Årsager til spiseforstyrrelser

Kære brevkasse

“Jeg føler mig nogle gange skamfuld, når jeg spiser usundt. Hvordan kommer jeg mig over det, så jeg kan nyde maden i ro og mag med andre mennesker?” Sådan skriver en ung kvinde til brevkassen.

Læs mit svar til kvinden hvor jeg også kommer ind på de mange årsager til spiseforstyrrelser og de svære, modstridende følelser, der kan opstå på vej ud af en spiseforstyrrelse.

Hej Louise

Jeg er en pige på 19 år, som har lidt af en spiseforstyrrelse fra jeg var 14.

Jeg synes selv, at jeg er ved at komme ind i en god rytme, hvad angår mad og motion, og er også begyndt at blive rimelig tilfreds med min krop.

Dog rammer det mig nogle gange, at jeg ikke er ligeså tynd, som jeg har været. Jeg vejer mig ikke, fordi det før har bragt meget store problemer for mig at se ‘tallet’, men jeg kan se på min krop, at jeg er normalvægtig.

Jeg tror måske, jeg vejer det samme, som jeg gjorde, da spiseforstyrrelsen begyndte, og det gør mig urolig. Jeg rammes af og til af en smule panik pga det, og får lyst til at veje mig.

Det forstærkes, hvis jeg ser billeder af mig selv fra år tilbage, hvor jeg var tyndere.

På den ene side er jeg glad for hvo jeg er nu, fordi jeg ved, det er det sundeste, men på den anden side kan jeg ikke lide følelsen af ikke at have kontrol, og jeg føler, at andre mennesker dømmer mig på det (hvilket ingen nogen sinde har gjort).
 

Hvad gør jeg, når jeg rammes af denne panikfølelse?

Derudover har jeg nogle gange meget svært ved at spise dessert, slik osv. sammen med andre – især med min kæreste. Jeg er nervøs for, at han og andre vil tænke, at jeg spiser meget og er tyk.

Jeg føler mig nogle gange skamfuld (især overfor mine forældre – bor stadig hjemme), når jeg spiser usundt, eller hvis jeg spiser meget af én slags mad, som jeg godt kan lide.

Hvordan kommer jeg mig over det, så jeg kan nyde maden i ro og mag med andre mennesker?

På forhånd tak.

Kære Natasja

Tak for din besked til brevkassen.

Hvor er det godt, at du arbejder på at slippe din spiseforstyrrelse. Ud fra din beskrivelse lyder det til, at du er nået langt:

Du er ved at komme ind i en god rytme, hvad angår mad og motion, og du er begyndt at “blive rimelig tilfreds” med din krop. Du skriver, at du er glad for “hvor, du er nu”, for du ved, at det er det sundeste.

Hvor er det godt gået ♥ Jeg kan forestille mig, at det har krævet din indsats i form af vilje, mod og tålmodighed at nå dertil.

Har du været undervægtig, er det klart, at helbredelse fra din spiseforstyrrelse indebærer, at din krop forandrer sig. Det gør den naturligt i takt med, at den kommer mere i balance og bliver sundere.

At acceptere den forandring kan være noget af det allersværeste og det, der kan tage længst tid. De svære tanker og følelser du oplever nu i takt med, at din krop har forandret sig, ved jeg, at der er mange, der kan kan relatere til.

Ofte er det forandringerne i spisemønster og motionen (hvis motionen også er en del af mønsteret), der ændrer sig relativt hurtigere, mens den process det er at acceptere kroppen, kan være mere langstrakt.

Du beskriver, hvordan du føler dig splittet i forhold til, at din krop har forandret sig:

• På den ene side er du glad for du ved, at det er det sundeste, og du føler dig sikker på, at andre mennesker ikke dømmer dig på din krops størrelse.
• På den anden side har du tanker om, at andre dømmer dig for hvad, du spiser og hvordan, du ser ud. Du beskriver, hvordan det gør dig skamfuld og giver dig “en smule panik”. At det bliver forstæket, når du ser billeder af dig selv fra år tilbage, hvor du var undervægtig, og at du nogle gange har svært ved at spise dessert, slik mm.

