Hvad er spiseforstyrrelser og hvorfor rammes nogen af en spiseforstyrrelse?

Hvad er spiseforstyrrelser

Lider du eller nogen, du kender af en spiseforstyrrelse?

En spiseforstyrrelse er, når ens tanker og adfærd i forhold til mad, vægt og udseende fylder og styrer i en sådan grad, at det begrænser livsudfoldelsen og forringer livskvaliteten.

Hvad er spiseforstyrrelser

En spiseforstyrrelse handler om biologi og psykologi i et kompliceret samspil. Om de fysiske symptomer på underliggende psykiske problematikker.

Udadtil er personer med en spiseforstyrrelse overoptaget af mad, krop, vægt og udseende. Indadtil handler spiseforstyrrelser altid om lav og svingende selvfølelse. Maden og kroppen bliver et sprog til at håndtere følelser og udfordringer i livet. En mestringstrategi der vanemæssigt bliver en livsstil.

Den norske psykiater, professor og fremtrædende ekspert inden for spiseforstyrrelser, Finn Skarderud, giver følgende beskrivelse af spiseforstyrrelser:

”Spiseforstyrrelser er kroppens konkrete tale. Den taler et tydeligt og overtydeligt sprog. Den, der er tynget af problemer, forsøger at blive lettet. Den, der oplever et indre kaos, forsøger glemme via overspisningen. Den, der er utilfreds med sig selv, forsøger at ligne én, der er ideel. Den, der længes efter kærlighed, fylder sig med mad. Det er måske det, vi ikke forstår: At det er så enkelt.”

En spiseforstyrrelse handler blandt andet om:

  • Selvværd
  • Krav til sig selv og andre
  • Identitet – hvem er jeg?
  • Samspil mellem fysiologiske og psykologiske mekanismer
  • Sensitivitet
  • Relationer
  • Grænser
  • Vaner

Det er ikke muligt at udpege en enkelt årsag til en spiseforstyrrelse – årsagerne kan være mange og findes på såvel det personlige, familiemæssige, sociale, kulturelle og globale plan.

 

Varianter og grader af spiseforstyrrelser

Anoreksi, bulimi, overspisningsforstyrrelse og ortoreksi er de typer af spiseforstyrrelser, vi almindeligvis skelner mellem. Vi kan også skelne imellem forskellige grader:

  • Risikoadfærd til lettere spiseforstyrrelser
  • Middelsvære spiseforstyrrelser
  • Diagnosticerede spiseforstyrrelser
  • Livstruende spiseforstyrrelser

 

Hvorfor søge hjælp?

Fordi en spiseforstyrrelse sjældent går over af sig selv. Jo længere ubehandlet jo længere tid tager det typisk at slippe spiseforstyrrelsen igen. Fordi det slider på livskvalitet og på kroppen – i værste fald livstruende.

Fordi spiseforstyrrelsen også er budbringer. Det handler ikke om at fjerne en defekt, men om at opnå en anden indstilling til sig selv. Om at behandle sig selv og sin krop venligt og finde ind til en anden livskvalitet.

* Har du mistanke om, at du lider af en spiseforstyrrelse, bør du tage kontakt til din læge.

Hvad er spiseforstyrrelser og hvorfor rammes nogen af en spiseforstyrrelse?

Læs mere om spiseforstyrrelser:

* Har du mistanke om, at du lider af en spiseforstyrrelse, bør du tage kontakt til din læge.