Hun laver god og nærende mad til sig selv. Motionerer og sover tilstrækkeligt.

Det giver hende større overskud, når kroppen får, hvad den har brug for. Det føles rart at behandle kroppen venligt.

Sidst jeg så Gitte, kunne hun stolt fortælle, hvordan hun havde haft en samtale med sin chef og hans overordnede. På konstruktiv vis har hun fået sagt fra og afleveret kritikken der, hvor den hører hjemme:

”Jeg har vendt kritikken udad i stedet for indad”, fortæller hun.

Det er en stor lettelse. Hun ved ikke om, samtalen resulterer i varige forandringer på arbejdet og overvejer at søge andre steder hen, hvis ikke det sker. Men hun er også glad for sit arbejde, så indtil videre bliver hun.

Der går stadigt længere tid i mellem, at Gitte overspiser og kaster maden op igen. Hun er nået langt på vejen ud af sin spiseforstyrrelse. Og hun er blevet rigtig god til at mærke, skelne, sætte ord på og regulere sine følelser.

Jeg finder det indsigtsgivende og bevægende at følge mennesker i behandling for spiseforstyrrelser. En særlig tak til Gitte for at have givet sit samtykke til, at jeg deler hendes historie her.

 

Følelserne fortæller, hvad der er vigtigt for os

Når vi begynder at give plads til vores følelser, kan det være, at vi bliver opmærksomme på, at der er noget i vores liv, vi må ændre. Ligesom Gitte bliver klar over, at hendes arbejdsmiljø er usundt og uholdbart for hende at være i.

Ofte bliver vi opmærksomme på relationer, vi må arbejde på at forbedre eller, i yderste konsekvens, helt afslutte. Det kan til tider være udfordrende at forholde sig til de livsnødvendige følelser, som vi heller ikke kan undvære.
 

Følelser er vores drivkraft

Overordnet set fungerer følelserne som et signalsystem, der fortæller os, at noget vigtigt er på færde. Følelserne er kroppens stemmer, der forsøger at fortælle os, hvad der er godt og skidt for os. Hvad der er rigtigt og forkert.

Derfor er de livsnødvendige for, at vi fungerer som mennesker og er selve vores drivkraft. Følelserne er ikke farlige. Det er vigtigt at huske. Men vores modstand mod at mærke følelserne kan blive farligt.

Spiseforstyrrelser er et udtryk for vanskeligheder ved og modstand mod at mærke følelser. Det slider på livskvalitet og på kroppen. I værste fald bliver det livsfarligt.

Pas godt på dig.

Kærligst,

Louise

 

*Tak til dig, dejlige kvinde, for at du har givet dit samtykke til, at din historie er med i indlægget. Kvinden ønsker at være anonym.