Du spørger hvordan, du kommer dig over det, så du kan nyde mad i ro og mag med andre mennesker.

Man kan også sige, at spørgsmålet handler om hvordan, du kan skrue ned for selvkritikken, så du bedre kan acceptere din krop.

Accepten er der allerede: “jeg er begyndt at blive rimeligt tilfreds med din krop”, skriver du. Men nogle gange træder den i baggrunden for selvkritikken og en anden instilling til din krop.

I nogle situationer er det altså ikke en sund krop og et naturligt, afbalanceret forhold til mad, der er dit mål men en tynd krop. Det er sådan, jeg forstår din mail. I nogle situationer er det en negativ, selvkritisk indstilling der overtager.

Det er, når…

• du tænker at andre dømmer dig for hvad, du spiser,
• du føler skam,
• du får lyst til at veje dig,
• du har svært ved at spise dessert,
• du føler, at du ikke har kontrol osv.

Spiseforstyrrelser er kendetegnet ved en indre splittelse

Den indre splittelse, du giver udtryk for, er det, der ofte kendetegner en spiseforstyrrelse, og som kan indebære en ambivalens i forhold til at blive helbredt for spiseforstyrrelsen.

Jeg vil lige understrege, at det absolut ikke har noget at gøre med skizofreni, hvis du eller nogen der læser med her skulle få den tanke 😉 Alle mennesker kender til det, at være splittet. At være i en form for indre konflikt mellem “på den ene side” og “den anden side”. Det kan vedrøre alle aspekter af livet, hvor vi kan have en diskussion med os selv.

Sådan er det også her: På den ene side ved du, at spiseforstyrrelsen ikke giver dig et godt liv. Det er, når…

• du er i kontakt med det, du ved, der dybest set er sandt og meningsfuldt for dig.
• du er i stand til at holde fast på hvad, der er fakta,
• du kender dine ressourcer og kvaliteter.
• det er mere vigtigt for dig at være sund og have et naturligt forhold til mad.

Årsager til spiseforstyrrelser – den indre kritiker

På den anden side er din indre kritiker. Den dukker op i nogle situationer og sammenhænge, hvor du oplever en anden indstilling til dig selv, og hvor du fortæller dig selv hvordan, andre dømmer dig.

Det, jeg nævner her, er selvfølgelig min tolkning ud fra det, du beskriver. Det er min vurdering og beskrivelse ud fra mit kendskab til de temaer, som ofte går igen ved spiseforstyrrelser.

Det kan være, at det giver mening for dig, og det kan også være, at du ikke synes, at du kan genkende dig i den beskrivelse.

En spiseforstyrrelse “lever” af den indre kritiker elller negative sind, som man også kan kalde det – det er her, den kobler sig på.

Hvis bare jeg ser rigtig ud

En stræben efter at “se rigtig ud” kan være et forsøg på at opnå accept, der hvor der er underskud af accept (af sig selv).

En spiseforstyrrelse, hvor omdrejningspunktet er at kontrollere mad og krop ud fra et ønske om at “se rigtig ud”, kan altså være et forsøg på at regulere og lindre de smertefulde følelser, der følger med den manglende accept.

Vejen ud af en spiseforstyrrelse indebærer derfor ofte et indre arbejde, hvor blandt andet kontakten til egne ressourcer, kvaliteter og grundlæggende værdier bliver styrket.

At give plads til en mere accepterende indstilling til sig selv så det negative sind bliver mindre dominerende. I takt med at den balance rykker sig bliver der mindre brug for spiseforstyrrelsen.

Når du er nået så relativt langt i arbejdet med at slippe din spiseforstyrrelse, vil jeg tro, at det skyldes, at du netop har været/er igang med dette indre arbejde. At det negative sind/indre kritiker ikke fylder i samme grad som tidligere.

