Læs med i klinikkens brevkasse om spiseforstyrrelser

Brevkasse om spiseforstyrrelser

Tjek her om der er kommet svar på dit spørgsmål

Af Louise Stokholm

Læs med når psykoterapeut (MPF) og indehaver, Louise Stokholm, svarer på dit og andres spørgsmål om spiseforstyrrelser.

Har du spørgsmål så skriv dem her.

 

Hjælp til ro i sindet

Hej Louise

Jeg er en pige på 21 år. For lige at give dig en indsigt i min situation, vil jeg kort opridse den.

Da jeg gik i omkring 7. klasse fik jeg anoreksi, men kom ud af det via hjælp fra en psykoterapeut. I slutningen af 2.g blev jeg igen “ramt” af den her spiseforstyrrelse og var i et forløb med psykoterapeut og diætist. Til sidst kom jeg selv ud af det…

Årene herefter har jeg været “rask”, men aldrig egentlig følt mig helt rask. Lige siden har jeg haft det utroligt svært med spisning og med mit selvværd generelt.

For nogle måneder siden fandt jeg ud af, vha. psykoterapeut og læge, at jeg har symptomer på både angst og depression, og det arbejder jeg aktivt med lige nu, og er dermed også startet hos en egentlig psykolog.

Her får jeg rigtig god hjælp og vejledning, og det drejer sig blandt andet meget om, at jeg har det svært blandt min familie og netop med mig selv.

Den del jeg dog virkelig føler, jeg har brug for hjælp til lige nu, er den her følelse af at kæmpe med en indre spiseforstyrrelse. Jeg har snakket lidt med min psykoterapeut om det, men jeg skammer mig så meget, og jeg har derfor ikke sat hende særlig meget ind i situationen.

(…)

Læs brevet i sin fulde længde og svaret til kvinden med gode råd om spiseforstyrrelser og depression og angst.


 

Skal eller skal jeg ikke sige det til min læge?

Hej Louise

Jeg har vildt ondt i maven over at skrive til dig med tanken om, at nogen skulle opdage hvad, det er, jeg gør ved mig selv…

Jeg har over en lang periode tabt mig ved egen hjælp, hvilket gik okay, men for langsomt synes jeg selv. Så for ca. 2 år siden betalte jeg for en personlig træner, og her startede det hele.

Jeg begyndte at kaste min mad op dagene inden vejning for ikke at skuffe mig selv eller min træner.

Og nu sidder jeg her, 2 år efter, og har lige haft kørt en periode igen på 2 mdr. med kostvejleder og vejning (vejer 68,6 og er 180 cm). Jeg havde lovet mig selv, at når forløbet her var slut, ville jeg ikke kaste maden op mere…

Nu skulle det være, men bare i dag er det gået galt to gange..

Jeg synes stadig selv, at jeg er for stor og ville gerne ned i vægt. Min drømme vægt er 65 kg.

Og samtidig ved jeg sku’ ikke hvorfor, jeg ikke bare kan spise sundt og ikke have behovet for det usunde, som jeg alligevel skynder mig at kaste op igen.

Da tanken om hvad jeg har spist, ikke er til at holde ud..

Skal eller skal jeg ikke kontakte min egen læge ??

Jeg vil for alt i verden ikke have, at mine børn, mand eller omgangskreds nogen sinde kommer til at vide noget om dette…

Mvh. Pige 30.

Læs Louises svar til kvinden om bulimia nervosa og om modet til at bryde tavsheden. 


 

Spiseforstyrrelse – hvilken hjælp

Kære Louise

Jeg mener, at jeg har en spiseforstyrrelse. Jeg har siden, jeg var helt ung haft et anstrengt forhold til mad (jeg er 44 år). Jeg har en sød tand og kæmper med at styre min kost, således at jeg ikke bliver overvægtig. Mit problem er sukker afhængighed og overspisning af typisk brød hvis, der ikke er sukker i nærheden.

