Referencer

Til håb og inspiration

Her kan du læse om nogle af dem, der går eller har gået i behandling.

Personer, der går/har gået i individuel behandling

“En vej ud af spiseforstyrrelsen: Jeg har prøvet i årevis at få kontrol over mine problemer med mad uden, at det har virket.

I dette forløb har jeg lært at forstå årsagerne bag. Jeg har fået nogle redskaber og øvelser til at gøre tingene anderledes.

Jeg er blevet forbløffet over hvor hurtigt, jeg har kunne mærke en forskel. På trods af at jeg startede med en vis skepsis. Skepsis fordi jeg i årevis havde prøvet ting, der ikke virkede.
Jeg blev klogere”.

Kvinde, i 40’erne.

“Albert Einstein sagde engang “Erfaring er ikke, hvad mennesker oplever. Det er, hvad mennesker
bruger det oplevede til.”

Mine oplevelser hos Louise har bestemt været en brugbar erfaring, jeg aldrig ville have været
foruden. Mine svære år med overspisning, sultekur og depression har været med til at styrke min
personlighed og har gjort mig til den person, jeg er i dag. De svære tider, vi som mennesker går i
møde i livet, er med til, at vi kan nyde de gode tider mere intenst. De erfaringer jeg har gjort mig
i mit forløb med Louise er, at man må erkende, man ikke kan stille alle tilfredse på en gang. Man
behøver ikke kunne klare alting selv, og de ting man er god til ikke altid behøver at blive gjort til
perfektion.

Det er bestemt ikke et nederlag at bede andre mennesker om hjælp, når man møder modgang i livet.
Før jeg fik den indsigt, havde jeg et behov for at få ”hjælp” fra maden. I starten tænkte jeg ikke
over, at jeg faktisk brugte maden til at dulme mine følelser. Jeg har aldrig set mad som et problem.
Jeg levede af maden og ikke for maden, men pludselig sad jeg der, 10 kg større og havde hverken
modet eller overskuet til at tabe mig, specielt ikke når slankekurene ikke virkede. Mit problem var
ikke maden, men de følelser jeg ikke kunne forklare, håndtere eller sætte ord på. Maden var blot et
symbol på et råb om hjælp!

En dag faldt jeg over Louises hjemmeside, da jeg surfede rundt på nettet. Jeg læste om andre med
samme problem som jeg selv, og mine øjne fyldtes med tårer. Jeg ringede min mor grædende op, og
hun var ligesom jeg enig i, at det var den rigtige beslutning at kontakte Louise.

Louise gav mig mit liv tilbage, og jeg kan få glædestårer i øjnene, når jeg tænker på, hvad jeg
skylder hende rent menneskeligt. Jeg spiser normalt, og min vægt er blevet betydelig mindre. Det
eneste der bliver større fra nu af er min livsglæde.”

Kvinde, 21 år.

“Jeg har det super godt og har tabt 7 kg siden, jeg startede hos dig (Louise Stokholm). Jeg har nu forstået, at mit liv ikke handler om fravalg men om tilvalg, og den forståelse har ændret rigtigt meget for mig. Jeg vælger stadig, ind i mellem, noget som måske ikke er det bedste for mig men bevidstheden om, at det er et valg, og jeg kan vælge anderledes i morgen, det betyder, at jeg ikke behøver at slå mig selv i hovedet med dårlig samvittighed over at gøre noget, som er forbudt – der er ikke noget som er forbudt, det handler om mine valg.

Så 1000 tak for din hjælp og støtte, det har været fantastisk udbytterigt for mig at gå hos dig.”

Knus og tak.

Lena Loop

“Mit forløb hos Louise har virkelig hjulpet mig igennem og væk fra spiseforstyrrelsen (bulimi).

Hendes terapi gør, at tankerne om mad og vægt bliver nemmere at takle. Jeg lærte at acceptere den person, jeg var før min spiseforstyrrelse, og den jeg blev til efter spiseforstyrrelsen, og Louise lærte mig at bruge de bedste sider af begge ”personer”, så jeg i dag tror langt mere på mig selv, da jeg har lært at bruge egenskaberne bedst muligt.

Tak fordi du har hjulpet mig videre, ved hjælp af dette fantastiske forløb”.