Mange og sammensatte årsager til spiseforstyrrelser

Der er mange måder at arbejde med en spiseforstyrrelse på og mange måder, du kan arbejde med at uddybe den accepterende indstilling til dig selv, styrke kontakten til dine ressourcer, dine værdier, og kvaliteter. Så der levnes stadigt mindre plads til ‘det negative sind’ og spiseforstyrrelsen.

Årsager til spiseforstyrrelser – en krop i ubalance

Udover de mange følelsesmæssige årsager til spiseforstyrrelser er der også mange biokemiske aspekter, som spiller ind. Ved en spiseforstyrrelse bliver spisemønsteret ofte kaotisk, kosten ensidig og energiindtaget enten for lavt eller for højt.

Når kroppen stresses som følge af spiseforstyrrelsen, har det også en negativ påvirkning af energien og det mentale overskud.

Du hjælper altså dig selv bedst muligt på vej, fysisk og mentalt, ved at have fokus på, at din krop er i balance ved hjælp af din kost, motion og søvn i passende mængde.

Ud fra din beskrivelse lader det til, at du er nået langt i forhold til at hjælpe din krop mere i balance. Det er ikke de biologiske faktorer, der er vigtigst for dig at have fokus på, men som du alligevel kan være opmærksom på.

Årsager til spiseforstyrrelser – en vej til at håndtere svære følelser

Ud fra din beskrivelse får jeg først og fremmest indtryk af, at det vil være godt for dig at få arbejdet mere med de selvkritikse tanker og svære følelser, du kommer i kontakt med, og som relaterer sig til hvordan, din krop ser ud.

Noget af det du kan arbejde med, det er helt konkret at forholde dig til dine tanker og følelser i situationer, hvor det synes vigtigt for dig at være tynd.

Nogle spørgsmål du kan stille dig selv – altså den side af dig der ønsker at være tyndere, som ønsker at kontrollere hvad, du spiser, som tænker at andre dømmer dig for hvad, du spiser:

• Hvad forsøger du at opnå ved at være tynd? Hvad er den positive intention?
• Forestiller du dig f.eks., at det påvirker hvad andre mennesker tænker og synes om dig?
• I så fald hvordan?
• Forestiller du dig f.eks, at det påvirker hvordan, du har med dig selv? Forestiller du dig, at dit liv bliver anderledes? – Hvordan
• Forestiller du dig, at du bliver anderledes? Hvordan?
• Når du forsøger at svare på spørgsmålene, kan det være en hjælp, at du forestiller dig at være dig som tynd. Se det for dig og lev dig ind i hvordan det vil være at være dig lige der, som om det er lige nu:

Forestil dig…

• hvor du er henne,
• med hvem,
• hvordan du helt præcist ser ud,
• hvordan det føles at være dig,
• hvordan du agerer/relaterer til andre mennesker.

“Jeg har styr på mig selv”

For mange med en spiseforstyrrelse udspringer ønsket om at være tynd af et dybereliggende ønske om at opnå større selvtillid og større selvværd. Det kan være en forestilling om, at man gerne vil udstråle, at “jeg har styr på mig selv”,

“jeg har kontrol”, “jeg klarer mig godt”. At andre vil acceptere og respektere en og derved, at man vil have det godt med sig selv.

Det kan være en forestilling om, at ‘hvis bare jeg ser rigtig ud, så vil jeg have det meget bedre med mig selv. Så vil jeg føle mig mere tilpas, være mere udadvendt, mere selvsikker, mere social etc. Så vil jeg kunne være fri til at “være mig”.

I bund og grund en vej til mindre selvkrtik, mere accept og mere “væren”. Mere liv.

Ønsket om at være tynd/slank kan på den måde være en nærliggende løsning, når man oplever livet med modsat fortegn. Altså mere selvkritik, mindre accept.

Vi er jo alle forskellige. Du kan overveje, om det giver mening for dig, og om det er noget, du kan genkende dig selv i. Det kan være, at du finder nogle andre svar, der gælder for dig.

Det der er vigtigt her, det er at overveje hvad, du forestiller dig, du vil opnå ved at se ud på en bestemt måde. Hvad er den positive intention?