Jeg vejer ca. 5 kg. mere, end jeg gerne ville. Jeg har læst om alle kure i hele verden og følger med i alle trends – og ville gerne følge en kur, for ligesom at komme ud af sukkerafhængigheden og blive nulstillet. Men jeg kan ikke – jeg falder i meget hurtigt.

Jeg har yderligere det problem, at min fordøjelse ikke fungerer så godt. Dvs. at jeg lider ofte af forstoppelse. Det er et problem fordi, jeg bliver meget utilpas, og så tænker jeg også, at det er min egen skyld fordi, jeg ikke spiser sundt nok. Så jeg er for hård ved mig selv.

Grunden til at jeg selv mener, at jeg har en spiseforstyrrelse er, at jeg tænker på mad ALTID, hvad skal jeg spise, hvornår skal jeg spise osv.
For 20 år siden havde jeg korte perioder, hvor jeg kastede op efter overspisning, men det gør jeg aldrig mere.

Jeg ved, at det er en dårlig ide at gå på kur. Jeg ved, at jeg skal tale pænt til mig selv. Jeg ved, at jeg skal slappe af omkring restriktioner i forholdt til mad. Men jeg ved ikke hvordan, jeg skal gøre det.

Jeg er vandt til at tænke mad konstant – hvordan stopper jeg det?

Jeg har to børn, så der skal jo laves aftensmad og morgenmad og madpakker til familien – så det handler om mad mad mad.

Jeg er meget struktureret og laver altid madplan til hele ugen, men det fylder alligevel. Men mest tanker om hvad jeg selv skal / ikke skal spise.

Jeg vil gerne have hjælp, men jeg ved ikke hvilken form for hjælp, der kan hjæpe mig.

Håbe du har et bud.

Mvh. Eva

Spiseforstyrrelse hjælp – Læs Louises anbefalinger til kvinden


 

Konstant sulten

Hej brevkasse

Jeg overspiser. Ikke hver dag men har dage, hvor jeg bare ikke kan overskue livet og tager hjem. Inden jeg tager hjem, køber jeg alt usundt, man kan komme i nærheden af: sukker og chips og pizza, spiser det… kaster det op.. Siger til mig selv, “du gør det aldrig igen”, men så sker det en dag igen.

Jeg føler, at mad gør mig glad, får mig til at slappe af og er noget, jeg hygger mig med. Men jeg får dårlig samvittighed hver gang, jeg spiser mere end det lille stykke chokolade eller det enkelte stk. kage. Jeg kan ikke spise med måde. Det er umuligt for mig.

Jeg spiser normalt og sundt og har et stabilt blodsukker, men noget gør, at lige så snart jeg ikke kan finde ud af at spise med måde, så straffer jeg mig selv, om det så er sund mad eller usund.

Jeg føler bare konstant sult og sover endda fint nok om natten og er ikke decideret stresset. Jeg tror bare, at jeg har svært ved at acceptere alt i livet, eller føler en undskyldning for at skulle træne og svede de næste 5 dage efter mine overspisninger.

Jeg har brug for nogle gode råd. Jeg får ikke længere min menstruation og føler, at min mavesæk er udvidet så meget, så min sult er der hele tiden. Jeg ville ønske, at jeg bare kunne acceptere alt.

Læs Louises svar til kvinden, der føler sig konstant sulten.


 

Årsager til spiseforstyrrelser

Kære Louise

Jeg er en pige på 19 år, som har lidt af en spiseforstyrrelse fra jeg var 14.

Jeg synes selv at jeg er ved at komme ind i en god rytme hvad angår mad og motion, og er også begyndt at blive rimelig tilfreds med min krop.

Dog rammer det mig nogle gange at jeg ikke er ligeså tynd som jeg har været. Jeg vejer mig ikke, fordi det før har bragt meget store problemer for mig at se ‘tallet’, men jeg kan se på min krop at jeg er normalvægtig.

