Læs med i brevkassen om overspisning og cheat day

Cheat day med overspisning

Kære brevkasse

Af Louise Stokholm

Efter min modelkarriere har jeg udviklet BED (Binge Eating Disorder). I forbindelse med arbejdet tabte jeg mig en del men nu, bagefter, har det forringet min kontrol med mad. De dage hvor jeg giver mig selv lov til at have en cheat day, mister jeg fuldstændig kontrollen og spiser, til jeg bliver dårlig.

Læs med om fænomenet cheat day og mine anbefalinger til hvordan, kvinden bryder det negative mønster.

Hej Louise

Jeg skriver til dig fordi jeg et års tid nu har prøvet forgæves at komme min mindre spiseforstyrrelse til livs selv – desværre uden held.

Jeg har i et par år arbejdet som model på fuld tid. Før jeg startede med at arbejde som model, havde jeg et ganske udemærket forhold til mad, men da jeg startede med at rejse meget tabte jeg mig meget i forbindelse med mit arbejde – omkring 10 kg, og jeg var på ingen måde overvægtig inden.

I virkeligheden anså jeg ikke vægttabet forårsaget af en spiseforstyrrelse. Det var mere af ren disciplin, for jeg mistede ikke som sådan lysten til mad, jeg tilsidesatte bare behovet for diverse ting fordi, jeg vidste, at det ikke ville gøre godt i forhold til at gøre det bedre jobmæssigt.

Desværre har det – siden jeg stoppede med at arbejde for et år siden – forringet min kontrol med mad.

Jeg overspiser på ingen måde hver dag, men de dage (oftest i weekenden) jeg giver mig selv lov til at have cheatday, mister jeg fuldstændig kontrol og overblik og ender med at spise, til jeg har det fysisk dårligt.

Jeg har selvfølgelig taget på af det, og det forstyrrer mig selvfølgelig en del. Men det er mere det selvbillede, jeg har skabt ud fra det, som jeg har SÅ svært ved at identificere mig med.

Det har virkelig forplantet sig i mig som en grundlæggende mangel på kontrol i forhold til maden, og det er så uigenkendeligt for mig, da der førhen slet ikke var et problem.

Læs med i brevkassen om fænomenet cheat day

Det er måske et lidt omfattende spørgsmål, men har du nogle råd til hvad, jeg kan gøre ved det?

Jeg håber virkelig du kan hjælpe mig!!

Mvh.

Malene

Kære Malene

Godt at du skriver. Du spørger, om jeg har nogle gode råd til dig, – det har jeg.

Allerførst har jeg lyst til at sige, at hvor er det dog ærgerligt, at arbejdet som model har påvirket dit forhold til mad, som du beskriver. Det kan være en svær branche, der her lever op til sit uheldige ry, når det handler om spiseforstyrrelser.

Jeg vil som det første også fortælle dig at der, ud fra din beskrivelse, ikke er noget som helst mærkeligt i, at du kommer til at overspise. Der er iøvrigt heller intet mærkeligt eller forkert ved dig.

Det vil jeg gerne understrege for noget af det, jeg læser i din mail, det er, at dine udfordringer i forhold til dit spisemønster begynder at sætte sig på din selvtillid og selvværd.

Du skriver, at du har udviklet BED (for Binge Eating Disorder) efter din modelkarriere. Jeg er nysgerrig på, hvordan du er nået frem til, at det må være BED (på dansk: tvangsoverspisning)?

Cheat day og enten-eller tænkning

Ud fra din beskrivelse hvor du fortæller om cheat day, lyder det til, at dit spisemønster er præget af enten-eller tænkning. At du enten er meget restriktiv i din spisning eller det modsatte. Det restriktive er ikke en (udpræget) del af mønsteret hos personer med BED, der ofte bliver overvægtige som følge af spiseforstyrrelsen. Enten-eller mønsteret er til gengæld ofte en forløber for BED.

Nu går jeg ikke så meget op i diagnoser. Jeg er mere interesseret i, hvad det handler om end hvad, vi skal kalde det. Det er iøvrigt også længens bord.

Det jeg mener, der er vigtigt her, det er, at du bliver opmærksom på, at overspisningerne formentlig hænger nøje sammen med det restriktive mønster.

Det hænger sammen fordi trangen til at overspise opstår, når du giver din krop for lidt mad og/eller, at du har en masse regler om mad. Så sker der det, at du opbygger en stor trang til at gøre det modsatte.

Læs med i brevkassen om cheat day og restriktiv spisning

Du fortæller, at du skar ned på dit madindtag i forbindelse med din modekarriere, men du kommer ikke nærmere ind på hvordan, dit spisemønster er nu – bortset fra, når du overspiser på dine såkaldte cheat day.

