Tvangsoverspisning

Mister du kontrollen, når du spiser?

Personer der lider af tvangsoverspisning overspiser uden udrensning, som hos personer med bulimi. Derfor er spiseforstyrrelsen ofte forbundet med overvægt.

FAKTA

Overspisning kaldes også BED, der kommer af det engelske Binge Eating Disorder. Herhjemme kalder vi det også for tvangsoverspisning.

Kendetegn ved tvangsoverspisning

Der er mange fælles træk med bulimi. Personen oplever et tab af kontrol i forhold til følelser og adfærd. Bl.a. ved at spise hurtigt, spise til personen bliver ubehageligt mæt, spise uden at være fysisk sulten, ofte spise ustruktureret uden faste måltider.

Mange med tvangsoverspisning har store udsving i vægt, mens andre formår at holde en nogenlunde stabil vægt. Mængderne af mad er kilde til enorm skamfølelse, og personen føler ofte væmmelse og bliver deprimeret efter overspisningerne.

Tvangsoverspisning - en overset spiseforstyrrelse

Ligesom det gælder for anoreksi og bulimi, har mennesker med tvangsoverspisning et lavt selvværd. Maden bliver en pause, et ”helle” fra svære følelser og erstatning for andre – omend det er kortvarigt.

Tvangsoverspisning diagnose

Tvangsoverspisning indgår endnu ikke i diagnosesystemet ICD-10, som vi anvender i Danmark og resten af Europa. I det andet dominerende diagnosesystem DSM-IV er overspisning nævnt. Ikke som en selvstændig diagnose, men klassificeret som en lidelse under gruppen af såkaldt atypiske spiseforstyrrelser (det vil sige de spiseforstyrrelser, der ikke kan klassifiseres under de øvrige diagnoser på spiseforstyrrelser). Kriterierne er:

Gentagne episoder med tvangsoverspisning.

En periode med tvangsoverspisning karakteriseres ved følgende:

  • At mad, inden for en tidsafgrænset periode (f.eks. inden for 2 timer), indtages i mængder, som helt klart er større, end det de fleste ville spise i en tilsvarende tidsperiode og under tilsvarende omstændigheder.
  • En følelse af kontroltab i forhold til fødeindtagelsen (f.eks. en følelse af ikke at kunne kontrollere hvad og hvor meget man spiser).

Læs med om diagnosekriterierne for tvangsoverspisning

Tvangsoverspisning skal være forbundet med mere end 3 af følgende karakteristika:

  • Spiser hurtigere end normalt
  • Spiser, så man føler sig ubehagelig mæt
  • Spiser store mængder mad uden at være sulten
  • Spiser alene, fordi man skammer sig over, hvor meget man spiser
  • Føler væmmelse, tristhed eller skyld efter overspisning

 

Tvangsoverspisning, der også bliver kaldt BED fra det engelske Binge Eating Disorder, skal være forbundet med betydeligt ubehag.

Binge eating episoderne forekommer gennemsnitligt mindst 2 dage om ugen, set over en 6 måneders periode.

Binge eating er ikke forbundet med regelmæssig brug af uhensigtsmæssig kompensatorisk adfærd (f.eks. opkastning, faste eller omfattende motion).

Tvangsoverspisning en overset spiseforstyrrelse

Oftest har mennesker, der lider af tvangsoverspisning forsøgt at bekæmpe deres overvægt i mange år gennem talrige slankekure og motion. Der går lang tid inden, de søger terapeutisk behandling for lidelsen. Der er en lang række fysiske følgevirkninger. Bl.a. øget risiko for type 2 diabetes, hjerte-/karsygdom, nogle former for cancer, lungeproblemer og søvnforstyrrelser.

Ligesom for andre spiseforstyrrelser sætter tvangsoverspisning sit præg på kroppen

Behandling af tvangsoverspisning

Lider du af tvangsoverspisning, har du brug for hjælp – det er ikke noget, du “kan tage dig sammen ud af”. Afhængig af spiseforstyrrelsens sværhedsgrad kan du søge hjælp gennem litteratur om emnet, onlineforløb, individuelle sessioner eller i gruppeforløb.

Reelt er der mange former for overspisning og det er ikke et enten-eller, – det vil sige enten et normalt, naturligt forhold til mad eller en svær spiseforstyrrelse (her tvangsoverspisning). Maden kan være mere eller mindre styrende og på den måde, kan man tale om forskellige sværhedsgrader fra lettere til middelsvære og svære spiseforstyrrelser.

Oplever du, at mad fylder og styrer for meget i dit liv, er der grund til at gøre noget ved det. Også selvom du ikke i diagnostisk forstand lider af spiseforstyrrelsen tvangsoverspisning.

Læs også:

 

FÅ GRATIS ADGANG TIL VIDEOSERIE MED 10 GODE RÅD

FÅ GRATIS ADGANG TIL ONLINE FOREDRAG OM OVERSPISNING

- Online foredrag om overspisning “Har maden taget magten”

- Masser af andet gratis materiale: Videoserie med 10 gode råd til at slippe din spiseforstyrrelse, mini e-bog, interviews mm.

- Følg klinikkens nyhedsbrev og få inspiration, viden og håb

Tak - tjek din mail for bekræftelsesmail