Jeg tror måske jeg vejer det samme som jeg gjorde da spiseforstyrrelsen begyndte, og det gør mig urolig. Jeg rammes af og til af en smule panik pga det, og får lyst til at veje mig. Det forstærkes hvis jeg ser billeder af mig selv fra år tilbage, hvor jeg var tyndere.

På den ene side er jeg glad for hvor jeg er nu, fordi jeg ved, det er det sundeste, men på den anden side kan jeg ikke lide følelsen af ikke at have kontrol, og jeg føler at andre mennesker dømmer mig på det (hvilket ingen nogen sinde har gjort).

Hvad gør jeg når jeg rammes af denne panikfølelse?

Derudover har jeg nogle gange meget svært ved at spise dessert, slik osv. sammen med andre – især med min kæreste. Jeg er nervøs for at han, og andre, vil tænke at jeg spiser meget og er tyk.

Jeg føler mig nogle gange skamfuld (især overfor mine forældre – bor stadig hjemme) når jeg spiser usundt eller hvis jeg spiser meget af én slags mad som jeg godt kan lide.

Hvordan kommer jeg mig over det, så jeg kan nyde maden i ro og mag med andre mennesker?

På forhånd tak.

Læs Louises svar til Natasja, der blandt andet omhandler de mange årsager til spiseforstyrrelser.


 

Hvad er bulimi?

Hej Louise

Jeg håber så meget, at du vil besvare mit brev, da jeg er så fortvivlet og ikke ved, hvad jeg skal gøre.

Først udviklede jeg anoreksi, som jeg havde i 3 år. De sidste 2 år har jeg stadig fokuseret meget på mad, og det er endt i mange overspisninger. Ca. 5-7 gange om ugen.

For at jeg ikke tager voldsomt meget på, så dyrker jeg sindssygt meget motion. Kan det her godt være bulimi, når jeg ikke kaster op, eller er det tvangsoverspisning?

Jeg føler ikke, jeg kan styre det længere, og det går galt om aftenen.

Jeg er i den lave ende for at være normalvægtigt, men kan ikke klare min klamme krop længere. Mit liv er et rent skuespiller liv, fordi jeg altså skal være glad og indeni, er jeg så smadret.

Jeg har været i behandling mange gange for min anoreksi, men synes stadig, jeg er styret af en spiseforstyrrelse, og det har ikke hjulpet.

Hilsen Sofia

Læs Louises svar på Sofias spørgsmål i brevkassen om “hvad er bulimi”?


 

Tegn på ortorexi?

Kære Louise

Mit navn er Kathrine, jeg er 20 år, 170 cm høj og i morges vejede jeg 55.2 kg.

Jeg flyttede sidste sommer til New York og har været her i snart et år. I næste uge drager jeg hjemad – min bekymring er, at jeg undervejs i mit ophold er blevet alt for fikseret på mad, kalorier og hvad der end måtte høre til.

Jeg har sat mig en maximum vægt, der lyder på 60 kg. Nu er jeg fem kg under, men det svinger alt efter, om jeg er stresset osv. Jeg tror, at jeg var virkelig bange for at tage på, da jeg kom til USA, “de overvægtiges land”, og nu er det muligvis ved at tage overhånd.

Jeg fik for nyligt målt min fedtprocent hos min kiropraktor her i New York, og de målte den til 12,9. De sagde, at den var meget lav for en kvinde, og så blev jeg bange!! Jeg har ikke lyst til at være syg og vil bare være sund og rask og glad.

Jeg var glad indtil de sagde, at den fedtprocent var under det normale, for nu tænker jeg ENDNU mere over, hvad jeg spiser. Jeg prøver alt, hvad jeg kan for at tage på men aner ikke hvad, jeg skal gøre.

Jeg får ondt i maven, når jeg spiser for meget, og det er som om, min mave ikke kan rumme mega mængder af mad…. Og jeg ELSKER mad, så det er rigtig træls!!!

(…)

Læs brevet i sin fulde længde og Louises svar om tegn på ortorexi


 

Tegn på bulimi?