Er det f.eks. at opnå accept?

Så overvej om det…

• egentlig er en god løsning?
• er en realistisk løsning?
• Hvad fortæller din erfaring dig?
• Du skriver, at du har været mindre, end du er nu. Hvordan var det?
• Virkede det som om, at andre accepterede dig mere?
• Syntes du bedre om dig selv?
• Var det i det hele taget et bedre liv?

Der er mange, der faktisk erfarer, at det brændende ønske om at tabe sig blot bliver afløst af frygten for at tage på, når endelig den ønskede vægt er opnået. Eller at målet så bliver afløst af en ny, lavere målvægt.

Du kan også overveje, om der kunne være andre veje til at opnå det, du dybest set ønsker dig. Du kan overveje, hvad det er, du ved, når tankerne om at være tynd træder i baggrunden for andre prioriteter.

Fra det sted i dig hvor du “er glad for hvor, du er nu, fordi du ved, at det er det sundeste”, som du skriver. Fra de situationer og sammenhænge hvor du kender dine ressourcer og kvaliteter.

Hvor du ved hvad, der dybest set er sandt og meningsfuldt for dig. Hvor du ved hvad der er vigtigt for dig og gør dig glad.

Hvis du synes, det er svært så tænk på de situationer, de øjeblikke hvor du har det allerbedst. Der hvor du oplever dig selv som mest i balance. Mest levende, mest som dig, uden filter.

Jeg håber, at det giver mening.

Årsager til spiseforstyrrelser – en mestringstrategi der vanemæssigt bliver en livssstil

Jo længere tid man har haft en spiseforstyrrelse med sig, jo mere bliver det en vane at opretholde et spisemønster. Det bliver også en vane at bruge spiseforstyrrelsen som en måde at håndtere og regulere følelser.

Vi lægger ikke længere mærke til det, og vænner os til ikke at tænke i andre muligheder for, “sådan er det jo bare. Det er jo det normale for os”.

Vores hjerne er desuden programmeret til at modstå forandring. Den del af vores hjerne der kaldes amygdala, sætter en kamp-flugt reaktion i gang, hver gang vi ønsker at afvige fra vores sædvanlige, sikre rutiner.

Hjernen er konstrueret sådan, at enhver ny udfordring eller mulighed eller lyst udløser en eller anden grad af angst.

Hvad enten udfordringen er et nyt job eller bare et møde med et nyt menneske – eller her at ændre i spisemønster – gør amygdala dele af kroppen parat til at gå i aktion og vores adgang til hjernebarken, den tænkende del af hjernen, begrænses og lukkes somme tider helt af.

Derfor er forandring udfordrende. Uanset hvor positiv en forandring vi ved, det er, vil vi samtidig reagere med modstand. I større eller mindre grad.

Det gælder også, når det handler om at ændre i spisemønsteret og vores måde at håndtere følelser på.

Derfor er det også helt naturligt, at vejen ud af en spiseforstyrrelse er en process, hvor du undervejs vil opleve modstand mod den forandring, det indebærer:

• forandring i forhold til dit spisemønster,
• forandring i forhold til din krop,
• forandring i forhold til det indre arbejde der også følger med.

Den naturlige modstand mod forandring

Det du kan vide, det er, at det er naturligt, at du oplever den modstand og, at det bliver nemmere med tiden. Jo flere gange du har nydt den mad, du holder af, og jo længere tid din vægt har været stabil, jo nemmere vil det være for dig.

Jeg kan selvfølgelig ikke spå om fremtiden. Det er mit bud på hvordan, du vil opleve det, ud fra min erfaring med hvordan det opleves for mange andre.

Det forudsætter selvfølgelig, at du har arbejdet med både de biologiske og følelsesmæssige årsager til spiseforstyrrelsen.

Det handler om at få arbejdet hele vejen rundt om de forskellige årsager: de biologiske, følelsesmæssige og vanemæssige faktorer.

Jeg ønsker dig held og lykke med at tage de sidste skridt på vej ud af spiseforstyrrelsen.

Kærligst,
Louise