Kvinde, 19 år

 

“At starte i terapi hos Louise er det bedste, jeg har gjort for mig selv i mange, mange år – Hvis ikke noget af det bedste nogensinde. Det er mit åndehul i en fortvivlet og kaotisk hverdag.

Jeg er 30 år, og troede jeg kendte mig selv ud og ind. Det gjorde jeg så ikke helt. Jeg plejede at bedøve mig selv fuldstændig, i enorme mængder af mad, for ikke at mærke egne behov. Det er jeg blevet bedre til at lade være med. I stedet er jeg nu i fuld gang med at tage kampen op, med dét som i virkeligheden forårsagede min overspisning.

Det kan ikke trylles væk, det er meget hårdt arbejde, men fra at have mistet modet og håbet fuldstændig om at kunne skabe mig et god fremtid og et lykkeligt liv, så har jeg nu fået gnisten og håbet tilbage. Jeg er allerede efter blot 2 måneders terapi hos Louise godt på vej til at få indsigt i mig selv og mine behov – og der igennem på vej til et bedre liv. Jeg er Louise evigt taknemmelig“.

Kvinde, 30 år

 

“Du skal vide, at du har hjulpet mig så meget frem. Da jeg kom til dig, var jeg så langt nede, og du har virkelig fået mig tilbage til glæden. Jeg har fundet mig selv og lært at sætte mål, og hvad de skal være i mit liv. Jeg er dig dybt taknemmelig for alt din hjælp og metoder til, hvordan jeg kan arbejde med at takle mine tanker”.

Kvinde, 24 år

 

 

“At gå i terapi hos Louise er uden tvivl den største gave, jeg har givet mig selv. Jeg får talt om og bearbejdet alt det, der er vigtigt, og som jeg aldrig har delt med nogen før. Jeg er ikke længere flov over mig selv.

I mere end 10 år har jeg brugt mad til at lukke af og ikke mærke. Med terapien har jeg både vinket farvel til overspisningerne og fået redskaber, der hjælper mig til at skabe det liv, jeg ønsker.”

Mand, 48 år

 

“Det er en ubeskrivelig følelse at blive taget alvorlig, og respekteret for den som jeg er med de tanker og følelser, som gemmer sig bag et ydre, der i mange år har lidt under et dårligt selvværd. Louise har hjulpet mig med at finde ud af de dybere liggende årsager til min overvægt. Jeg oplever timerne hos hende som et frirum, hvor der bliver grint og grædt, snakket og lyttet, et sted hvor jeg kan være, præcis som jeg er, og hvor mit selvværd får næring til at spire”.

Kvinde, 27 år

 

“Jeg har oplevet, at bliver hørt, forstået og hjulpet på en fin og konstruktiv måde. Louise har en ro og er super tillidsvækkende, at man aldrig når at få paraderne op i de samtaler man har med hende, måske er der derfor, at det virker så godt. Jeg fik min tillid, min tiltro og min selvtillid til mig selv tilbage efter mit forløb hos Louise og havde samtidig en livsklog sparingspartner i Louise. Det har virkelig udviklet mig i, at se og mærke hvor jeg selv er – det havde jeg glemt i det travle liv jeg har. Kan kun anbefale den terapi som Louise kan tilbyde.”

Kvinde

Personer i kombineret forløb – individuel terapi og kostvejledning

Kvinden her gik i et kombineret forløb. Dels hos Louise Stokholm i forløbet “Kom Godt På Vej” gennem 10 sessioner og hos diætist og mentor Christina Bendix. Kvinden fortæller:

“Jeg er for første gang i næsten 25 år fri af mine spiseforstyrrelser – hvilket giver en ubeskrivelig fornemmelse af frihed….Ikke at tænke på mad som det første om morgenen og det sidste, inden man falder i søvn om aftenen, men i stedet føle at jeg har kontrol over maden og ikke omvendt.

Det har taget mig ca. 2½ år at komme fri, og der har været mange tilbagefald, men det har været hele kampen værd. Det vigtigste er, ikke at slå sig selv mentalt oven i hovedet, når det ikke går som planlagt, men i stedet se på det med åbne øjne, for at prøve at finde ud af de bagved liggende årsager til, at man har et tilbagefald.