Hej Louise

Jeg er en pige på 19 år. Her for en måneds tid siden startede jeg på højskole, og jeg synes, det er super fedt. Jeg går på danse-linjen, og det er jeg rigtig glad for.

Jeg har dog på det seneste ind i mellem haft en utrolig trang til at spise, og når jeg først går igang, kan jeg slet ikke stoppe. Det har så resulteret i, at jeg efterfølgende har kastet maden op igen.

Jeg har altid været ret slank og føler ikke, at jeg som sådan er bange for at blive tyk. Jeg føler mere at grunden til, at jeg kaster op, er fordi,jeg synes det er ubehageligt at have så meget mad i maven, og fordi det jo ikke er sundt.

Ind til videre har jeg kastet op 5 gange. Jeg forstår ikke, at jeg pludselig har fået de her problemer, da jeg jo er glad for at være her på højskolen.

(…)

Læs brevet i sin fulde længde og Louises svar om tegn på bulimi


 

Hvorfor er jeg afhængig af mad?

Kære brevkasse

Jeg har de sidste par dage studeret hjemmesiden og læst en masse. Jeg er blevet klar over, at jeg er meget sensitiv, da jeg kunne sige sandt til alle spørgsmålene i testen.

Jeg prøver for tiden at tage “en kold tyrker” for afhængigheden af usunde ting, sukker osv. Min logik siger mig, at jeg må føle mig som en ryger, og at jeg skal have mit “fiks” (min mad).

Jeg har i mange år været klar over, at jeg led af BED (af det engelske Binge Eating disorder. På dansk: tvangsoverspisning, red.), men har ikke haft råd eller følt overskud til de store behandlinger af professionelle.

Min store søgen er: Hvorfor har jeg brug for den trøstende spisning?! Jeg kan simpelthen ikke finde frem til det!

(…)

Læs brevet i sin fulde længde og svaret til kvinden her.


 

Nu med en spiseforstyrrelse – hvad gør jeg?

Kære brevkasse

I går nat kl 0230 fik jeg nok. Efter endnu en omgang tvangsoverspisning, lå jeg i sengen, med blodsukkeret pumpende i hele kroppen, og de samme skamfulde tanker:

-Føj hvor er jeg klam, tænk hvis nogen så mig

-Hvorfor gjorde jeg det igen

-Hvad er der lige galt med mig

-I morgen er det ekstra træning og ordentlig mad, så jeg kan blive sund igen..

Jeg kan huske, at jeg engang for et halv års tid siden havde fundet nogle gratis møder i Århus, som man kunne gå til, og jeg gav mig til at surfe på nettet efter dét. Jeg kunne ikke finde dét. Jeg faldt over et online foredrag på klinikforspiseforstyrrelse.dk, hvor der bliver fortalt om tvangsoverspisning, problemstillinger, årsager og diagnose for denne.

Som jeg lå der i sengen og lyttede til foredraget og definitionen på, hvornår man lider af BED, så begyndte tårerne at trille ned at kinderne. Flueben, flueben, endnu et flueben. ALT passede på mig og min opførsel.

(…)

Jeg kan på ingen måde finde råd i budgettet til dyre hypnose-konsultationer, psykolog besøg osv.

Jeg bor i Karup og kender ikke til nogen gratis behandlingsmuligheder på den her side af Storebæltsbroen. Ingen støttegrupper eller noget. Ergo, jeg har mig selv. Og er det nok? Jeg er bange for at finde ud af det! Har endelig vedkendt mit problem, og er virkelig motiveret og klar til at få mit liv tilbage. Men hvordan gør jeg?

Læs brevet i sin fulde længde og svaret til kvinden her.


 

Er det en spiseforstyrrelse?

Kære brevkasse

Jeg har siden jeg var 12 år været meget fokuseret på krop, mad og udseende. Jeg har flere gange snakket med læger, sygeplejersker og psykologer. Men ingen har rigtig ville sætte ord på mit problem. Den ene psykolog sagde, at hun ikke vidste om jeg var spiseforstyrret nok til at sige, at jeg havde en spiseforstyrrelse.