Da du har trang til at have en cheat day, og når du på de dage oplever at miste kontrollen med maden, er mit gæt, at du fortsat er restriktiv ugens øvrige dage. Dvs. at du spiser for lidt og/eller har regler for hvad, du må spise.

Jo større sult jo mere overspisning

Ikke så overraskende så sker der nemlig det, at hvis kroppen kommer i stort energiunderskud, så skriger den på mad. Jo mere sulten du bliver, jo mere vil du være tilbøjelig til at spise større mængder mad og mad, der er mere energitæt end den mad, du ellers ville vælge.

Jo flere regler jo mere overspisning

Når du går og undertrykker hvad, du har lyst til med en masse regler, bliver det ligesom i en trykkoger. Der er behov for en ventil et sted, og det er derfor, at du overspiser.

Det er mit bud på, hvorfor du overspiser. Der kan være andre årsager også, men ud fra din beskrivelse lyder det for mig til, at være en afgørende faktor.

Det forbudte er meget mere interessant

Noget andet, der virkelig kan sætte skub i overpisningen, er i øvrigt, når der er sat en tidsbegrænsing på hvornår, du må spise bestemte fødevarer. På den måde får du gjort nogle bestemte fødevarer meget mere interessante.

Masser af undersøgelser peger på, at det netop er her man kommer til at spise meget mere, end hvad man har brug for. Det er præcis det, du kommer til, med de cheat days, du fortæller om.

Læs med i brevkassen om cheat day fænomenet

Cheat day – hvad er nu det?

For dig der læser med, og som ikke er heeelt sikker på hvad, der skal forstås ved cheat day:

“Cheat day”, “synde-dag” eller “spise-dag” er et fænomen fra fitness-verdenen, som mange der ønsker at tabe sig, har taget til sig. Det betyder, at man lever på en meget streng diæt hele ugen på nær en enkelt dag, hvor man må spise lige, hvad man vil.

Cheat day er altså opstået for at kunne udholde de mange afsavn, og kan ses som endnu en konsekvens af den ekstreme kropsfiksering, der er så udbredt.

Det har imidlertid for rigtig mange den bagside, at de kommer til at spise ALT for meget og et forhold til mad præget af “rigtig” og forkert”, “tilladt” og “forbudt”.

I stedet for at spise “hvad man vil” bliver cheat day ofte, at man spiser meget af alt det, man ellers forbyder sig selv, – hvilket jo ikke nødvendigvis er det samme som at spise “hvad, man vil”.”At spise hvad man vil” betyder reelt set, at man lytter til sin krop og sin lyst.

I værste fald kan alle de regler om mad, slankekure og træning være det der…

  • ligger kimen til,
  • det der udløser eller
  • det, der fastholder en spiseforstyrrelse.

Jeg kan bestemt ikke anbefale det.

brevkasse om diæter og cheat day

For lige at slå det h e l t fast – for dig og dem der læser med ( for ja det her er en virkelig udbredt misforståelse):

Løsningen på overspisning er ikke og bliver aldrig nogensinde en slankekur eller på andre måder ekstrem kontrol over hvad, man spiser.

 

Tværtimod fører kontrol i form af regler og slankekure til overspisning. Som så igen fører til mere kontrol.

I stedet kan jeg anbefale dig at arbejde på at få balance i dit spisemønster:

I stedet for cheat day…

  • Lyt til din krops naturlige sult- og mætheds-signaler.
  • Spis regelmæssige måltider
  • Spise varieret af al slags mad – det vil også sige ingen forbud.
  • Spis mad du godt kan lide.

Det gælder alle ugens dage.

Svar i brevkassen om cheat day

Andre faktorer kan have betydning

Der kan ligge andre, dybereliggende årsager af mere psykologisk karakter til grund for dit spisemønster men ud fra din mail er det mit bud, at du kan komme rigtig langt ved at arbejde med dit spisemønster sådan her.

Er det for svært at arbejde med det på egen hånd, kan det være tegn på en spiseforstyrrelse, du har brug for at kigge nærmere på. I så fald er det vigtigt, at du søger professionel, specialiseret hjælp. Jo hurtigere du får den hjælp, du har brug for, jo bedre.

Læs mere om…

Jeg ønsker dig held og lykke fremover.

Pas godt på dig.

Indehaver Louise Stokholm skriver i brevkassen om fænomenet cheat dayKærligst,

Louise

 

 

 

 

 

 

 

 

FÅ GRATIS ADGANG TIL VIDEOSERIE MED 10 GODE RÅD

FÅ GRATIS ADGANG TIL VIDEOSERIE MED 10 GODE RÅD

- Videoserie & mini e-bog med 10 gode råd til at komme ud af din spiseforstyrrelse. 

- Masser af andet gratis materiale: Online foredrag, interviews mm.

- Følg klinikkens nyhedsbrev og få inspiration, viden og håb

Tak - tjek din mail for bekræftelsesmail