Jeg mangler stadig ca. 20 kg for at være normalvægtig, men det er mindre væsentligt for mig i dag. Mine led, som er slidte efter mange års overvægt, vil selvfølgelig have godt af, at jeg taber mig, men ellers ville jeg ikke have noget imod, at veje det jeg vejer i dag. Jeg har nemlig i dag fået et godt selvværd og har det godt med min krop – på godt og ondt med alle dens ”skønhedsfejl”.

Et kæmpe TAK til Louise og Christina for deres hjælp og støtte på min lange rejse.”

Deltagere fra gruppeforløbet “Slip din overspisning”

“Mit syn på livet har ændret sig og derved også mit spisemønster. Gruppeforløbet har givet mig viden om og forståelse af mig selv og mit spisemønster – på trods af at jeg troede, at jeg vidste alt om mad på forhånd. Det vigtigste, jeg har fået med mig, er nok redskaberne, der hjalp mig godt i gang med at ændre mit spisemønster fra starten”.

kvinde

“Gruppeforløbet har givet mig indblik i og forståelse for hvorfor, jeg handler, som jeg gør og har gjort længe. Jeg har fået en masse redskaber at arbejde med – både på den lange bane og når krisen er ved at ske (bålet brænder). Jeg har fået troen på, at jeg nok skal komme helt ud af det på et tidspunkt. Det, der har haft størst betydning, er redskaberne, der har gjort det hele meget håndgribeligt og motiverende. Jeg vil bestemt anbefale forløbet, hvis man er klar på at arbejde aktivt med sig selv”.

Sara

 

”Jeg har fået mest ud af de forskellige faser i forløbet, altså hvad vi har talt om i hver del af forløbet. Det har givet rigtig meget stof til eftertanke og har gjort, at jeg har tvunget mig selv til at reflektere mere over, hvorfor jeg handler som jeg gør i forhold til mad.

Jeg er ikke ”helbredt”, men jeg har fået værktøjer til refleksion, som jeg kan arbejde videre med, og jeg har allerede rykket ved, hvordan jeg tænker.

Det tager selvfølgelig tid at ændre, hvordan man er, men jeg synes, det er et vigtigt skridt på vejen at erkende, at jeg ikke ligefrem behandler mig selv godt nok, og at blive mere opmærksom på, hvad jeg gør, og hvorfor jeg gør det. Så skal det næste skridt med at ændre noget nok komme – det er jeg sikker på. Jeg synes også at det har givet meget at høre, hvordan andre har det, hvordan de reagerer og tænker om samme problemstilling.

Det er rart, at man ikke er alene. Overspisning kan godt føles lidt mere tabubelagt end fx anoreksi, for let’s face it – det er ikke særlig attraktivt at man ikke kan styre sig når det kommer til indtag af mad! Men i forløbet finder man ud af, at man slet ikke er alene med sine tanker omkring mad. Hver gang vi havde en runde, hvor vi fortalte hvordan, det gik, kunne jeg genkende mig selv i meget af det, og det satte flere tanker og refleksioner i gang hos mig selv, end hvis jeg blot havde siddet hjemme og forsøgt at ”helbrede” mig selv.

Den største oplevelse har været, at tage skridtet og melde mig i det hele taget. Og så at møde andre skønne kvinder i et forum, hvor vi kunne støtte hinanden.

Jeg vil helt bestemt anbefale det til andre. Det giver en masse at være en gruppe med samme problemer og man får meget ud af at høre, hvad andre fortæller og af at støtte hinanden.”

Rie

“Med gruppeforløbet har jeg fået plads til mig og oplever en indre ro. Jeg har fået en bedre balance i sult og mæthed”.

kvinde

“Gruppeforløbet har gjort, at jeg er begyndt at mærke efter, og at jeg er opmærksom på, at mine tanker og følelser ikke skal styre, hvad jeg spiser, bager, handler ind osv.”

kvinde

Læs om spiseforstyrrelser:

 

 

FÅ GRATIS ADGANG TIL VIDEOSERIE MED 10 GODE RÅD

FÅ GRATIS ADGANG TIL VIDEOSERIE MED 10 GODE RÅD

- Videoserie & mini e-bog med 10 gode råd til at komme ud af din spiseforstyrrelse. 

- Masser af andet gratis materiale: Online foredrag, interviews mm.

- Følg klinikkens nyhedsbrev og få inspiration, viden og håb

Tak - tjek din mail for bekræftelsesmail