Det har gået op og ned i mange år, med sultning, opkastninger og afføringsmiddel. Jeg er nu 20 år, og mad og udseende fylder stadig alt, og jeg græder dagligt over mig selv. Jeg synes, det er pinligt hver gang, jeg propper noget i munden, da jeg ved jeg burde lade vær.

Er jeg spiseforstyrret? Eller er jeg bare en ung med fokus på kroppen ligesom alle andre? Hvad skal jeg gøre herfra?

Læs svaret her.


 

Sukkerafhængighed eller spiseproblem?

Kære brevkasse

Jeg har taget tilløb mange gange, men …. jeg tror, at jeg har et spiseproblem. Det er ikke mad, “jeg går efter”. Det er jeg faktisk næsten ligeglad med, men alt hvad der er sødt, som jeg kan komme i nærheden af, ryger ned med 100 km/t.

Min mand må gemme det, han køber, hvis det er til hygge med gæster eller fredagsslik, men tit finder jeg det alligevel. Det har været on and off men det sidste halve år, er det blevet slemt. Jeg har taget 10 kg mere på og vejer i forvejen for meget. Jeg vejer 123 kg, er 181 cm høj og 54 år.

Jeg køber ikke ind. Det overtog min mand for længe siden, for jeg bliver fristet over evne. Men nogle gange sniger jeg mig alligevel i en butik og køber, men kun slik og kager. Min familie prøver virkelig at passe på mig, men det er ligesom min krop og min hjerne vil noget andet, der er dårligt og ondt ved mig selv.

Jeg vil gerne have hjælp, men ved ikke hvor, jeg skal lede efter hjælp til det her problem. Samtidig er jeg frygtelig flov over, at jeg ikke kan tage ansvar, tage mig sammen og tabe mig.

Jeg er bange for, at min datter begynder på det samme, Hun spiser også tit noget i smug, har jeg opdaget, og vejer allerede som 11 årig 87 kg. Hun er 175 cm høj. Håber, at du kan hjælpe mig videre.

Læs svaret her.


 

Jeg er bange, når jeg skal spise!

Kære brevkasse

Jeg føler, at hver gang jeg spiser mad, er jeg ved at blive kvalt, og jeg bliver stresset og dårlig, når jeg skal spise sammen med andre mennesker.

Jeg føler almindelig sult, men bliver bange, hvis jeg skal lave mad og spise den. Jer er meget hæmmet af min sitation og er i tvivl om hvad, jeg skal gøre, da jeg har tabt mig en del og ønsker at få et normalt forhold til mad. Ser frem til at høre fra jer.

Læs svaret her.


 

Hvad kan jeg gøre for min veninde, der lider af anoreksi?

Kære brevkasse

Jeg har en rigtig tæt veninde, som lider af anoreksi, og jeg vil så gerne hjælpe hende med at komme ud af det, men det virker nogle gange som om hun ikke selv vil, men prøver at fortælle mig, at det vil hun gerne. Jeg kommer nogle gange til at fare op overfor hende, fordi at jeg er bekymret og gerne vil have hende ud af det. Er der noget, jeg kan gøre for hende? Bare en lille ting, for jeg kan ikke holde ud at se hende i den tilstand, da det gør mig ked af det.

Mvh bekymret veninde

Læs svaret her

 

FÅ GRATIS ADGANG TIL VIDEOSERIE MED 10 GODE RÅD

FÅ GRATIS ADGANG TIL VIDEOSERIE MED 10 GODE RÅD

- Videoserie & mini e-bog med 10 gode råd til at komme ud af din spiseforstyrrelse. 

- Masser af andet gratis materiale: Online foredrag, interviews mm.

- Følg klinikkens nyhedsbrev og få inspiration, viden og håb

Tak - tjek din mail for bekræftelsesmail