Foredrag om spiseforstyrrelser

Kroppens konkrete tale

Et foredrag om spiseforstyrrelser og kommunikation. Hvordan kan vi forstå, og ikke mindst, hvad er vejene ud igen, når først spiseforstyrrelsen har bidt sig fast? Hvordan kan vi forebygge?

Maden og kroppen bliver hos nogle mennesker et sprog til at håndtere følelser og problemer i livet. Spiseforstyrrelser er kroppens konkrete tale, der kommunikerer i et tydeligt og overtydeligt sprog. Hvordan kan vi forstå, og ikke mindst, hvad er vejene ud igen, når først spiseforstyrrelsen har bidt sig fast? Hvordan kan vi forebygge?

Et foredrag der indkredser de mange bagvedliggende årsager og debatterer mulige løsninger. Hvad kan pårørende – familie, partner, venner, skole, institutioner – være opmærksomme på? Hvad er hjælp på den gode måde, og hvad er en bjørnetjeneste?

Foredraget henvender sig til en bred målgruppe lige fra helt unge piger og drenge til voksne, behandlere og pårørende. Til alle dem der ønsker at vide mere om spiseforstyrrelser både set ud fra et teoretisk perspektiv, og hvordan det føles at stå midt i det usynlige fængsel, hvor der tilsyneladende ingen veje er ud.

Psykoterapeut Louise Stokholm kommer med eksempler fra sit terapeutiske arbejde og fortæller om sine personlige erfaringer med en langvarig spiseforstyrrelse.

Temaer foredraget kommer omkring: 

  • Symptomer og årsager. De forskellige spiseforstyrrelser anoreksi, bulimi, overspisning og ortoreksi.
  • Hvad kan du være opmærksom på som pårørende og støtte på den gode måde.
  • Spiseforstyrrelser er kommunikation og forsøg på løsning af problemer. Hvad fortæller de os?
  • Helbredelse og forebyggelse.
  • Spiseforstyrrelsen oplevet indefra – en personlig fortælling om livet med en langvarig spiseforstyrrelse og vejen ud.

Hvor fokus skal ligge, aftaler vi på forhånd – det kan variere ud fra jeres ønsker. Foredraget varer 1 1/2 time med plads til spørgsmål og dialog. Foredraget kan også kombineres med en mini-workshop med øvelser, sammenlagt 2 1/2 time.

Ring eller mail angående spørgsmål og priser.

FÅ GRATIS ADGANG TIL VIDEOSERIE MED 10 GODE RÅD

FÅ GRATIS ADGANG TIL VIDEOSERIE MED 10 GODE RÅD

- Videoserie & mini e-bog med 10 gode råd til at komme ud af din spiseforstyrrelse. 

- Masser af andet gratis materiale: Online foredrag, interviews mm.

- Følg klinikkens nyhedsbrev og få inspiration, viden og håb

Tak - tjek din mail for bekræftelsesmail